Han giver juridisk rådgivning om opholdstilladelse, mens han frygter for sin egen

Hamid Davudi sad i undervisningslokalet med de andre jurastuderende på Københavns Universitet. Der var udlændingeret på skemaet, og det var først lektion i faget.

I underviserens PowerPoint show dukkede der et billede op. Det var en gummibåd, som var ved at synke, mens menneskene desperat forsøgte at redde deres liv. Det var flygtninge på Middelhavet på vej til Grækenland.

De skæbner fik en masse billeder til at passere for Hamid Davudis indre. Billeder fra dengang han sad i en gummibåd. Dengang han flygtede fra Iran, og skulle sejle fra Tyrkiet til Grækenland.

Han følte, han blev undervist i sig selv. Det var ret ubehageligt, men samtidig et meget interessant emne. Det var noget, han brændte for. Hele hans liv var viet til det.

Underviseren begyndte at fortælle om, hvad det ville sige at blive forfulgt i sit eget land, hvordan man fik opholdstilladelse, hvordan man mistede retten til opholdstilladelse.

Det hele handlede om Hamid Davudi, så han spidsede øre.

Direkte kontakt på twitter

Hamid Davudi er 29 år gammel. Han har en bachelor i jura fra Iran og er på andet år på kandidaten i jura på Københavns universitet.

På Twitter er Hamid Davudi aktiv. Han deler ud af sine holdninger, sine egne oplevelser som flygtning i Danmark og sin juridiske ekspertise.

”Twitter er et sted, jeg møder mange intellektuelle. Jeg kommer i direkte kontakt med mennesker, der har klare holdninger. Jeg har altid brugt det til at ytre mig frit og sætter ord på mine holdninger og tanker indenfor politik og juraen”, fortæller han.

Flere af hans tweets er blevet aktivt retweetet og kommenteret af indflydelsesrige personer - blandt andet med opbakkende og støttende ord direkte til Hamid Davudi fra skuespilleren Pilou Asbæk.

I begyndelsen af februar 2022 besøgte Hamid Davudi Clement Kjærsgaard i Debatten på DR, hvor han overfor politikere argumenterede for, at Danmark selv skræmte potentiel udenlandsk arbejdskraft væk på grund af retorikken omkring flygtninge.

Hamid Davudi kunne både være i studiet som erfaringskilde eller ekspertkilde – som det hedder i journalistikken. For han er den, andre flygtninge kommer til for at få klarhed om deres skæbne, samtidig med han ikke kender til sin egen.

Hertil som 22-årig

Hamid Davudi flygtede til Danmark i 2015 fra Iran som politisk flygtning. Han kom til Danmark, fordi han havde problemer med regimet og var på grund af forfølgelse nødt til at flygte. Alene.

”Det er svært at være helt konkret. Men det var overordnet politiske problemer med regimet på grund af min religion som praktiserende kristen”, fortæller Hamid Davudi.

Han var på det tidspunkt kun 22 år og lige blevet færdig med sin bachelor i jura. Han var nødt til at forlade sin familie, sit liv, sine venner, alt han havde i landet. Alt det, han havde i 22 år af sit liv, har han ikke været i kontakt med i snart syv år.

Og i virkeligheden var det nok Hamids interesse for juraen, der var årsagen til, at han selv blev politisk flygtning fra Iran. Han har altid kæmpet for retfærdigheden. Kæmpet for, at borgernes retssikkerhed var sikret og ikke kunne krænkes af magthaverne.

Han har ikke kunne acceptere uretfærdigheden, og han har derfor altid sagt fra. Han har beskyttet sine egne grundlæggende rettigheder som borger, men også de borgere, der ikke kunne forsvare sig selv og deres rettigheder.

”Kampen er ikke altid gratis. Det er en høj pris, man skal betale. Det har store konsekvenser, og konsekvenserne var for mig at flygte fra min familie og mit hjemland og forlade det hele. Det er en pris, jeg betaler stadig”, fortæller Hamid Davudi.

Det var vigtigt for ham at komme til Danmark, at lære dansk og at kunne tage sin uddannelse færdig – som han er i gang med nu. Ved siden af studiet arbejder han hos Advokatfirmaet Niels Erik Hansen. Et lille advokatfirma i København, hvor de sidder to advokater og to jurastuderende. Her berører han dagligt flygtningesager og klager til internationale domstole.

”Det giver god mening for mig. Jeg kan afspejle mig selv i jobbet. Jeg hjælper nogle mennesker, som står i nødsituation, som jeg selv tidligere har stået i”.

En gang om måneden tilbyder han gratis retshjælp til mennesker med flygtningebaggrund. Det er ofte sager om familiesammenføring og opholdstilladelse. Og så er han frivillig i retshjælpen hver fredag.

Opfylder ikke selv kravene

Som en del af faget udlændingeret, lærte han også mere om sin egen situation.

”Jeg har en 'tidsbegrænset opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold'”, fortæller Hamid Davudi og fortsætter:

”Jeg kunne ikke sige den lange sætning, inden jeg startede på studiet”.

Det var der, i undervisningslokalet på Københavns Universitet, at han forstod, hvad der helt konkret lå bag den kategori, han var røget i.

”Vi diskuterede emnet i undervisningen, og jeg havde lyst til at hive mit opholdstilladelses-kort ud af lommen og vise, hvad underviseren snakkede om. Det er nemlig mig og min opholdstilladelse, han snakkede om”, fortæller Hamid Davudi.

Han forklarer, at han hører til den kategori, hvor han kan blive i Danmark så længe, at det grundlag, han fik opholdstilladelse på, stadig eksisterer. Så længe der ikke er fred i hans hjemland, så længe han bliver forfulgt, hvis han tager hjem.

Men så snart situationen ændrer sig, og hans opholdsgrundlag ikke er til stede, bliver han indkaldt til udlændingestyrelsen og med stor sandsynlighed sendt hjem. Men det efterlader ham også i et dilemma. For han vil for alt i verden ønske, at situationen i Iran ændrer sig for hans familie og hans venner. Men samtidig frygter han at miste sin opholdstilladelse.

”Jeg vil gerne se fred, at mennesker er lykkelige og har grundlæggende frihed uden krænkelser fra systemet. Men samtidig så mister jeg min opholdstilladelse. Jeg er snart færdig med min studie, og vil gerne arbejde som jurist i Danmark og danne min egen familie og sikre mig min fremtid her” siger Hamid Davudi og fortsætter:

”Og så lige pludselig at skulle sige farvel til det hele igen og tage til det land, jeg sidst boede i for syv år siden”.

Det er hans livs største frygt. At miste sin opholdstilladelse. Tanken om at skulle sige farvel til alt det, han har opbygget. For anden gang. Det fylder meget.

”Jeg kan selv sidde der og rådgive i permanent opholdstilladelse, men jeg opfylder ikke selv kravene, fordi jeg ikke opholder beskæftigelseskravet. Man skal have arbejdet i et fuldtidsjob 3,5 år i Danmark de sidste fire år”, fortæller Hamid Davudi.

Og han genkender blikket i øjnene på hans klienter fra sig selv. Han ved nemlig, hvordan det er at sidde på den anden side af bordet.

”De fleste kæmper med det, jeg selv kæmper med. Nemlig usikkerheden. Det, at man ikke føler sig tryg, fordi man er så usikker på fremtiden. Ens fremtid ligger i andres hænder. Dommere, jurister og politikere bestemmer, hvilken fremtid man skal have, og det har betydning på ens liv”, fortæller han.

”Det er noget mange har svært med og kæmper med hver dag, når de kontakter mig. De er meget stressede og meget nervøse for situationen. For hvad sker der, hvis der kommer nye regler, hvis de ikke får permanent opholdstilladelse, eller hvis de ikke kan søge om statsborgerskab, fordi de har kørt lidt for stærkt? Som flygtning lever man et meget usikkert liv med en usikker fremtid”, fortæller Hamid Davudi.

Deler drøm med både klienter og kolleger

Hamid Davudi gør sig umage og gør sit bedste, og han føler alligevel, han ikke helt hører til i det danske samfund, for han ved, at han i nogles øjne er uønsket. At han for nogle er en belastning. Men han har også besluttet, at det ikke skal stoppe ham. Hvis han får sikret en fremtid i Danmark af magthaverne, vil han gerne blive.

”Jeg har forsøgt én gang at lige pludselig skulle sige farvel til alt, jeg har bygget i mit liv. Jeg har været nødt til at flygte imod min vilje, og jeg vil ikke prøve det igen”.

”Jeg vil det her, hvis jeg får lov til det. Hvis min fremtid bliver sikret”.

Derfor deler den unge jurastuderende både drømme med dem i gummibåden og dem i klasselokalet.

Hamid Davudi har én drøm de færreste af hans medstuderende nok kan sætte sig ind i. For han drømmer først og fremmest om at blive dansk statsborger. Men ligesom alle de andre medstuderende drømmer han også om at blive advokat. For udlændinge i Danmark.