Hæderspris til anti-hvidvasker

”Det føltes mærkeligt. Det er svært at sætte ord på følelserne, fordi det føltes uvirkeligt. Og samtidig bliver man jo glad og varm om hjertet.”

Sådan siger Anne Birgitte Gammeljord om en torsdag aften i april, hvor hun modtog Advokatsamfundets Fonds hæderspris i Kolding. Hun fik prisen for sit arbejde med bekæmpelse af hvidvask. Noget hun har arbejdet med i mere end 20 år. Og som startede, da hun i 2003 blev en del af Advokatrådet, hvor hun fik til opgave at stå for det internationale arbejde i rådet, hvilket inkluderede den europæiske sammenslutning af advokatorganisationer - CCBE.

Hvidvask, det kan jo undergrave vores demokrati. Det, er i hvert fald det, OECD mener, og det, tror jeg, de har ret i.

Anne Birgitte Gammeljord kom hurtigt ind i arbejdet med hvidvask i CCBE, der allerede på det tidspunkt havde en komite for anti-money laundering, som hun blev en del af og senere formand for.

“Jeg syntes, det kunne være interessant at se på, fordi det 2. hvidvaskdirektiv netop var kommet, og det sagde, at advokater skulle til at være det, man kaldte gatekeepers sammen med revisorerne og bankerne,” fortæller hun og tilføjer:

“Og det syntes vi, som advokater, var meget grænseoverskridende.”

En langsom overgivelse

Problemet var dengang for Anne Birgitte Gammeljord og resten af CCBE, at de syntes, gatekeeper-rollen i forhold til deres klienter var brud på deres rolle som advokater i forhold til tavshedspligten og uafhængigheden.  

“Vi fik den opgave, at vi i princippet skulle indhente og registrere en masse oplysninger om vores klienter, der skulle være tilgængelige for myndighederne. Det brød vi os ikke meget om for at sige det pænt. Det næste var jo så, at vi fik pligt til at indberette klienten, hvis der var risiko for, at klienten kunne være involveret i hvidvask,” siger hun og fortsætter:

“Det, syntes vi, var et kæmpe brud på tavshedspligten over for klienten og i forhold til uafhængigheden af staten. Så det var de to væsentligste indsigelser.”

Gennem CCBE og nogle af de andre advokatsamfund som blandt andet det franske og belgiske var Anne Birgitte Gammeljord med til at føre sager ved den europæiske menneskerettighedsdomstol og nogle af de nationale forfatningsdomstole for at få den del af direktivet, der omfattede advokater, lagt ned.

“Vi tabte hver gang hele vejen igennem,” siger hun og tilføjer:

“Domstolene fandt, at det, ud fra en proportionalitetsafvejning af de forskellige hensyn bag reglerne, ikke var et tilstrækkeligt stort indgreb i advokaters uafhængighed og tavshedspligt til, at rapporteringsforpligtelsen kunne tilsidesættes.”

Efterfølgende kom det 3., 4. og 5. direktiv så, som Anne Birgitte Gammeljord ligeledes på vegne CCBE har været med til at kommentere på. Ifølge hende har de seneste to direktiver ikke gjort advokaternes forpligtelser så meget større, men det administrative arbejde i forhold til, hvordan man håndterer opgaver har været i fokus og er blevet større.

“Det her med, hvordan man håndterer politikker og notatforpligtelser og opbevaring af oplysninger af og om klienter, har vi brugt rigtigt meget tid på at se på. Og så har vi brugt meget tid på undervisning, som vi har lavet sammen med både det amerikanske advokatsamfund og faktisk også det japanske,” fortæller hun og tilføjer, at hendes egen holdning til advokaters forpligtelser i forhold til hvidvask har været på en rejse, der betyder, at hun nu godt kan se meningen med forpligtelserne i dag.

“Det er jo fornuftigt nok, for hvidvask, det kan jo undergrave vores demokrati. Det er i hvert fald det, OECD mener, og det, tror jeg, de har ret i,” siger hun.

Det sjette hvidvaskdirektiv og forordningen, der blev vedtaget fredag i sidste uge, er på vej. Pakken indeholder ifølge Anne Birgitte Gammeljord ikke væsentlige stramninger i forhold til advokater men sikre en bedre harmonisering af regelsættet på tværs af Europa. 

“Man har kunnet konstatere, at en række lande i Europa ikke har været gode til at implementere reglerne ensartet,” siger hun og tilføjer, at hun ikke tror, det får stor betydning for danske advokaters forpligtelser i forhold til hvidvask.

Første kvinde

På vej hjem fra et møde i Bruxelles i 2005 i forbindelse med noget arbejde for CCBE, spurgte en tysk kollega Anne Birgitte Gammeljord, hvorfor hun ikke stillede op til valget i 2006 som anden vicepræsident for CCBE. En stilling, der, hvis man vil, er vejen til at blive præsident i CCBE.

“Stille op, nej det syntes jeg ikke. Hvorfor skal jeg stille op,” husker Anne Birgitte Gammeljord, at hun sagde til sin tyske kollega.

Kollegaen syntes virkelig, at hun skulle stille op, og det skulle være netop det år, fordi året efter var han ikke sikker på, hun ville vinde.  

Efterfølgende tænkte hun lidt over det og vendte det med daværende generalsekretær Henrik Rothe i Advokatsamfundet.

Han syntes helt bestemt, at hun skulle stille op. Så det gjorde hun.

“Der gik et kæmpe arbejde i gang. Det havde jeg ikke så meget at gøre med, men medarbejderne i Advokatsamfundet gik rigtig i gang med at føre valgkamp," fortæller hun og fortsætter:

“Det var en meget, meget pudsig proces for mig. Jeg havde svært ved at forholde mig til, at det handlede om, at jeg var i valgkamp.”

Men Anne Birgitte endte med at vinde valget og blive anden vicepræsident fra januar 2007, hvilket senere førte hende til at blive præsident for CCBE i 2009, som den første kvinde.

“Jeg syntes, det var meget overvældende, lige i øjeblikket efter jeg vandt, at jeg pludselig skulle til at repræsentere alle Europas advokater indirekte og repræsentere advokatsamfundene direkte.”

Hun fortæller historien i et mødelokale hos Rovsing og Gammeljord, hvor K-NEWS er mødtes med hende - mandagen efter hun modtog hædersprisen fra Advokatsamfundet.

Igennem vinduet i mødelokalet bag ved Anne Birgitte Gammeljord, rækker de gamle Københavnske tage og spir op mod en blå, klar april-himmel. Anne Birgitte var ikke kun den første kvinde, da hun blev præsident for CCBE. Tidligere i sin karriere var hun også den første kvindelige partner hos Gorrissen Federspiel.

Og til spørgsmålet om, hvordan det var at være den første kvinde, svarer hun, at det tænkte hun ikke så meget over.

“Min mor var selvstændig erhversdrivende, min mormor var selvstændig. Altså jeg kommer ud af en familie, hvor kvinder var selvstændige erhvervsdrivende. Så jeg har ikke følt, at jeg skulle igennem et glasloft,” siger hun og uddyber, at hun bare har lavet det, der skulle laves.

“Jeg har aldrig tænkt over, om det nu var rigtigt, at det var mig, der skulle lave kaffe eller skifte en pære. Jeg har bare gjort det. Det er nok den tilgang, jeg har haft. Så længe det ikke blev udnyttet.”

Har du en holdning eller nogle tanker om, at jeg spørger meget direkte ind til det her med at være den første kvinde. Synes du, det er lidt fjollet at fokusere på, at du er kvinde?

“Jeg har været på en rejse i forhold til kvoter. I mange år syntes jeg ikke, at der var noget glasloft. Men jeg kan huske, at jeg var til en større international konference, hvor der blev snakket om glasloftet, og der kom jeg til at tænke på, at der nok var et glasloft for mange, selvom jeg ikke selv har oplevet det.”

“Det har jeg nok ikke oplevet, fordi da jeg startede som advokat hos Axel Kierkegaard på advokatkontoret Kierkegaard & Malby, der senere fusionerede med Gorrissen Federspiel, blev jeg bare løftet med op og videre sammen med mine mandlige kolleger. I Kierkegaard & Malby var jeg på det tidspunkt den eneste kvindelige partner. Men senere, hvor der kom flere kvinder ind i advokatbranchen, så jeg, at loftet måske kom.”

“Jeg har altid ment, at det var det faglige, der var afgørende for, at man kom igennem, men jeg tror, at det løft jeg kom med på skyldtes i høj grad mine dengang progressive mandlige kollegaer.”  

Man skal ville det

Anne Birgitte Gammeljord er født i København, men hendes forældre flyttede ret hurtigt til Jylland, og hun har brugt det meste af sin ungdom i Vejle.

Ret hurtigt fandt hun ud af, at hun ville være jurist. Og da hun gik i 1.g på gymnasiet, havde hun besluttet sig.

“Det var et spørgsmål om at kunne gøre en forskel,” siger hun og fortæller, at hun ville til København for at læse og i København ville hun have et job, fordi sådan var hun opdraget hjemmefra.

“Så da jeg søgte ind på Københavns Universitet, søgte jeg også et job som kasserer på et hotel, der dengang lå lige ved Langebro,” siger hun og tilføjer:

“Som 19-årig ringede jeg fra Jylland og sagde, jeg kommer over, og jeg vil gerne søge det job. Og det fik jeg så. Så jeg havde fuldtidsjob, imens jeg læste.”

Og der på hotellet i København lige ved Langebro og i jurabøgerne på KU med en rygsæk fyldt med stærke kvinder at se op til og arbejdsomhed, tog Anne Birgitte Gammeljord de første skridt mod titler, store arbejdsopgaver og priser, som hidtil har kendetegnet hendes karriere.

“En af de ting, jeg fik at vide allerede som barn, er, at du kan, hvad du vil. Både af mine forældre og bedsteforældre,” siger hun og tilføjer:

“Altså det der med, at man kan godt, hvis man vil, men man skal ville det. Ikke stræbe efter det. Der er en forskel på at ville noget og på at stræbe. Hvis man stræber for meget, så bliver man begrænset og uudholdelig for andre, hvorimod vilje ofte kun fungerer med flid krydret med en vis portion stædighed. Jeg tror, at jeg er i besiddelse af begge dele.”