Billedet: Jurist Thomas Heldrup, der, siden han som nyuddannet begyndte hos Rettighedsalliancen, har arbejdet med sagen, som startede som en potentiel krænkelse af en musikers ip-ret men skulle vise sig langt mere teknisk, omfattende og i millionklassen.
Nogle detaljer i efterforskningen viser, at ham, der nu er dømt for ulovligheder, faktisk blev opdaget tidligere. Men dengang var det streamingtjenesterne, der opdagede det, og de fjernede bare musikken, og deres opdagelser gav ikke anledning til en straffesag.
Afsættet for straffesagen opstod først, da en dansk folkemusiker sad og lyttede musik og til sin overraskelse pludselig hørte sine egne kompositioner men kunne se, at det var en anden end ham selv, der fremstod som kunstneren bag det, der kom ud af højtaleren.
Den opdagelse blev startskuddet til den sag, hvor Byretten i Århus blandt andet har dømt en mand for uberettiget at høste indtægter for 37 numre, som han ikke selv stod bag. Han havde ganske enkelt taget andre kunstneres numre, lavet nogle ubetydelige ændringer via sin computer og lagt dem op på streamingtjenester med sig selv som registreret komponist.
Derudover er han også dømt for at lave en mængde musik, over 600 tracks af tvivlsomt ophav og kvalitet, som først og fremmest blev lyttet af personprofiler, som han selv havde oprettet på for eksempel Spotify. Aflytningerne er lavet maskinelt, hvilket er dokumenteret gennem en kortlægning af mønstre med afsæt i ip-adresser og tidslinjer.
Han er ansvarlig for brugere inde på de her streamingtjenester, faktisk 71 betalende konti på et hav af forskellige streamingkonti
Thomas Heldrup, jurist hos Rettighedsalliancen.
Det er jurist, Thomas Heldrup, fra Rettighedsalliancen, der i Magtens Tredeling fortæller om den sag ved hvor en midaldrende dansk mand ved Byretten i Aarhus er dømt for både at krænke andres rettigheder og for at generere falske streams. Den dømte har, bør nævnes, anket dommen til landsretten. Sagen, afgørelsen og det lange tilløb bliver Thomas Heldrup interviewet om den nyeste episode af Magtens Tredeling.
“Faktisk så bliver noget af det her, som sagen handler om, opdaget tidligere, fordi politiet finder emails på hans computer fra forskellige aktører i det her store pengeflow, der er i musikbranchen, om hvem der skal have penge, når musik afspilles på streamingtjenester. Og der er der tre-fire emails fra streamingtjenesterne, som siger: Vi har faktisk kunne konstatere, at der er noget misbrug med det her musik, du har uploadet, og vi tror, det er autogenereret. Derfor sletter vi din musik.”
Det med autogeneret musik og falske streams går hånd i hånd i den her sag og rummer en hel række underfundige detaljer om, hvordan det blev opdaget, hvordan det er efterforsket, at det i alt handler om over 600 numre, tracks og kunstnere, som hverken efterforskere, Rettighedsalliancen eller dommere nogensinde har hørt om. Alle detaljerne bliver talt igennem i den halve times podcast, du finder som episode 189 af Magtens Tredeling. Men det handler blandt andet om at finde de her mønstre i data som streamingtjenesterne leverer. Som Thomas Heldrup forklarer:
”Vi finder for eksempel ud af, at der er en gruppe brugere, der afspiller præcis det samme antal sange over en tre-dages periode. Den ene dag afspiller en bruger 536 gange de samme numre, næste dag er det 537, næste dag er der 538. Fordi der er 20 forskellige brugere, giver det en indikation om, at her er der et set-up, som er systematiseret og bare har til formål at afspille et helt afgrænset sæt numre så mange gange som muligt.”
Data viste, at en bruger havde afspillet et album 52.000 gange, og der var tracks som var afspillet omkring 300.000 gange. Og det er vel at mærke tracks og albums af en kunster, som ingen kender og en kunster, som ikke dukker op, hvis man søger efter ham på nettet, opsummerer Thomas Heldrup.
Ingen kender musikken
Sagen, der har fundet sig midlertidige afgørelse ved Byretten i Aarhus, og som venter på at komme for Landsretten, har været undervejs længe. Så længe, at den er en af de første sager, Thomas Heldrup har haft på sit bord hos Rettighedsalliancen. Dér landede den i 2017 og efter indledende kortlægning og undersøgelser, som underbyggede både det åbenlyse og mistankerne, blev der anmeldt til politiet i 2018, og NSK har ført til doms.
Det er med et lille grin, at Thomas Heldrup fortæller, at ingen har hørt den musik, som er omdrejningspunktet for de mange millioner lytninger, som sagen drejer sig om. Den dømte siger, at han ikke længere er i besiddelse af musikværkerne. Og streamingtjenesterne har fjernet hans tracks fra deres kataloger inden både rettighedsorganisationen KODA, Rettighedsalliancen og senere politiet indledte deres undersøgelser.
Hvordan falske lytninger egentlig orkestreres ønsker Thomas Heldrup ikke at uddybe nærmere, da han gæster Magtens Tredeling. Mest fordi det er utrolig simpelt og fordi, som han fortæller, at han læste sig frem til det i artikler i nogle af verdens førende teknologimagasiner som Wired og Motherboard.
”Jeg vil bare holde det der, hvor jeg kan sige, at der er nogle tekniske måder, hvor du kan gøre det i en stor skala.”
Med en reference til den dømte, sætter han barren for kompetencer, der kræves for at skaffe sig en omfangsrig mængde kliks og falske streams.
“Manden beskriver sig selv som ikke-teknisk-it-kyndig. Det bliver bare konstateret, at han er ansvarlig for nogle brugere inde på de her streamingtjenester, faktisk 71 betalende konti på et hav af forskellige streamingkonti, som han har rådighed over. På en enkelt streamingtjeneste er det 1,4 millioner afspilninger.”
Samlet set er det 7,4 millioner afspilninger, der er i spil i sagen. Thomas Heldrup fortæller i podcasten, at dommen ikke gik så vidt, som politiet har nedlagt påstand om. De lagde op til konfiskation af over fire millioner kroner, mens manden er dømt for uberettiget at have tjent 2 millioner.
Bedrageri af særlig grov beskaffenhed
“At afspille sin egen musik for at lytte til den og derved generere royalties, det er ikke i sig selv ulovligt,” fastslår Thomas Heldrup, inden han refererer byretsdommens klare konklusion om, at den dømte med sine handlinger, den kraftigt systematiserede måde at skabe afspilninger af sin egen musik, har skaffet sig uberettiget vinding.
“Retten dømmer ham ikke kun for databedrageri efter §279 a i straffeloven, men går faktisk videre og siger, at det er af særlig grov beskaffenhed”.
K-NEWS spørger opfølgende i Magtens Tredeling, hvordan Rettighedsalliancen i dag ser på, hvordan størrelsesordenen på falske streams defineres, før det er strafbart. Til det er svaret noget svævende.
“Desværre er det her jo en af de eneste sager, hvis ikke måske den eneste, af denne kaliber i verden. Vi har nogle kriterier, som man kan begynde at se lidt på. Men det præcise sted, det ved vi ikke., og sagen er også anket, så vi får jo også landsrettens bud på, hvornår noget er en ulovlig afspilning eller ej”.
Men omfanget i denne sag er selvklart, som Thomas Heldrup også afrunder om et øjeblik, en helt afgørende faktor. Derudover er der også det åbenlyse spørgsmål om, hvem det egentlig er, der bliver svindlet, og hvorfor det kan klassificeres som grov beskaffenhed.
Streamingtjenesterne er selvfølgelig blevet ført bag lyset, men det er en svindel, der reelt ikke koster dem en krone. Deres samlede pulje af penge, som de giver videre til rettighedshaverne er den samme. Så den dømte mand har altså nappet en andel af en pulje, som andre er berettiget til, og det er dem, der svindles. For det betyder lavere udbetaling til andre – rigtige – kunstnere.
Andre rigtige kunstnere, der jo i øvrigt er i deres gode ret til at lytte til deres egen musik – ligesom den dømte mand har gjort - og i øvrigt også at få alle sine venner til at lytte og generere kliks og dermed udbetaling af royalties.
Men så tilføjer Thomas Heldrup afrundende et nærmest filosofisk element til byrettens afgørelse, der tager afsæt i beregninger fra Anklagemyndigheden, som viser, at der er spillet et track i minuttet og i nogle tilfælde tre tracks i minuttet.
”Ergo er der jo heller ikke nogen, som har lyttet til den her musik, fordi det er blevet spillet døgnet rundt. Så det ulovlige er det her lag med omfanget og så også, at der jo ikke er nogen, som har nydt musikken. For hvorfor er det, der bliver udbetalt de her penge? Det er jo udnyttelse af nogle rettigheder og noget nydelse hos nogle mennesker."
Lad det afslutningsvis være nævnt, at det sidstnævnte nærmest filosofiske aspekt vedrørende nydelse som en præmis for retten til udbetalinger, ikke nævnt i byrettens dom. Det bekræfter Thomas Heldrup grindene, da han bliver spurgt i Magtens Tredeling.
Hele episoden, nummer 189 af Magtens Tredeling, kan lyttes i den player, du finder øverst i denne artikel. Og du finder den selvfølgelig også i samtlige gængse podcast-apps, Spotify, Apple Podcast med flere.