/H%C3%B8jesteret%20web.jpg)
Det er blevet langt mere risikabelt at begå kriminalitet, hvis man er udlænding i Danmark - i hvert fald hvis man gerne vil blive i landet.
Højesterets to udvisningsdomme i sidste uge markerede et kursskifte i kampen mod kriminelle udlændinge i Danmark. Med dommene er der blevet væsentlig kortere vej til udvisning af kriminelle udlændinge - også selvom de er født og opvokset og måske endda har familie her i landet.
De nye domme kommer efter, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) i en række nyere afgørelser i sager om udvisning af kriminelle udlændinge har anlagt en betydelig mere tilbageholdende linje i efterprøvelsen af nationale domstoles udvisningsafgørelser end tidligere. Der overlades en væsentlig højere grad af skønsbeføjelse hos staterne.
EMD’s kursjustering har medført, at staterne gives et bredere spillerum, når det gælder udvisning af især alvorligt kriminelle udlændinge. Dette gælder, selvom de pågældende har boet i Danmark i hele deres liv
"EMD’s kursjustering har medført, at staterne gives et bredere spillerum, når det gælder udvisning af især alvorligt kriminelle udlændinge. Dette gælder, selvom de pågældende har boet i Danmark i hele deres liv, og måske endda har familie og børn i Danmark. Det er i lyset af denne praksisændring i Strasbourg, at vi skal se de seneste afgørelser fra Højesteret", siger professor, Ph.d. Jens Elo Rytter, Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet.
Ændret balancering af hensyn
EMD's nyere afgørelser giver altså de nationale domstole adgang til selv at fastsætte balancen mellem de forskellige hensyn, der indgår i den konkrete proportionalitetsvurdering. Det er på den ene side hensynet til den tiltaltes privat- og familieliv efter EMRK art. 8, og på den anden side samfundets behov for at beskytte sig mod kriminalitet, vold, terror osv.
Den nationale domstol kan forvente, at EMD vil respektere en udvisningsdom, når sagen ellers er udførligt oplyst, og hvis udvisningen ikke er vilkårlig eller åbenbart urimelig.
Højesterets afgørelser skal - foruden EMD's praksisændring - også ses i sammenhæng med Folketingets skærpelse af udlændingeloven. Herefter er domstolene pålagt at udvise "med mindre det med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser", dvs. man skal gå så langt som overhovedet muligt.
Samlet giver det domstolene ret og pligt til at vægte kriterierne på en måde, så hensynene til staten og samfundet vægter tungere, mens konsekvenserne af udvisningen for den tiltaltes familie- og privatliv vægtes lettere.
To udvisningsdomme
I de to nye Højesteretsdomme er begge de dømte blevet udvist på trods af ganske tætte bånd til Danmark - begge er født og opvokset her i landet og med familie.
I begge tilfælde vedtages udvisningen efter en konkret proportionalitetsvurdering, hvori altså hensynet til den pågældende persons rettigheder i henhold til EMRK art. 8 om retten til privatliv og familieliv ikke har kunnet vægte tilstrækkelig til at undgå en udvisningsdom.
En torn i øjet
EMD’s hidtidige praksis har i flere år været en torn i øjet på mange lande, der har fået tilbagevist nationale udvisningsafgørelser. Utilfredsheden har resulteret i flere opfordringer fra Europarådets medlemsstater om, at EMD i højere grad bør respektere den skønsmargin, som staterne udøver ved de nationale domstole.
Danmark havde i første halvdel af 2018 formandsskabet i Europarådet, og da statsminister Lars Løkke Rasmussen i januar præsenterede det danske formandskabs prioriteter for Europarådet i Strasbourg, efterlyste han netop en reformering af menneskerettighedskonventionen.
Løkke lagde vægt på, at hvis EMD fortsatte med at forhindre staterne i at udvise kriminelle udlændinge, ville der være risiko for, at offentlighedens støtte til konventionen ville gå tabt sammen med opbakningen til det bredere internationale samarbejde i det hele taget.
"Og det ville være en af de største fejltagelser, vores generation kan begå", sagde Løkke Rasmussen.
Senest udtrykte den socialdemokratiske gruppeformand, Henrik Sass Larsen, utilfredshed med, at Danmark har fået "rodet sig ind i alle mulige internationale domstole, konventioner” – et synspunkt, der blev imødegået her på K-News af Jonas Christoffersen, direktør hos Institut for Menneskerettigheder.