/Robot%20law.jpg)
Der var under stor mediebevågenhed, da robotten Sophia i 2017 blev officielt statsborger i Saudi Arabien. Statsborgerskabet gav den AI-styrede robot fra firmaet Hanson Robotics de samme rettigheder, som landets øvrige borgere, og det startede for alvor diskussionen om, hvor mange rettigheder maskiner reelt set skal have.
For eksemplerne på de udviskede grænser mellem mennesker og maskiner bliver flere og flere. Et eksempel er den virtuelle influencer Lil Miquela, der har 1.6 mio. følgere på Instagram og som Samsung valgte som ambassadør for sin nye Galaxy-kampagne over et rigtigt menneske. Og nu har en gruppe forskere fra University of Surrey forsøgt at registrere et patent i USA, EU og i Storbritannien. Det er dog ikke forskerne, der står bag de indsendte patenter, men derimod AI-maskinen DABUS.
Det skriver legaltechnews.com.
Formålet med registreringen af de to patenter, som tæller en madbeholder og et lysdisplay, er ifølge forskerne at puste til debatten om, hvorvidt opfindelser og innovation udvundet via kunstig intelligens kan registreres som patenter med maskinen som opfinderen. Altså at den kunstige intelligens får rettighederne.
Hvem har ansvaret?
Dem fem professorer fra Surrey understreger, at DABUS er et forsøg på at starte en diskussion om ejerskab og innovation, fordi det er i deres optik er helt naturligt, at opfindelser ikke udelukkende behøver at tilhøre mennesker, men at en bredere definition af, hvad en opfinder er, vil kunne drive innovationen til nye højder.
Men hvorfor er det overhovedet interessant at belyse udfordringerne ved, at en maskine skulle have ret til ejerskabet over en madbeholder? Ifølge Celine Crowson, der er IP-retsadvokat så er det vigtigt at skele til ejerskab og ansvar. For har man et patent følger der også et ansvar for opfindelsens funktionalitet.
"Når en maskine får rettigheder, der oprindeligt kun er tildelt mennesker, løber man ind i problemstillinger, som går uden for patentretten. Ligesom ansvar for ulykker eller ansvar for overtrædelser af cybersikkerhed. Det vil ikke fungere at sige, at bare fordi maskinen kom frem til en beslutning, der forårsagede skade på mennesker eller ejendom, at maskinen skulle tildeles skylden", siger Celine Crowson til legaltechnews.com.