29/09/2020 - Advokatetiske regler

Frederiksbergs borgmester kan have overtrådt de advokatetiske regler


Da borgmester Simon Aggesen i 2016 købte en lejlighed af en kirkelig fond, var det til halvdelen af den gennemsnitlige kvadratmeterpris i Frederiksberg Kommune. Lejligheden er netop blevet solgt, og Aggesen har med salget tjent 16 mio. kr. Men handlede den dengang bestallingshavende advokat i modstrid med de advokatetiske regler i boligkøbet?

Tekst: Rasmus Lehmann Hylleberg. Foto: Andreas Houmann


I sidste uge kunne Kristeligt Dagblad fortælle, hvordan Frederiksbergs borgmester Simon Aggesen har tjent 16 mio. på bare fire år ved en bolighandel med den kirkelige fond Eksistensen.

Dengang i 2016, hvor han overtog lejligheden, var Simon Aggesen bestallet advokat hos Danske Bank og altså underlagt de advokatetiske regler under retsplejeloven. Derfor er spørgsmålet, hvorvidt Simon Aggesen dengang handlede i strid med de advokatetiske regler, da han som advokat købte lejligheden af den kirkelige fond for under halvdelen af den gennemsnitlige kvadratmeterpris i kommunen. Med andre ord: burde Simon Aggesen i kraft af sin rolle som advokat dengang proaktivt have opfordret fonden Eksistensen til at søge juridisk rådgivning i forhold til den endelige købsaftale?

 

Boligkøbet

I 2016 købte Simon Aggesen en 420 kvm store lejlighed på Frederiksberg af den kirkelige fond Eksistensen. Prisen lå dengang på 9,6 mio. kroner, eller en kvadratmeterpris på ca. 20.000 kr., til trods for, at den gennemsnitlige kvadratmeterpris i området lå på 40.000 kr. Fonden havde en lejer boende i lejligheden, der havde boet der i 40 år, og som det ikke var muligt for fonden at genhuse, og derfor havde fonden ikke mulighed for at sætte lejligheden til salg på det frie marked. 

Lejligheden blev derfor vurderet og solgt til Simon Aggesen, der samtidig havde mulighed for at genhuse lejeren. Her fire år efter har Simon Aggesen netop solgt de nu to lejligheder for 26 mio. altså en fortjeneste på 16 mio. kr. Og det ærgrer generalsekretæren i fonden, Morten Christensen, der til Kristeligt Dagblad udtaler: 

"Vi er ikke boligspekulanter, men jeg kan da i bakspejlet godt ærgre mig over, at vi ikke havde ventet to-tre år med at sælge den, hvis vi kunne genhuse lejeren, istandsætte den og få sådan en fortjeneste. Men det havde vi ikke netværk eller ressourcer til," siger han. 

 

De advokatetiske regler

Dengang i 2016 var Simon Aggesen ansat som advokat hos Danske Bank. Lejlighedskøbet foretog han som privatperson, men her bliver det lidt knudret, for skal man som bestallet advokat handle i sin fritid som privatperson under rammerne af de advokatetiske regler?

Ifølge retsplejelovens § 126, stk. 4, står der sort på hvidt, at "en advokat må ikke uden for sin advokatvirksomhed i forretningsforhold eller i andre forhold af økonomisk art udvise en adfærd, der er uværdig for en advokat". Man kan med andre ord diskutere, om Simon Aggesen overtrådte de advokatetiske regler og retsplejelovens § 126, da han købte lejligheden af Eksistensen uden at opfordre dem til at søge juridisk bistand i forhold til overdragelsesaftalen, der altså betød en manglende økonomisk gevinst på linje med de øvrige kvadratmeterpriser i området for fonden som sælger.

Hos formanden for Regel- og Tilsynsudvalget hos Advokatsamfundet, Martin Lavesen, er man da også meget klar, når det kommer til advokatens rolle, også når denne handler som privatperson. Lavesen kan ikke forholde sig konkret til den pågældende sag, men skriver i et skriftligt svar til K-News:

"Generelt gælder der også regler, når en advokat som privatperson indgår i forretningsforhold og forhold af økonomisk art. Her skal en advokat generelt udvise en adfærd, som er værdig for advokaten – det vil sige, advokaten skal sørge for, at tingene foregår ordentligt. Det vil i sidste ende være en vurdering i nævnet (Advokatnævnet, red.) og for domstolene at afgøre, om reglerne om værdig optræden er overholdt, eller om advokaten i det konkrete tilfælde er gået for langt."

Simon Aggesen selv mener dog, at han opfordrede Bibelskolen, der ejer Eksistensen, til at søge juridisk rådgivning i købsaftalen. I en mail til K-News skriver han:

"Lejlighedens pris blev forhandlet med Bibelskolen. Bibelskolen havde, som jeg forstår det, indhentet to mæglervurderinger. Det fremgår af købsaftalen med Bibelskolen, at sælger opfordres til at søge selvstændig rådgivning vedrørende handlen, hvilket de – mig bekendt – også gjorde."

Simon Aggesen har dog ikke været interesseret i at dele købsaftalen med K-News med den begrundelse, at det er en privat aftale.

K-News har også været i kontakt med fonden Eksistensen, der heller ikke ønsker at udlevere købsaftalen. I en mail svarer Morten Christiansen, generalsekretær hos fonden, at der forelå en mundtlig opfordring fra Aggesen under gennemgangen af aftalen, og at aftalen blev læst igennem af en advokat, der ikke havde nogle anmærkninger. K-News har spurgt Morten Christiansen om navnet på den rådgivende advokat, men det ønsker han ikke at svare på.

Del denne fra K-NEWS

Skal vi holde dig opdateret?

Få besked om nye artikler og podcast direkte i din mailboks ved at tilmelde dig herunder.

Vi indsamler ikke data om dig – og journalistikken, vi leverer, er gratis.

Nyhedsmail. Ja tak