24/06/2022 - Advokaten i medierne

Musikalsk lussing til advokatbranchen


Tobias Rahim og rapperen Artigeardit, der begge til deres koncerter på Roskilde Festival trak fulde telte, langer gevaldigt ud efter advokatbranchen, i et nummer hvor de udbasunerer, at branchen kun er til for eliten.

Tekst: Rasmus Lehmann Hylleberg


Screendump fra musikvideo på Youtube fra nummeret 'Bums for eliten'

 

Det er sjældent, advokater bevæger sig ind i populærkulturens tekster. Men i det nyeste nummer fra hitmageren Tobias Rahim, manden bag det allestedsnærværende nummer 'Stor Mand', langer han og rapperen Artigeardit gevaldigt ud efter advokatbranchen og landets advokater.

I nummeret, 'Bums for eliten', lyder det bl.a.:

"Advokaterne de er der for eliten:/Advokater bryder loven uden at sige det:/ Og hvis du vil ha' deres hjælp, så ska' du gi' dem"

Mediet Soundvenue skriver, at nummeret ifølge de to musikere handler om "et selvopretholdende system, som kun er indrettet efter elitens behov, og som ikke har meget tilovers for manden på gaden"

Og det kommer da også til udtryk i sangens omkvæd, der lyder: 

"Gør dit bedst' for at ende i eliten, for:/ Advokater er der kun for eliten"

I kommentarfeltet på YouTube er reaktionerne på nummeret yderst positive, og flere brugere kalder det 'et årets sommerhit'.

Del denne fra K-NEWS

Skal vi holde dig opdateret?

Få besked om nye artikler og podcast direkte i din mailboks ved at tilmelde dig herunder.

Vi indsamler ikke data om dig – og journalistikken, vi leverer, er gratis.

Nyhedsmail. Ja tak