I Danmark mangler vi en nedre grænse for seksuel chikane

Billedet: Maria Rasmussen på Islands Brygge ved HK's bygning, hvor hun arbejder parallelt med sin ph.d. om seksuel chikane.

En kvindelig industrimekaniker i Norge har netop fået tilkendt en godtgørelse fra den norske Højesteret efter at være blevet udsat for seksuel chikane af to kunder. Det bestod af klap bagi, kilden og uønsket berøring, også efter at hun udtrykkeligt havde sagt fra. 

Vi mangler en dom fra Højesteret, der løfter sig lidt ud over det konkrete og i stedet giver nogle mere generelle pejlemærker

Citat: Maria Reimer Rasmussen.

Med dommen har den norske Højesteret nu  givet et bud på, hvor en nedre grænse for, hvornår en handling er omfattet af definitionen for ”seksuell trakassering”, altså seksuel chikane på dansk, og selvom dommen er norsk, er den stadig relevant også herhjemme, mener jurist Maria Elisabeth Reimer Rasmussen, der netop er i gang med en ph.d. om seksuel chikane på arbejdspladser. 

”Dommen er interessant, fordi det er første gang, den øverste domstol i et af de nordiske lande tager stilling til, hvad der egentlig er den nedre grænse for seksuel chikane,” siger hun. 

Selvom dommen naturligvis ikke er udtryk for, hvad der er gældende ret i Danmark, er der dog flere ligheder de to lande i mellem i forhold til, hvad der retligt defineres som seksuel chikane.

”Hvis man skulle føre en sag om seksuel chikane herhjemme, kunne man derfor anvende den her dom som et fortolkningsbidrag; altså simpelthen have den med i sin materialesamling. Særligt fordi vi i Danmark ikke selv har en højesteretsdom, der giver nogle generelle retningslinjer for, hvad seksuel chikane er”, siger Maria Elisabeth Reimer Rasmussen.

Men selvom dommen fra den norske Højesteret leverer et fortolkningsbidrag, mener Maria Elisabeth Reimer Rasmussen stadig, at der er behov for, at den danske Højesteret kommer med sin egen dom. 

”Hvis man kigger på den retspraksis, der ligger, så er begrundelserne for, om vi er inden for den kasse, der hedder seksuel chikane, meget konkrete. Så vi mangler en dom fra Højesteret, der løfter sig lidt ud over det konkrete og i stedet giver nogle mere generelle pejlemærker, hvilket er det, man finder i den norske Højesteretsdom,” siger hun og uddyber: 

”Det kan være, at det klima, der har været nu her, i kraft af MeToo-bølgerne, hvor seksuel chikane virkelig er sat på den samfundsmæssige dagsorden, betyder, at der dukker nogle flere sager op, og at én af dem går hele vejen til Højesteret. Man kan måske også forestille sig, at Procesbevillingsnævnet i højere grad vil være tilbøjelig til at meddele appeltilladelse til en sag om seksuel chikane pga. den store samfundsmæssige debat. Under alle omstændigheder vil det være godt, hvis Højesteret fik mulighed for at komme med nogle generelle retningslinjer. Det vil lette retsanvendelsen på et område, der lige nu er forbundet med stor usikkerhed.” 

LÆS OGSÅ: Artikel med Maria Rasmussen fra november 2020 om lovgivningen, der mangler at slå igennem på vores arbejdspladser.