28/06/2018 -

Horten indtager Jylland med fem nye partnere og 70 nye medarbejdere


Horten Advokatpartnerselskab åbner kontor i Jylland og gør klar til at erobre markedsandele. Ekspansionen betyder  fem nye partnere og mere end 70 nye medarbejdere. Det sker som et led i Hortens vækststrategi.

Rasmus Hylleberg


Horten åbner den 1. juli 2018 kontor i Aarhus og vil erobre markedsandele i Jylland. Åbningen kommer som et led i den vækststrategi, som Horten følger. Det skriver firmaet i en pressemeddelelse.

"Horten har navnlig igennem de sidste 10 år været igennem en markant udvikling med vækst på alle parametre. Offensiven i Jylland er derfor et udtryk for vores ambitioner og en naturlig del af den vækstrejse, Horten som virksomhed er på", siger managing partner Finn Schwarz.

Advokatmarkedet i Danmark er under forandring, og Jylland er derfor et naturligt næste skridt for Horten, idet lokal forankring er en væsentlig del af afsættet for den fortsatte vækst på det danske marked, lyder det.

"Fysisk tilstedeværelse i Aarhus og Jylland er væsentlig for Hortens yderligere vækst. Vi vil være til stede der, hvor vores kunder er. Aarhus-kontoret skal være med til at understøtte Hortens ambitioner om vækst og om at yde en endnu bedre service over for vores kunder. Og vi har planer om at vækste yderligere i den nærmeste fremtid", siger bestyrelsesformand Mikkel Primdal Kæregaard.

Horten vil allerede fra dag ét udgøre en ny stærk spiller i Jylland. Horten opruster nemlig med fem markante erhvervsadvokater som nye partnere, som alle er hentet hos DELACOUR; Sophus Bøgeskov Christensen, Lars Gregersen, Flemming Bastholm, Michael Gregersen og Tanja Lykke Stougaard, samt mere end 70 medarbejdere. 

Hortens kontor i Aarhus vil være på en midlertidig adresse, indtil nye lokaler er klar til indflytning omkring årsskiftet.

Del denne fra K-NEWS

Skal vi holde dig opdateret?

Få besked om nye artikler og podcast direkte i din mailboks ved at tilmelde dig herunder.

Vi indsamler ikke data om dig – og journalistikken, vi leverer, er gratis.

Nyhedsmail. Ja tak