Fremtidens jurister er landet

Regndråber falder på det røde nålefilttæppe, som er lagt som gulvløber i mod indgangen til Det Juridiske Fakultets store hall, atriet. Om ikke så længe vil også fodsåler lande på den røde løber, når 777 nye bachelorstuderende har deres første møde med jurastudiet. Inde bag de store glasvinduer, som går fra gulv til loft og udgør frontpartiet af atriets indgang, står over 50 tutorer klar med skilte med holdnumre.

Da de første nye studerende går fra det grå og blæsende augustvejr omkring Islands Brygge St. og ind i den store hall, bliver de modtaget med smil fra tutorerne, og skiltene ryger op i vejret og vajer fra side til side som et flag i blæst. Lige så stille bliver den store sal fyldt med mennesker, og det er ikke længere kun vinduerne, der går fra gulv til loft. Trippende fødder, lette smil og forventningsfulde blikke fylder atriet med summende spænding. Der er nu ikke meget guldplads tilbage i den store sal, hvor holdskiltene titter op blandt de hundredvis af hidtil ukendte ansigter.

Det er kun anden gang, at Søndre Campus på Amager huser studiestart for de bachelorstuderende på Det Juridiske Fakultet i København. Forud for denne start er gået mere end et halvt års planlægning og rekruttering af tutorer. De 777 studerende er placeret på 21 hold, som de i løbet af deres bachelor skal have timer med.

To af dem, der har stået for planlægningen, er studiestartskoordinatorerne Matilde Grønlund Jakobsen og Rasmus Kuhlmann. Som mellemled mellem administrationen og tutorerne har de været med til at fastlægge retningen for dette års studiestart. De fortæller, at der i år er et ekstra fokus på studieteknikker.

”Mange er i tvivl om, når de starter på studiet, hvordan de skal gå til f.eks. læsningen. Og der er det vigtigt for os fra start at hjælpe dem på vej og give dem de rigtige redskaber. Det er sådan lidt hjælp til selvhjælp, så de bliver klædt så godt på som muligt”, fortæller Matilde Grønlund Jakobsen. De mener, det er vigtigt fra start at vise vejen.

”Studiestarten er jo fundamentet for en god studietid, så det er vigtigt, at man føler sig oplyst og ved, hvad det vil sige at læse jura – det gælder både på det sociale og det faglige plan.”

Det samfundsvidenskabelige udsyn

På en sofa ved en tutor, som holder et skilt med holdnummer 13, sidder Emma Marie Skovsgaard Cordsen. Hun er 20 år og søgte ind på jurastudiet som det eneste. Hun har ikke gået med en barndomsdrøm om at læse jura, men fandt interessen på gymnasiet.

”Jeg valgte først og fremmest jura, fordi det er et samfundsvidenskabeligt studie, som interesserer mig helt vildt. Det var faktisk ikke min første tanke, at jeg skulle læse jura, men så blev jeg introduceret til det på mit gymnasie, hvor jeg havde erhvervsret og en helt fantastisk lærer. Hun præsenterede mig for faget, og det var igennem hende, at jeg fandt interessen for jura.”

På trods af den store interesse for faget ved Emma endnu ikke, hvilken retning det skal føre hende.

”Jeg er lidt i tvivl om, hvor jeg gerne vil ende. Lige nu arbejder jeg hos nogle erhvervsejendomsmæglere, og det har åbnet en helt ny verden for mig i forhold til det juridiske. Så det kan være, at det er den vej, jeg vil gå, men jeg ved det ikke helt endnu”, fortæller hun.

Flest kvinder

Emma er en af de nye kvindelige studerende, der fra i dag kommer til at have sin gang på Søndre Campus. I år er 65% af de nye optagne bachelorstuderende kvinder. Sådan har den procentvise fordeling været de sidste par år, men sammenlignet med for 10 år siden er andelen af kvinder steget. 

Prodekan for uddannelse ved Det Juridiske Fakultet Stine Jørgensen mener, at blandt andet den høje adgangskvotient kan have betydning for fordelingen af kvinder og mænd.

”Kvinder kommer gennemsnitligt ud med højere snit fra deres ungdomsuddannelser, og man skal have et højt snit for at blive optaget på jurauddannelsen. Jeg ved ikke, om der er noget særligt ved jurauddannelsen, som tiltrækker kvinder, men grænsekvotienten har en betydning for fordelingen, det er jeg helt sikker på.”

En af de mandlige studerende er 20-årige Gustav Søndergaard Bilecka. Han har altid tænkt, at den juridiske vej kunne være den rette for ham, fordi han har ønsket at vide, hvordan vores retsstat fungerer og at være med til at sikre, at det foregår på ordentlig vis. Han glæder sig til at komme i gang, men er velvidende om, at det ikke kun bliver let.

”Jeg tror, det bliver hårdt, men meget givende. Det bliver helt sikkert noget med at holde skruen i vandet.”

Hvilken retning han skal gå, er dog stadig uklart for ham.

”Jeg ved ikke, om det bliver jurist- eller advokatvejen. Det kommer lidt an på, hvad jeg synes er sjovt, når vi kommer i gang med undervisningen. På den måde er jeg ikke så målrettet endnu. Jeg tror, det er svært at vide for mange af os nye, fordi nærmest ingen af os har beskæftiget sig med den verden endnu. Men det bliver spændende at finde ud af, og jeg glæder mig til at komme i gang”, siger han og vender blikket mod resten af sit hold.

Hvad kan jeg blive?

Og netop uvisheden i forhold til hvad man skal blive til, når man er færdiguddannet, er et aspekt de hos Det Juridiske Fakultet tænker ind helt fra studiestart. Karen Riskær Jørgensen og Stine Randel er studie- og karrierevejledere og har haft stor andel i planlægningen af studiestarten. Det er dem, de studerende kommer til, når de skal have råd og vejledning i forhold til de tvivlsspørgsmål, der opstår undervejs på studiet.

Det er vigtigt for os fra start at gøre det klart, at der er mange muligheder, man kan gå med juraen. Det er ikke alle, der drømmer om at blive partnere

”Det er vigtigt for os fra start at gøre det klart, at der er mange muligheder, man kan gå med juraen. Det er ikke alle, der drømmer om at blive partnere. Nogle går f.eks. rundt og brænder for menneskerettigheder, og der er det vigtigt, at de fra start ved, at det er de ikke ene om, og at det er en lige så oplagt vej som at arbejde for et af de store advokathuse”, fortæller Karen Riskær Jørgensen.

Summen i atriet stopper brat, da dekan Jakob Graff Nielsen taler i mikrofonen og bryder small talk og spændte miner. Alle ansigter er vendt mod en trappe i midten, som leder op til et podie, hvor dekanen står og taler til de nye studerende. Han er den første af dagens fire talere. Udover ham skal prodekan Stine Jørgensen og to studerende bag mikrofonen. Da den sidste tale er holdt, forlader tutorerne efterfulgt af de nye studerende atriet. I stimer ledt af det svingende holdskilt fra en tutors udstrakte arm går de mod forskellige døre og til navnelege og introaktiviteter.

De studerendes spændte skuldre er nu faldet et par centimeter ned, og blikkene er knapt så nervøse. Det er heller ikke længere kun tutorerne, der stiller spørgsmål. ”Hvor meget koster kaffen herude?”, ”Er det en god kantine?” og ”Er det en fed fredagsbar?” cirkulerer blandt flokkene af folk, der er på vej ud fra atriet.

Den næste uge venter der de nye jurastuderende alt fra sociale lege til foreningsaften og faglige oplæg.