Fremtidens advokat skal definere sig selv uafhængigt af branchens normer

Dette er et blogindlæg. Alle pointer fremsat i nedenstående tekst er udelukkende udtryk for skribentens egne holdninger.

Advokater, der drømmer om at udleve et talent ved siden af sin advokattitel – som mediator, aftalefacilitator, foredragsholder, businesscoach, softwareudvikler mv. står i en afvejning af, om vedkommende tør sætte sig ud over sin egen faglighed, hvis det samtidig er med til at eliminere branchen. Samtidig kan det være udfordrende at skulle indlede ethvert kundemøde med at afkræfte forventningen om, at man er repræsentant for et juridisk minisamfund med fælles normer, fælles sprog og en fælles forhandlet ”sandhed” om, hvad der er rigtigt og forkert. Det kan opleves som et valg mellem at forsøge at tilpasse sig til eller tage afstand fra den dominerende professionsidentitet.

Mangfoldighed er ikke en mangelvare

Advokater eller tidligere advokater, der afprøver nye forretningsmodeller, vil ofte blive udfordret af en afvejning af: ”Hvem er jeg?” (egne værdier) og ”hvem er vi?” (professionens værdier). Nogle vil have svært ved at få øje på, at de overhovedet tilhører en profession.

Mangfoldighed i advokatbranchen er ikke en mangelvare, selvom den kan være svær at få øje på. Netop fordomme omkring, hvad advokater tilbyder, kan få potentielle kunder til at afholde sig fra at søge advokat. I erhvervslivet er det ikke unormalt, at det opleves konfliktoptrappende, hvis en samarbejdspartner søger advokatrådgivning i forbindelse med et projekt.

Det ville være yderst værdifuldt for kunderne, hvis der blev udbredt et budskab om, at den homogene “juristfamilie” er forsvundet. Der er behov for, at den enkelte advokat påtager sig ansvaret for at formidle sin egen personprofil. Den autoritet, der ligger i specialviden, vil i stigende grad blive udfordret. Yngre generationer ser ikke nødvendigvis det værdifulde i, at en advokat besidder en bestemt viden. De er vant til at bruge internettet til at finde løsninger på daglige problemer. Internettet kan give en juridisk indsigt, og ligesom læger er vant til patienter, der stiller deres egne diagnoser, bliver også advokater udfordret af selvhjælps-kunder, som konfronterer dem med, hvordan de er nået til et resultat.

Det fragmenterede billede, som nedenstående typebeskrivelser giver, understreger, at selvom advokater har tendens til at skabe en livsstil, der er knyttet til professionens normer, såsom mange arbejdstimer og fokus på fakturerbare timer, så vil denne livsstil i stigende grad konkurrere med det store potentiale og den enorme transformationskraft, der ligger gemt hos de advokater, der allerede nu begynder at tage stilling til og skabe deres egen fremtid. De har en transformerende rolle i søgen efter en ny identitet, som matcher drømmen om en mere proaktiv eller bæredygtig måde at være advokat.

Seks typer advokatidentitet

Følgende 6 advokattyper er en opsamlende fortolkning af de seks identiteter, der beskrives i forbindelse med et studium af identitetsdannelsen blandt advokater (Et studium af identitetsdannelsen blandt advokater (Inger Høedt-Rasmussen 2014) viser, at der alene blandt advokater kan identificeres mindst seks forskellige advokatidentiteter. Også embedsmænd, dommere og andre jurister oplever en diversitet i de professionelle roller). Disse nævnes her for at give et reelt billede af, hvor fragmenteret og individualiseret advokaternes praksisfelt er blevet. Mange advokater vil kunne identificere sig med flere af typerne.

1. Forretningsmanden, der motiveres af effektivitet og indkomst. Advokaten arbejder gerne mange timer, men vil dog foretrække at hæve timeprisen.

2. Performeren er et konkurrencemenneske, der motiveres af retssager eller andre præstationsrelaterede opgaver, og får et “kick” af at klare sig godt i ”spillet”, men er en bedre vinder end taber.

3. Iværksættertypen, der vil med på kundens rejse som betroet rådgiver - helst tidligt i en proces. Han vil have mulighed for at tænke kreativt og udnytte visionære ideer. Selvom det er karakteristisk for traditionelle advokater at undgå risici, så strider dette med denne personlighedstype.

4. Humanisten drømmer om at redde verden. Han kæmper for menneskerettigheder, retsstatsprincippet, retfærdige retssager, etc. Han er fredsstifter, og har ofte en utraditionel holdning til advokatvirksomhed. Retfærdighed er en topværdi.

5. Integratoren har en holistisk tilgang til livet, og adskiller sig fra andre praktikere ved at vælge en livsstil, hvor arbejde integreres med fritid, familie, karriere, hjem og samfund, så han kan være kompromisløst til stede uanset, hvor han er. Han prøver at tilpasse sig kundens dybereliggende behov.

6. Statsmanden ser sig som en samfundsfigur med en vigtig rolle i den demokratiske samfundsorden. Han er en arketype, som forholder sig til ét etisk regelsæt. Han bliver typisk politisk, når det kommer til at kæmpe for branchen eller grundlæggende juridiske principper.

Advokat eller ej

Branchen står på en platform, som brænder flere steder. Internettet giver adgang til hurtig og præcis juridisk rådgivning, der leveres automatisk elektronisk. Den timebaserede faktureringsmodel får modspil af tech startups som LegalHero, der gør det nemt, billigt og effektivt for virksomheder at få juridisk assistance via en platform, der automatiserer 80% af kundernes opgaver. Lov om juridisk rådgivning tillader, at man kan markedsføre og levere juridiske tjenester i Danmark uanset uddannelsesmæssig baggrund. Advokater er dog modsat andre juridiske rådgivere underlagt de advokatetiske regler, som på den ene side beskytter vigtige principper, og på den anden side kan være en barriere for den nytænkende advokat, som har behov for at kunne sætte sig ud over sin egen faglighed for at skabe størst mulig værdi for kunden.

Selvom advokatbranchen fortsat defineres ved de traditionelle eller mest dominerende advokattyper, kan man håbe, at det med tiden bliver lettere for alle typer advokater ikke at skulle stå i valget mellem at tilslutte sig eller tage afstand fra branchen

Netop sidstnævnte advokattype kan med fordel overveje, om vedkommende kan gøre en større forskel ved at forlade sin advokattitel. Det er ikke unormalt, at der ligger meget identitet i advokattitlen, og mange bruger den enten som en identitetsmarkør eller som et brand, der kan understøtte flere forskellige formål. Der er også advokater, som i mindre grad identificerer sig med titlen og gerne skifter den ud, hvis det skaber større værdi for kunderne eller for egen karriere.

Når en advokat navigerer som mediator, gælder der et andet etisk regelsæt end de advokatetiske. På samme måde vil advokaten skulle forholde sig til nye etiske normer, når vedkommende bevæger sig ind i andre koncepter udenfor det traditionelle juridiske system. Og det kan være en enorm fordel for innovationen. På Danske Advokaters mediatoruddannelse trænes advokaterne i at tydeliggøre, at de som mediator ikke agerer som advokat men som en neutral og upartisk procesleder, der styrer processen i respekt for, at konflikten er parternes egen.

Man kunne forestille sig et stigende behov for konsulenter, der forlader advokattitlen, og bliver “henvisningskonsulenter”. Til sammenligning med sygehusvæsnet kan der blive behov for en betroet rådgiver med en vigtig oplysnings- og henvisningsfunktion. Mindre og mellemstore advokatvirksomheder kan på dette punkt indtage en vigtig samfundsrolle - også i de små byer.

Advokativærksætteren eller advokatintegratoren ville være oplagte typer til at analysere kundens interesser og behov samt oplyse, indhente oplysninger/viden, vidensdele, forventningsafstemme, sikre korrekt henvisning samt tilpasse sig kundens værdisæt.

Advokater, der sælger deres tid, har kun mulighed for at øge deres indkomst ved at arbejde hurtigere eller sætte prisen op. En dygtig og effektiv advokat, vil ofte stå i dilemmaet, - skal det komme advokaten eller klienten til gode, at han klarer opgaverne hurtigt? Det vil være oplagt for advokatforretningsmanden, der motiveres af effektivitet og indkomst at overgå til salg af online løsninger på kundens problemer, hvor der ikke sælges sin tid.

Der findes firmaer, der bevidst kalder sig juridiske rådgivere i stedet for advokater for at skabe nye mønstre i forholdet mellem advokat og kunde. Disse rådgivere har udskiftet deres advokatitel med f.eks. titlen som forretningskonsulent. Dette kunne f.eks. være en idé til advokat-performeren, der elsker at præstere i forhandlinger udenfor retsystemet frem for i retssager, der typisk også kræver mange timer bag skrivebordet.

Advokatbranchens nye identitet?

Selvom advokatbranchen fortsat defineres ved de traditionelle eller mest dominerende advokattyper, kan man håbe, at det med tiden bliver lettere for alle typer advokater ikke at skulle stå i valget mellem at tilslutte sig eller tage afstand fra branchen. Spørgsmålet “Hvem er jeg?” kan ikke holdes i en professionel ramme, men vil nødvendigvis omfatte holdninger og moralske og etiske valg, der knytter sig til det at være menneske – valg som altid bør være en del af den indledende forventningsafstemning med en ny kunde.

Man kan håbe, at samarbejdspartnere begynder at spørge hinanden: ”Nåh, hvilken type advokat har du valgt at søge hjælp hos”?, og at det bliver lettere for den enkelte kunde at gennemskue, hvilken type vedkommende skal vælge afhængigt af, om der er behov for at kæmpe for et principielt spørgsmål, om der er behov for en proces, der håndterer, at der er en vigtig relation på spil eller, om der er behov for en facilitator frem for en klassisk rådgiver.

De mennesker, som vælger at forlade deres advokattitel, har fortsat et stort netværk i branchen. Der kunne ligge en synergieffekt i tætte samarbejder mellem advokater og tidligere advokater, idet disse fortsat har en fod indenfor branchen, og kan henvise kunder til tidligere kolleger, når der er behov for det.

Betina Noe Favrhold er cand.jur, tidligere advokat og i dag selvstændig aftalefacilitator og mediator hos JustCollab