Fremtidens retssale er digitale og lettere tilgængelige

”Online courts are likely to be the most significant development in our court system since the nineteenth century, enabling far greater and affordable access to justice. This is a great opportunity to contribute to the design of online courts”, sådan siger Richard Susskind i sin nye bog “Online Courts and the Future of Justice”, der udkom i Storbritannien tidligere i denne måned.

Susskind, som er kendt for sine bøger og forudsigelser om advokatbranchens fremtid, fokuserer i sin nye bog på, hvordan ’access to justice’ udvikler sig gennem digitale transformationer såsom online domstole. Legaltech-bloggen Artificial Lawyer omtaler ham som ”the godfather of legal tech” og Susskind, som er vant til at rådgive nogle af verdens største virksomheder, er positivt stemt over for den seneste tids udvikling af digitale domstolssystemer.

Online ’access to justice’ er bedre end ingen adgang

Online domstolssystemer kan 1) give brugere afgørelser online, som er foretaget af menneskelige dommere men taget ud af de fysiske retssale og 2) levere værktøjer til at hjælpe brugere med at forstå lovgivningen, formulere argumenter og samle beviser og 3) tilbyde ikke-retslige forlig i form af mægling – ikke som et alternativ til det offentlige retssystem, men som en del af det.

I sin bog kritiserer Susskind især den lange sagsbehandlingstid og omkostningerne, der er forbundet med civile tvister, i nogle af de mest avancerede retssystemer. I nogle jurisdiktioner påpeger han, at domstolene arbejder under svimlende efterspørgsler – blandt andet 100 mio. sager i Brasilien og 30 mio. sager i Indien, og for ham at se er det ikke kun et forældet system, men også ”uforståeligt for almindeligt dødelige”. Han stiller derfor sig selv spørgsmålet om ’retten’ bør betragtes som et sted eller en service?

Til det spørgsmål er svaret fra Susskinds side indlysende: Når det forholder sig sådan at flere mennesker i verden har adgang til internetadgang end til retfærdighed, skal vi intet andet end at bruge den rækkevidde, som internettet har, til at hjælpe folk med at forstå og håndhæve deres juridiske rettigheder. For ifølge Susskind er et onlinesystem bedre end slet ingen adgang til retfærdighed.

Når det er sagt, står spørgsmålet om, hvordan de her systemer skal rulles ud i praksis, åbent. Susskind giver ikke et umiddelbart bud på det, skriver mediet Artificial Lawyer, men han stiller sig stadigvæk kritisk over for systemer, der gør retssager lige så nemme og omkostningseffektive som at booke en flyrejse til Spanien gennem EasyJet. Det vil potentielt komme til at skabe uventede og uønskede problemer, men igen går Susskind tilbage til udgangspunktet om, at nogen form for adgang til et retsligt system er bedre end ingen.

Retslig sundhed

Hvis vi har en sund økonomi, så har vi økonomisk overskud, opsparinger og en god pensionsordning, men i sin bog slår Susskind fast, at man også kan tale om retslig sundhed. Vi har jo testamenter og kontrakter, der sikrer vores interne forhold i et socialt miljø, og på den måde kan juraen give os en vis form for tilfredsstillelse.

Vi er altså ifølge Susskind afhængige af, at vores retslige forhold er ’sunde’, og hvis online servicefunktioner kan hjælpe os med at forbedre dette, kan det måske være med til at reducere antallet af tvister, der kommer for en domstol, eller hjælpe med at løse dem hurtigere.

På den rationelle side håndhæver mediet Artificial Lawyer i deres anmeldelse af “Online Courts and the Future of Justice”, at selvom lovgivningen altid vil have relevans og ’access to justice’ altid vil være en fundamental rettighed, så kan det ikke alene give os sikkerhed eller gøre os lykkelige. Menneskehandlere uddeler ikke kontrakter til dem, de udnytter. Virksomheder i Silicon Valley, der dominerer ’gig økonomien,’ ønsker formentlig ikke nogle materielle kontrakter, og lovligt sanktioneret ægteskab garanterer ikke noget i det virkelige liv, skriver de. Men ikke desto mindre sætter Susskinds bog nogle interessante perspektiver på dagsordenen, som giver anledning til at debattere, hvorvidt ’retten’ skal være et fysisk rum, eller om det skal være en service, der hurtigere og nemmere kan give adgang til retfærdighed.