Hvis vi rydder op i strafferetten, kan vi skabe mindre vold mod kvinder

I slutningen af november 2024 udkom en ny rapport fra EU’s agentur for grundlæggende rettigheder - EU gender-based violence survey. Rapporten viser, at omkring halvdelen af de danske kvinder, der har været en del af undersøgelsen, har oplevet vold eller seksuelle overgreb i løbet af deres liv. Mere præcist 47,5 %.

Gennemsnittet i EU er ifølge rapporten på 30,5%

Da K-NEWS i Magtens Tredeling afsnit 207, spørger jurist og professor på Københavns Universitet Trine Baumbach om en oprydning i diskriminationen i straffeloven ville betyde mindre vold mod kvinder, svarer hun:

“Ja, det tror jeg, fordi vi ved jo helt generelt, at det at straffe hårdere ikke i sig selv er præventivt. Men vi ved også, og også fra menneskerettighedsdomstolens praksis, at det er med til at legitimere vold, hvis staten ikke tager det alvorligt, når vold rent faktisk bliver udøvet.”

Hun uddyber, at man nok ikke kan sætte direkte lighedstegn mellem diskrimination i straffeloven, og at kvinder udsættes for vold. For at sagerne om vold mod kvinder tages alvorligt, er ikke i sig selv en mirakelkur, siger hun. Men:

“Når vi tager sagerne alvorligt, så er vi også med til at sætte fokus på feltet og selvfølgelig få straffet dem, der har begået forbrydelserne, men også at sende signalet ud i samfundet. Det her, det er fuldstændig uacceptabelt. Altså, straffelovgivning er aldrig en mirakelkur i sig selv, men en straffelovgivning er jo ikke betydningsløs.”

Indirekte diskrimination af kvinder

I afsnit 207 af Magtens Tredeling gennemgår Trine Baumbach forskellige eksempler på steder i straffeloven, hvor hun ser diskrimination på baggrund af køn. Men diskriminationen er indirekte, og det betyder, at den kan være svær at se.

Gennemgangen laver hun med udgangspunkt i en videnskabelig artikel – Diskrimination på grund af køn i strafferetten, som hun har skrevet til Karnov Groups Tidsskrift for Kriminalret, og som du kan læse HER. 

For eksempel nævner hun, at vold i hjemmet ofte af politiet kategoriseres som husspektakler. Det, der gør eksemplet til indirekte diskrimination, er, at vold i hjemmet oftest går ud over kvinder, hvorimod vold på gaden, der kategoriseres som vold, oftest er mod mænd. Derfor ender vi med at straffe vold mod kvinder mildere end vold mod mænd.

Konklusionen er, at diskriminationen i straffeloven på nogle punkter er med til at svække retssikkerheden for kvinder i Danmark.

Du kan høre flere eksempler på indirekte diskrimination i straffeloven og nuancer fra Trine Baumbach i denne uges episode af Magtens Tredeling. Episoden kan du finde i playeren i toppen af artiklen, og ellers der hvor du normalt lytter til lyd, som Magtens Tredeling episode 207.