Kort tid efter Derk Wiersum onsdag forod sit hjem, blev han skudt på åben gade, af hvem politiet formoder at være én af de mænd, forsvarsadvokaten har rejst tiltale mod i en narkosag.
Derk Wiersum forsvarede Nabil Bakkali, som agerer hovedvidne i en sag mod 16 mænd tiltalt for fem mord begået mellem 2015 og 2017. Alle de tiltalte er angiveligt medlemmer af samme bande, der smugler kokain ind i Holland. Andre advokater i store narkotikasager i Holland modtager nu ekstra politibeskyttelse, ligesom alle andre involverede i Wiersums sag omgående har fået hjælp.
Et væmmeligt angreb på vores retssikkerhed og forfatningsstat
Ferd Grapperhaus, Hollands justitsminister, kalder drabet et ”væmmeligt angreb på vores retssikkerhed og forfatningsstat. ”, skriver the Guardian, og også Amsterdams borgmester, Femke Halsema, beskriver mordet som: ”et chok for vores samfund, fordi offeret lavede sit arbejde – og et meget vigtigt arbejde i vores forfatningsstat.”
To af de hovedmistænkte i sagen, Ridoan Taghi og Said Razzouki, er på Hollands liste over mest eftersøgte personer, og har i flere lande en arrestordre hængende over sig, skriver The Guardian. Udover det, er 11 mænd varetægtsfængslet, alle formodede medlemmer af kokainsmuglingsbanden, herunder Bakkali, som har forsynet politiet med mere end 1,5000 sider fyldt med udtalelser mod narkobanden i bytte for en mildere straf.
Kort tid efter at Nabil Bakkali blev offentliggjort som vidne i sagen, blev hans bror skudt, af hvem man formoder er samme bande. Dette rejser spørgsmålet om, hvorfor Derk Wiersum ikke blev forsynet med bedre beskyttelse.
Narkomiljøet i Holland blomstrer
The Guardian skriver, at Politiunionen kalder situationen i Amsterdam ”ude af kontrol”, hvor der er kommet et stigende niveau af voldsrelaterede forbrydelser, og hvor rekreationel stofbrug længe har været accepteret, hvilket er med til at skabe en blomstrende underverden af dealere og leverandører, der aldrig har haft bedre forhold.
Ifølge NRC Handelsblad, anslår hollandsk politi, at mindst 200.000 kilo kokain er nået uset ind i Holland i 2018. Det svarer til godt 37,3 milliarder kroner. I 2018 blev der nemlig konfiskeret 70.000 kilo kokain i havnene i Rotterdam og Antwerpen, har hollandsk politi opgjort. Man formoder at kokainen i Antwerpen også skulle smugles ind i Holland.