Man når knapt indenfor atriets døre, før den første forening møder en med et kæmpe smil. ”Vil du have en mulepose?”, spørger en lyshåret pige. På hendes t-shirt står der Juridisk Diskussionsklub, og det samme gør der på muleposen, som er tung af gratis merchandise. Klokken er 11.54, og de første forventningsfulde aspirerende advokater og jurister begynder at udforske alle de muligheder, der under bannere som ”FC Culpa”, ”Juridisk Vinklub” eller ”Juridisk Diskussionsklub”, har placeret sig rundt i det store rum.
21-årige Anastasiia Voskoboinyk forlader diskussionsklubben med en muleposen under armen. Hun smiler. ”Jeg har allerede meldt mig ind!”
De nye studerende
I dagene op til studiestarten har Anastasiia Voskeboinyk godt kunnet mærke nerverne trænge sig på. Hvem ville hun starte sammen med? Hvordan mon studiet ville være? Men hun har også glædet sig til at komme i gang. Også med at diskutere.
For Anastasiia Voskoboinyk er det netop legen ved det at diskutere, der blandt andet gjorde, at hun søgte ind på jura.
”Min mor var vist ofte træt af mig, da jeg var lille”, siger hun, mens hun griner, ”det kunne hurtigt blive til en diskussion, hvis jeg mente, jeg skulle i seng klokken otte og ikke klokken seks for eksempel. ’Du skal vist blive advokat’, jokede hun. Det var først mange år efter, at det gik op for mig, at ’ja, det skal jeg da!’”
Udover det, at lære alle de andre bedre at kende, ser Anastasiia Voskoboinyk især frem til at lære noget mere om EU-lovgivning og strafferet på tværs af landegrænserne.
En af de andre nye studerende, også 21-årige Nikolaj Larsen, har fællesskabet i det at diskutere interessante og relevante emner også været en ting, han har set frem til ved at starte på studiet.
”Min forventning til det sociale er, især efter de her introdage, at man kommer til at lave rigtig meget med sine medstuderende. Det virker som om, at folk holder meget sammen. Så det at være social, tror jeg, kommer til at være en stor del af det også,” fortæller han.
Et godt socialt grundlag kan være en hjælp til det faglige Milan Sufi, der går på 7. semester, og Louise Heidtmann, der går på 9., er hhv. tutor og studiekoordinator, og har altså ansvaret for, at de nye studerende får de bedste muligheder for at komme godt fra start. De har især fokus på at gøre de nye studerende opmærksomme på, at ja, der skal lægges meget arbejde i at studere, men at der også skal være plads til at liv ved siden af.
”Det er jo en stor omvæltning at starte på universitetet. Jeg husker det selv fra, da jeg startede. Det kan godt virke lidt overvældende. Derfor er det vigtigt, at vi viser, at det faglige er én ting – men der er så meget andet ved det at studere”, fortæller Milan Sufi, og Louise Heidtmann supplerer:
”En af vores absolut vigtigste værdier, som vi gerne vil give videre, er, at det med at skabe nogle stærke sociale bånd til hinanden, det hjælper også med fagligheden i det lange løb. Udover at kunne sparre med hinanden i forhold til det faglige indhold, så bliver det fx også nemmere at tage de slag, der jo kommer en gang imellem på studiet, når man fx sidder og er presset over en eksamen, at en så kommer og siger: ”Hey skal vi lige gå en tur, og så kan du lige lægge det her på hylden”, det kan måske komme en masse stress i forkøbet og dermed hjælpe på den lange bane”.
Siden mandag har de nye studerende været til introdage på studiet, haft fælleshygge på Islands Brygge og været til introfestival for at blive rystet bedre sammen. Men det er kun starten på en længere periode, hvor det at lære hinanden at kende bliver sat i centrum.
Fællesskabet er noget, jurister traditionelt set ikke så så gode til
Kristian Cedervall Lauta, som har været prodekan siden november sidste år, hvor Stine Jørgensen trådte af, oplever nu sin første studiestart. I sin velkomsttale i mandags var netop fællesskabet også et begreb, han lagde vægt på, sammen med nysgerrighed og ambitioner. Men især fællesskabet er vigtigt, mener han, fordi det traditionelt er noget, jurister ikke har været så gode til.
”I de 20 år jeg har været involveret i jurauddannelsen på den ene eller anden måde, har det lagt op til at være et meget individuelt studie. Vi vil gerne blive bedre til, at de studerende også bliver jurister, der er dygtige til at arbejde sammen, og at de studerende også kommer med i et professionelt fællesskab, hvor de kan bruge deres studiekammerater og fremtidige kollegaer til at blive klogere og stærkere.”
Kristian Lauta fortæller, hvordan Det Juridiske Fakultet i foråret lavede en studiemiljøundersøgelse, hvor der blev overrapporteret både ensomhed og stress på studiet. Han mener derfor, det er vigtigt, at man får etableret en kultur fra starten, hvor eleverne både er opmærksomme på hinanden og også benytter sig af de muligheder, de blandt andet får med studenterforeningerne mm., hvilket kan gøre studietiden ikke kun sjovere – men også bedre – uden at det går ud over det faglige.
Også et ønske fra branchen
Kristian Lauta får også det indtryk, gennem en tæt dialog med deres aftagerpanel, der fungerer som rådgivende instans med rødder ude i det virkelige arbejdsmarked, at de sociale egenskaber i højere grad bliver efterspurgt på den ene eller anden måde.
Vi vil gerne blive bedre til, at de studerende også bliver jurister, der er dygtige til at arbejde sammen, og at de studerende også kommer med i et professionelt fællesskab, hvor de kan bruge deres studiekammerater og fremtidige kollegaer til at blive klogere og stærkere
”Det kommer jo i forskellige former: nogen snakker om, at de skal have en bedre samarbejdsevne, andre om det deciderede sociale, og andre igen om en bedre organisationskontekstforståelse. Så helt grundlæggende menneskelige egenskaber: evnen til at formulere sig godt, evnen til at rammesætte et møde, evnen til at være til stede, når man taler med mennesker. Det bliver efterspurgt.”
Kristian Lauta lægger dog samtidigt vægt på, at deres kernekompetence stadig vil være at sende dygtige og skarpe jurister ud på arbejdsmarkedet, der har styr på fagligheden, og det vil de også stadig gerne blive bedre til.