/Google%20HQ,,%20Lloyd%20Carr%20Shutterstock.jpg)
Google er igen i søgelyset hos de amerikanske myndigheder. Tirsdag blev Google således sagsøgt i en ny sag, anklaget for på ulovlig vis at have invaderet privatlivet hos millioner af brugere ved at tracke deres internetforbrug gennem browsere i ’privat-mode’. Og det kan koste internetgiganten i omegnen af fem mia. dollars.
Det skriver Reuters.
Googles browser har som bekendt det, de kalder et ’inkognito-mode', som skulle gøre det muligt for brugere at browse internettet, uden at uønskede øjne eventuelt fulgte med, og uden at Google Chrome lagrer ens aktivitet.
Men ifølge anklagen, som blev indgivet ved den føderale domstol i San Jose, Californien, så samler Google data gennem Google Analytics, Google Ad Manager og andre applikationer og hjemmeside-’plug-ins’ (software lagt ’ovenpå’ en webbrowser, således at browseren får yderligere funktioner), uagtet om brugerne klikker på Google-understøttede reklamer.
Det hjælper Google med at lære mere om brugernes venner, hobbyer, favoritmad, shoppingvaner og endda ’de mest intime og potentielt pinlige ting’, de søger efter online, står der i anklagen og konkluderer, at ’Google ikke kan blive ved med hemmeligt og uden beføjelser at samle data fra enhver amerikaner med en computer eller telefon'.
Talsmand for Google, Jose Castaneda, fortæller til avisen Mountain View, at de vil forsvare sig selv mod anklagen:
”Som vi helt klart udmelder, hver gang du åbner en ny inkognito-tab, så vil hjemmesider måske være i stand til at indsamle information om din browsing-aktivitet,” siger han.
Forskere i computersikkerhed har længe udtrykt bekymring for, at Google og andre tech-virksomheder måske vil forøge brugerprofiler ved at tracke folks identiteter på tværs af forskellige browsing-tilstande, hvor de kombinerer data fra privat og almindelig internet-surfing.
I anklageskriftet står der, at det foreslåede gruppesøgsmål formentlig vil inkludere millioner af Google-brugere, der siden 1. juni 2016 har browset internettet i ’privat-mode’, og søger som minimum 5000 dollars per bruger for krænkelse af telefonaflytningslove og privatlivets fred.