Grus i Brexit-maskineriet – derfor er ny lov på kant med international ret

"Put simply, I will not vote to break the law".

Så tydelig var meldingen fra den konservative politiker Sir Roger Gale til The Guardian ovenpå premierminister Boris Johnsons nye lovforslag, der netop har fået første godkendelse i det britiske underhus.

Det nye lovforslag kan på overfladen lyde lidt som et ekko fra de årelange maratonforhandlinger, der udspillede sig op til den endelige Brexit-aftale d. 17. oktober sidste år.

Men med det nye lovforslag hælder Johnson en stor spand grus ned i den i forvejen hårdtprøvede Brexit-maskine, der ikke på noget tidspunkt har haft de bedste arbejdsbetingelser. Lovforslaget har mødt massiv kritik, og selvom det er blevet stemt videre i parlamentet, så stemte 30 konservative medlemmer af parlamentet imod forslaget. Den tidligere oppositionsleder Ed Miliband ironiserede fra talerstolen: "premierministeren ønskede at samle landet, da han tog embedet. Det er nu lykkedes – hans fem forgængere er alle enige", sagde han med henvisning til, at de fem seneste premierministre fra det konservative parti åbent har kritiseret forslaget.

Det hele handler om (Nord)Irland

For at forstå lovforslaget, og hvad det egentlig går ud på, er man nødt til først at forstå The Northern Ireland Protocol (TNIP), som er hele omdrejningspunktet i sagen.

TNIP skal sikre, at alle varer, der sendes fra fastlandet over det britiske hav og ind over den nordirske grænse, skal overholde de retningslinjer, der er gældende i forhold til EU-loven. Reglen er til for at sikre, at varer sendt videre fra Nordirland og ind i Irland, der fortsat er et EU-land, ikke er på kant med de EU-retlige regler.

Hvorfor har man ikke blot sat en fysisk grænse op mellem Nordirland og Irland kunne man tænke? Svaret på det spørgsmål har historiske rødder og skal ses i lyset af, at man i kølvandet på de årelange konflikter og krigshandlinger mellem Irland og Nordirland ikke har en fysisk grænseovergang, da det er vigtigt for forholdet mellem nord og syd i deres fortsatte bestræbelser på fred og stabilisering i regionen. Og derfor har man i Brexit-aftalen nedskrevet retningslinjer, der skal sikre, at alle varer, som lander på den irske ø, ikke behøver at blive tjekket, når de krydser grænsen mellem Nordirland og Irland.

Helt konkret frygter Boris Johnson, at man med TNIP giver EU hjemmel til på sigt at trække en tydelig skillelinje i det britiske rige, der kan være skadeligt for sammenhængskraften i landet. Ifølge Johnson kan man være bekymret for, at EU kan have lovmæssig hjemmel til at blokere f.eks. fødevarer sendt fra det britiske fastland til Nordirland med argumentet om, at de britiske varer ikke overholder EU's retningslinjer, og at de derfor, med reference til The Northern Ireland Protocol, ikke må komme ind i Nordirland.

EU og UK forhandler lige nu om toldsatserne, men med Brexit-aftalen er Storbritannien juridisk forpligtet til at sikre, at varer, der kommer ind i Nordirland fra Storbritannien, kontrolleres efter EU-standarder. Det siger Jess Sargeant ved tænketanken Institute for Government til BBC.

"Hvis det ser ud til, at UK ikke anvender EU-lovgivning til EU's tilfredshed, kan det pålægge Storbritannien en bøde eller endda føre til en sag ved EU-Domstolen", siger hun.

Great Britain – not so great, not so united

Lovforslaget har kastet britisk politik ud i endnu et stormvejr. For lovforslaget kaldes af flere eksperter og kritikere et værktøj, der går direkte imod de internationale forpligtelser, som man har underskrevet i Brexit-aftalen. 

Flere iagttagere peger på, at Boris Johnson er i fuld gang med at smadre Storbritanniens stemme og agtelse i verdenssamfundet. Den tidligere britiske ambassadør i USA Kim Darroch udtaler til The Guardian: 

"Det er det mest forbløffende, jeg kan huske gennem hele min karriere (...): en minister, der siger, at vi bevidst bryder international lov." For det anerkender Boris Johnson - at han er helt på linje med, at han bryder de internationale regler, men at lovforslaget er et 'nødvendigt sikkerhedsnet' for det britiske folk i deres udtræden af EU og ikke mindst deres ønske om at bibeholde deres suverænitet. 

Ifølge Svend Roed Nielsen, der er seniorrådgiver hos Tænketanken Europa, kan lovforslaget få store konsekvenser for briterne.

”EU ser lovforslaget som et klart brud på en helt central del af udtrædelsesaftalen, så man kræver, at UK inden udgangen af denne måned ændrer den fremsatte lov. Med vedtagelsen ved 2.-behandlingen frygter man, at loven nu vil blive vedtaget. Sker det og trækkes den ikke tilbage eller ændres, er der stor sandsynlighed for, at vi får et “hårdt Brexit”, siger han til K-News.

Sagen har allerede sendt chokbølger hele vejen til den anden side af Atlanten, hvor formanden for Repræsentanternes Hus, demokratiske Nancy Pelosi, er ude med massiv kritik og kalder det 'umuligt', at der med det lovforslag skulle være mulighed for at diskutere en ny handelsaftale landene imellem. 

"Storbritannien skal respektere den nordirske protokol, som den er underskrevet med EU for at sikre den frie varestrøm over grænsen. Hvis Storbritannien overtræder den internationale traktat (...) vil der absolut ikke være nogen chance for, at en handelsaftale mellem USA og Storbritannien kan forhandles i Kongressen," siger hun i en officiel udtalelse.