Foto: Merge af Justitias rapport og shutterstock
Konkrete tiltag, der beskytter borgeres grundlæggende rettigheder, kan være nemme at overse, når lange ventetider hos domstolene, FE-sagen og kritik fra Minkkommissionen fylder nyhedsbilledet.
Der er dog alligevel en række områder, hvor retssikkerheden er blevet forbedret ifølge den juridiske tænketank Justitia.
I en ny statusrapport gennemgår tænketanken udvalgte tiltag og begivenheder fra 2022, der har haft betydning for grundlæggende retsstatslige principper og menneskerettigheder.
Og for vicedirektør i Justitia, Birgitte Eiriksson, er det især Advokatrådets nye vejledning og guide om advokatundersøgelser, der er nævneværdigt.
”Med den nye vejledning har vi blandt andet fået præciseret, hvad en uvildig advokatundersøgelse er, så begrebet ikke bruges, hvor det ikke giver mening eller er direkte vildledende,” siger Birgitte Eiriksson og fortsætter:
”Samtidig har man fået lavet en guide med oplysninger til borgere, der medvirker i advokatundersøgelser, hvilket sikrer dem mere betryggende rammer og en bedre retssikkerhed. Det er vi selvfølgelige glade for,” siger Birgitte Eiriksson.
Et andet område, hun peger på, er den stigende digitalisering og det større udvalg af selvbetjeningssystemer. Ifølge Birgitte Eiriksson er det vigtigt, at det nu flyttes væk fra Finansministeriet og får sit eget fagområde med Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet og Udvalget for Digitalisering og It.
”Digitalisering er ofte blevet behandlet ud fra et økonomisk perspektiv, da det har tilhørt Finansministeriet. Nu kan man forhåbentlig inddrage mange flere perspektiver, så vi kan sikre et godt samfund, hvor borgerne er i centrum, og vi ikke ekskluderer dem, der ikke er digitale,” siger Birgitte Eiriksson.
På K-NEWS har vi skrevet om Advokatrådets guide til advokatundersøgelser, som du kan læse om her. Og så har vi også skrevet om digitalt udsattes retssikkerhed, eller mangel på samme, her og her.
Herunder følger flere tiltag og begivenheder, som har været retssikkerhedsfremmende ifølge Justitia.
Opbevaring af SMS-beskeder
Efter Minkkommissionen forgæves forsøgte at indsamle slettede SMS-beskeder fra statsminister Mette Frederiksen og tre af hendes nærmeste medarbejdere, udarbejdede Justitsministeriet foreløbige retningslinjer for statslige myndigheders opbevaring af SMS-beskeder.
I de foreløbige retningslinjer anbefales det, at:
- Statslige myndigheder bør instruere nuværende medarbejdere og ministre i ikke at slette arbejdsrelaterede SMS-beskeder på deres tjenestetelefon.
- Ministerierne bør sikre, at der løbende tages en lokal kopi af ministres, særlige rådgiveres og departementschefers arbejdsrelaterede SMS-beskeder.
- Statslige myndigheder bør sørge for, at ministres, særlige rådgiveres, departementschefers og andre ansatte i chefstillingers arbejdsrelaterede SMS-beskeder fortsat opbevares efter telefonskift eller fratrædelse.
Justitia er positivt stemt over for retningslinjerne på trods af databeskyttelsesretlige og informationssikkerhedsmæssige hensyn:
”Selvom databeskyttelsesretlige og informationssikkerhedsmæssige hensyn generelt tilsiger, at arbejdsrelaterede SMS-beskeder løbende slettes, understreger Minkkommissionens arbejde behovet for at opbevare ikke-journaliseringspligtige SMS-beskeder med henblik på at statslige myndigheder i fremtiden kan imødekomme undersøgelses- eller granskningskommissioners ønsker om information,” skriver tænketanken i rapporten.
Frifindelse i 'dukkesagen'
Tilbage i september blev tre mænd frifundet ved Retten på Frederiksberg for trusler mod statsminister Mette Frederiksen. De var tiltalt efter straffelovens paragraf 119, stk. 1, da de ved en demonstration mod corona-restriktioner ophængte en mannequindukke med et påsat billede af statsministerens ansigt og et skilt, hvor der blandt andet stod, at ”HUN MÅ OG SKAL AFLIVES”. Efterfølgende blev der sat ild til dukken.
Byretten mente ikke, at ytringen var en objektiv strafbar trussel og lagde vægt på, at ytringen var lovligt fremsat som led i den daværende offentlige debat om corona-restriktionerne og nødvendigheden af disse. Sagen er anket til landsretten.
Justitia ser frifindelsen som en positiv udvikling i forhold til at beskytte ytringsfriheden og retten til at demonstrere.
”Der var tale om en demonstration, som var langt væk fra statsministeren, og det var ikke en mail eller en sms sendt direkte til hende. Det havde måske været en anden sag, hvis de tre mænd havde stillet sig ude foran statsministerens private hjem eller skrevet en direkte mail til hende. Anke af sagen til en højere instans vil bidrage til yderligere afklaring af rækkevidden for ytringsfrihedens beskyttelse, når det gælder kritik af magthavere i Danmark,” lyder det fra Justitia i rapporten.
Kommunal opfølgning på Danmarkskortet
Danmarkskortet hører under Social-, Bolig- og Ældreministeriet, og det fungerer som et kommuneopdelt landkort, hvor man kan sammenligne statistikker over omgørelsesprocenten i Ankestyrelsens afgørelser i klagesager behandlet efter serviceloven.
Førhen skulle Danmarkskortet blot behandles af kommunalbestyrelsen på et møde, men med den nye lov skal kommunalbestyrelsen også forholde sig til, om der er behov for at udarbejde en handlingsplan for at styrke kommunens juridiske kvalitet i deres sagsbehandling.
Derudover kan Ankestyrelsen også selv pålægge kommunalbestyrelsen at udarbejde sådan en handlingsplan, hvis ikke de finder kommunens juridiske kvalitet i sagsbehandlingen tilfredsstillende.
På trods af at lovændringen indeholder gode initiativer til styrkelse af retssikkerheden, så ønskede Justitia at gå endnu længere. Eksempelvis i form af at Danmarkskortet skulle indeholde omgørelsesprocenter fra alle sager af retssikkerhedslovens paragraf 3, ikke blot sager omfattet af serviceloven.
Nemmere at straffe bagmænd for menneskeudnyttelse
I maj sidste år vedtog et enigt Folketing en ny lov med en selvstændig bestemmelse om menneskeudnyttelse, så flere bagmænd kunne straffes.
Tidligere har det været svært at få dømt tiltalte i sager for menneskehandel til tvangsarbejde, blandt andet fordi det har været problematisk at bevise, at der har foreligget tvang – eksempelvis i form af trusler.
Nu er det muligt at dømme disse bagmænd uden at bevise tvangsforholdet. I en pressemeddelelse skriver Justitsministeriet, at "der kan være tale om menneskeudnyttelse, hvis en fattig udenlandsk arbejdstager udnyttes til at arbejde under forhold, der i væsentlig grad adskiller sig fra, hvad der må anses for almindelige arbejdsforhold i Danmark, for eksempel hvis den pågældende indlogeres under kummerlige forhold."