Dette blogindlæg er udtryk for skribentens egne holdninger.
Jeg har netop startet endnu et semester med undervisning på Københavns Universitet. De studerende, der mere eller mindre frivilligt vælger at lytte til mig udlægge formueretten, går på 2. semester. De er altså så kort inde i deres juridiske karriere, at de fortsat har stor tro på autoriteter. Altså der hvor de stadigvæk kan blive overraskede og oprigtigt forargede over tanken om, at en lærebog kan have fejl.
Den slags får de nu hurtigt rystet af sig, og når man møder dem på kandidaten eller som nyuddannede, er de ved at have indset, at ham den hurtigttalende underviser i det flotte jakkesæt ikke nødvendigvis havde ret i alt – eller at også forfatterne med de jura-klingende og kendte efternavne både kan tage fejl og til tider sjuske, og det endda både med kilder og retstavning.
På samme måde oplever jeg, at mange ”fuldvoksne” jurister i disse år mister deres barnetro. Dette når de involveres i lovprocessen, som den praktiseres nu om dage.
Historierne man hører fra ældre jurister om hård nulfejlskultur i departementerne og grundighed i forarbejdet til regeludarbejdelsen er svær at genfinde i moderne realitet, når man som praktiker konfronteres med, hvordan det pågår nu om dage.
I dag er lovforberedende kommissioner sjældne, snarere laves der som regel omfattende politiske aftaler i lukkede rum. Aftaler der efter vedtagelse (i det lukkede rum) er notorisk høringsresistente. Dette forstået således, at der er et sikkert politisk flertal bag aftalerne, et flertal der kun sjældent ryster på hænderne, og når de så undtagelsesvist gør, så er det som regel ved regler, der mere er symbolpolitiske og med forholdsvist få dagligt berørte.
Det betyder, at nærmest ligegyldigt hvor velargumenterede høringssvarene er, så gør det ofte ikke den store forskel - for at indrømme større (eller nogle gange mindre) ændringer vil være at indrømme, at den politiske aftale ikke er god nok.
Det er en tikkende bombe under vores retssystem, og konsekvenserne kan blive mange
Når dette kombineres med, at staten bløder medarbejdere og har svært ved fastholdelse, så bliver det farligt. Det er ikke længere, som dr.jur. Rasmus Grønved Nielsen beskriver det i Juristen, konsulenten, der skriver loven og forarbejderne, men snarere fuldmægtigen, der er pennefører – og fuldmægtigen har måske ikke engang mere end et par års erfaring med området.
Vi har efterhånden et system, hvor selv meget komplekse regelsæt bliver udarbejdet af uerfarne jurister uden megen supervision, og bakket op af ærekære politikere. der nægter at lade penneførerne lære af høringssvarene og forbedre ”produkterne”.
Noget der i praksis har ledt til, at vi serieproducerer uigennemtænkte regler med uklare forarbejder, skrevet af uerfarne jurister.
Det er en tikkende bombe under vores retssystem, og konsekvenserne kan blive mange. Grønved Nielsen gør sig til talsmand for, at det måske vil skabe mere aktivistiske domstole, der må påtage sig fortolkningen i højere grad. Det er en mulighed. Fra min stol ligner det nok mere, at Højesteret oftere er begyndt at lave afgørelser, de godt ved er samfundsmæssigt uheldige, men som til gengæld fortolker nært efter de vedtagne regler. En slags opråb ved tekstnær civil lydighed, der tvinger Folketing og Regering til handling i form af nye og omarbejdede regler. Om Grønved Nielsen eller jeg får mest ret, finder vi nok ud af over de næste årtier – for kvaliteten i lovarbejdet – politisk og administrativt – forekommer at fortsætte på den slagne sti.
Sikkert er det dog, at det vil lede til talrige retssager, der nemt kunne have været undgået, belaste domstolene yderligere og øge retliggørelsen, fordi der må vedtages nye regler for at rydde op i de gamles elendighed.
Og så i øvrigt belaste borgere og virksomheder i voldsom grad, når retstilstanden på flere og flere områder bliver reformeret til uklarhed.
Det er ikke godt. Og når alle politikerne er enige om at sådan er det lettest at gøre, og departementerne ikke siger fra, så bliver det sådan nu, og sådan i fremtiden.
Leif Hove-Donbæk er advokat, teamleder for arbejdsskade hos HK og i 2024 fast tilknyttet som blogger hos K-NEWS.dk.