"Hvor langt skulle han være gået?" for at blive dømt.

Advokat Sophia Dankelev

Hvad skulle der være sket for, at den gerningsmand, der brød ind hos Miriam ved hendes kolonihave, ville være blevet dømt for forsøg på voldtægt?

Sådan spørger Miriam flere gange i de samtaler, K-NEWS har haft med hende.

”Hvor langt er det meningen, man skal gå, før man ægte kan blive dømt for noget? Hvor langt skulle han have været?”

Det er det grundlæggende spørgsmål for en kvinde, der har stået midt om natten, på den inderside af glasdøren til sit lille kolonihavehus og kæmpet med alle sine kræfter for at holde en mand ude, der prøvede at komme ind.

Efter hendes tur gennem byretten, hvor hun måtte konstatere, at han ikke blev dømt for forsøg, bliver det overordnede til meget specifikke tanker og spørgsmål.

”Skulle han have haft sin penis ude af bukserne, da han gned sig selv? Eller skulle han faktisk ind og ligge ovenpå mig med hans bukser nede, og skulle der så være kommet fem naboer, der kunne vidne, at det var sandt, før at det kan blive dømt for forsøg på voldtægt?,” spørger hun.

Det er i december 2020, Miriam oplever, at en mand forsøger at bryde ind til hende i hendes kolonihavehus, og hun anmelder ham, fordi hun er sikker på, at han ville have voldtaget hende, hvis han var lykkedes med at komme ind til hende. Det var i juni, at han blev dømt for langt mindre.

Det har efterladt hende med spørgsmål og uforståenhed overfor det system, hun har mødt. Og som K-NEWS i tidligere artikler har beskrevet, var Miriam sikker på, at han ville blive dømt for forsøg på voldtægt. Men dommen i byretten lyder blot på hærværk og ulovlig indtrængning.

Så hvad skal der til?

Sophia Dankelev, der var Miriams bistandsadvokat, og som derudover både har erfaring som forsvarsadvokat og dommerfuldmægtig, giver her sin udlægning af, hvad der skal til for, at en gerningsperson kan dømmes for en intention

Måske lidt flere frifindelser i sager om drabs- og voldtægtsforsøg

Det danske retssystem er, som vi ved, bygget sådan op, at enhver rimelig tvivl altid skal komme tiltalte til gode. Og derfor er beviskravene også virkelig høje, forklarer Sophia Dankelev. Men når sagerne overgår til retten, er det fordi, som hun siger, at anklagemyndigheden har vurderet, at der er grundlag for en domfældelse.

I sager om blandt andet drabsforsøg og voldtægter, forklarer Sophia Dankelev alligevel, at hun erfaringsmæssigt vil sige, at der måske er en lidt større procentdel end af andre sager, der ender med frifindelse.

Det tror hun, de gør, fordi hensigten kan være svær at bevise.

”Hvad var egentligt hensigten – var det hensigten at krænke folk på den ene eller anden måde, eller var det hensigten at voldtage dem eller måske noget helt andet,” siger hun.

Sophia Dankelev vil ikke kommentere konkret på Miriams sag, som er beskrevet grundigt i artiklen 'Miriam var sikker, men han blev ikke dømt for voldtægtsforsøg'. Så det er på et generelt niveau, at hun, Miriams tidligere bistandsadvokat, udtaler sig om problematikken, når K-NEWS spørger.

Lad os nu bare hypotetisk sige, at der er en sag, hvor der er en glasdør, eller et vindue imellem - kan det være afgørende for, om man overhovedet kan komme hen i en retning af at tale om forsøg.

”Ja og nej. Det er altid en konkret vurdering af de samlede beviser, som normalt består af tiltaltes forklaring, forskellige vidneforklaringer og dokumentbeviser. Nogle sager er der jo kun en vidneforklaring nemlig den forurettedes, og så er der forklaring fra tiltalte selv. Andre gange er der andre vidneforklaringer med nogen, der har set noget op til og bagefter. Og så er der jo objektive beviser, lægelige oplysninger f.eks., som kan indgå i sagen,” siger Sophie Dankelev og fortsætter:

”Det er meget svært at sætte fingeren. Jeg vil jo ikke sige, at en glasdør i sig selv kan gøre, at så er der ikke en hensigt, det kan der sagtens være. Der kunne være andre momenter, der understøtter, at der skulle være en hensigt til voldtægt, selvom der var en glasdør imellem pågældende og den forurettede. Man kunne måske forestille sig, at gerningsmanden har taget tøjet af, har han prøvet at række ind og tage tøjet af en anden. Eller på anden måde indikeret, at han vil voldtage – fx sagt det med ord. Det skal være bevist ud over enhver tvivl."

Et par noter om Miriams sag - jf. Sophia Dankelevs generelle svar:

* I Miriams sag var der flere vidner, der den nat både havde hørt Miriam skrige samt manden råbe, at hun skulle lukke ham ind.

* Miriam opsøgte på eget initiativ læge efter episoden og fik dokumenteret de blå mærker, der efter kampen med døren og manden, var på hendes arm.

* Ifølge dombogen forklarer et vidne også, at hun tidligere på aften havde lukket manden ind i den ellers aflåste kolonihaveforening tidligere på aften, og som hun berettede til dommeren, havde manden været grænseoverskridende overfor hende, inden hun fik ham til at forlade hendes hus et andet sted i foreningen.

Tiltalens præcision

Sophia Dankelev afrunder med at understrege, det ansvar der ligger hos anklagemyndigheden. At det er anklagemyndigheden, der skal løfte bevisbyrden uden for enhver rimelig tvivl.
”Hvis du taler om hensigt, jamen så er det ikke nok at bevise, at vedkommende vil pågældende noget ondt. Det skal være lige præcis det indhold, der er beskrevet i de bestemmelser, der er rejst tiltale for,” siger hun og tilføjer:

”Altså - sagt helt firkantet: Hvis der rejses tiltale for forsøg på voldtægt, så skal retten være helt sikker på, at det var forsøg på netop voldtægt og ikke noget andet som fx drab, røveri, lemlæstelse eller lignende. Det kan ikke dømmes for noget, der ikke er rejst tiltale for – altså noget, der ikke fremgår af anklageskriftet. Ellers så skulle anklagemyndigheden jo have rejst tiltalen på en anden måde.”

Vi har på K-NEWS i en tidligere artikel fortalt om Miriams oplevelse med retssystemet. Et retssystem hun både finder underinformerende og uforståeligt. Den artikel kan du læse her:

Som et stykke papir i en bunke af ting, der bare skulle overståes.

Vi har også i en anden artikel med Sophia Dankelev, talt med hende om hvordan hun fra bistandsadvokatens side oplever systemet. Den kan du læse her:

”Der er helt bestemt sager, hvor jeg ikke synes, det er tilstrækkeligt”.

Konkret om Miriam sag - og om den kommende ankesager - udtaler Københavns Politi i denne artikel:

Anklageren vil have ham dømt for forsøg på voldtægt.