Hvis EU-domstolen siger ja til direkte forskelsbehandling, falder ghettoloven til jorden 

Afgørelsen er ikke kommet endnu, men hvis udfaldet bliver direkte forskelsbehandling, så har Petra Fokdal og Eddie Rosenberg Khawaja medhold ved EU-domstolen og dermed vundet sagen mod Social- og Boligministeriet på vegne af 12 beboere fra Mjølnerparken om ulovlig forskelsbehandling.

Ifølge Petra Fokdal, vil det betyde, at boligloven, som den er i dag og har været siden 2018, er i strid med EU-retten.

“Og så må alle de udviklingsplaner, der er godkendt, anses for ugyldige,” siger hun i det nyeste afsnit af Magtens Tredeling.

Omdrejningspunktet i denne uges Magtens Tredeling er nemlig den ændring i boligloven, der kom i 2018 og i daglig tale kaldes ghettoloven, og som har betydet, at familier fra 260 boliger i Mjølnerparken er blevet smidt ud af deres hjem.

På baggrund af det, valgte 12 af de tidligere Mjølnerpark-beboere i 2020 at sagsøge Social- og Boligministeriet, fordi de mener, det er ulovlig forskelsbehandling.

Sagen har de anlagt gennem advokatkontoret Rosenberg Khawaja Law Firm og de to advokater Petra Fokdal og Eddie Rosenberg Khawaja.

En del af sagen har netop været for for EU-Domstolen i september 2024 som præjudicielt spørgsmål, fordi Landsretten gerne ville have svar på nogle spørgsmål i forhold til fortolkningen af EU’s Race- og diskriminationsdirektiv.

Petra Fokdal, der er i studiet hos Magtens Tredeling fortæller, at de forventer at få svar fra EU-domstolen til maj, og hvis EU-Domstolen siger, at ikke-vestlige indvandrere og efterkommere falder ind under etnicitetsbegrebet, og samtidigt fortolker det som direkte forskelsbehandling, så kan det få betydning ikke bare for ikke-vestlige indvandrer og efterkommere i Danmark, men i hele EU.

“Det kan have virkelig stor betydning. Men der er mange andre EU-lande, der har kigget lidt til Danmark og sagt, det der er måske en meget god idé. Men hvis EU-domstolen er enig med os, så sætter det en stopper for Frankrig og Italien og nogle af de andre lande, der også har kigget lidt på den her model - det er de nødt til at indstille. Så det er i sig selv et ret stort skridt for alle ikke-vestlige indvandrer, der bor i EU,” siger hun. 

I ugens afsnit kan du høre om, hvordan sagen blev sendt i landsretten i første instans og hvordan Social- og Boligministeriet prøvede at få den afvist, fordi de ikke mente, der var retlig interesse fra de 12 beboere.

Alt det og meget mere kan du høre i Magtens Tredeling afsnit 200, som du finder i ovenstående player eller i din foretrukne podcast-app.