Forvaltningsrettens Roskilde Festival, 10 lynreferater derfra

I sin velkomsttale onsdag klokken lidt i ti kalder rektor på Aalborg Universitet, Per Michael Johansen, årets konference i Aalborg for: ”En slags forvaltningsretlig Roskilde Festival”.

Der er da også festivalstemning onsdag aften, da mere end halvdelen af de konferencetilmeldte deltog i konferencens festmiddag, efter de alle i løbet af dagen havde bevæget sig frem og tilbage og op og ned ad trapper mellem de mange foredragslokaler.

Jeg har ikke bestilt Niels Fenger som opvarmning

Højesteretspræsident Jens Peter Christensen fra scenen, da han gik på som keynotespeaker nummer to.

Og der er et skær af festival, når Sten Bønsing i sin del af velkomsttalen siger, at der blev udsolgt for to måneder siden.

En stemningsanalogi, der rundes helt perfekt af torsdag eftermiddag, da taleren i den afrundende keynote Rasmus Grønved Nielsen fra scenen hylder Sten Bønsing.

”Det rigtige hovednavn på dette års festival er jo Sten Bønsing. Lad os give ham en hånd.”

Hånden, der blev givet fra salen, var stor. Og Sten Bønsing tog imod på en af de forreste røde stolerækker.

Men tilbage til begyndelsen. For dér starter vi vores opridsning af langt fra alle – men en del af - konferencens oplægsholdere.

Lige efter velkomsten onsdag morgen fra Sten Bønsing og Per Michael Johansen blev konferencens svar på orange scene overladt til Niels Fenger, Folketingets Ombudsmand.

1.Bøvl og digital forvaltning med Niels Fenger

Niels Fenger, Folketingets Ombudsmand åbner konferencens række af faglige indlæg med sin gennemgang af forskellige problemer, hans kontor har forholdt sig til. Problemer der er fulgt med udrulningen af det digitaliserede Danmark.

Den nyere tids tempo og politisk besluttede forventninger om, at der kan tidseffektiveres, betyder at nogle ret fundamentale krav indimellem er valgt fra.

“Partshøring er ikke en prioritet.”

Sådan lød en sætning i et dokument i en sag, som ombudsmanden gennemgår.

Den slags notat kalder han med et smil fra scenen; ”spændende og trist”.

Niels Fenger siger også, at han aldrig anser det som et udtryk for bevidst ond vilje i forvaltningen af borgernes sager, når sådan noget komme til udtryk. Det er formentlig i højere grad et eller andet, der gik tabt i maskinen. Eksemplet med ikke prioriteret partshøring bliver sagt i forlængelse af en længere opremsning af eksempler på fejl, som er forårsaget af digitalisering.

Digitalisering, som er indført, hvor menneskene bag ikke har forudset og ikke indarbejdet alle nødvendige præmisser i systemet. Eksemplerne spredte sig fra dokumenter i sundhedsministeriet, hvor maskinen daterede dokumenter forkert til systemer i skat, der ikke var i stand til at indregne renter.

Og han nævner en velkendt situation: At problemer viser sig for store, og det er for dyrt at rette, og deraf kommer eksempler på, at man ændrer loven så den passer til maskinen.

Med til referatet af Fengers åbnings-keynote hører, at han begyndte med en opfordring til at huske, hvor mange gode ting, der følger med, når vi i Danmark er et så udbredt digitaliseret land. I Frankrig under Covid-19-nedlukningerne, minder Niels Fenger om, foregik kommunikation med myndighederne via fax. Og det var mens vores børn herhjemme kunne hjemmeskoles gennem digitale systemer.

Blot nævnt af Niels Fenger, så alle i salen også husker, at der er positive sider af digitaliseringen, inden han så siger, at der også er det modsatte. Al bøvlet.

For ”bøvl”, siger han med pludselig hævet stemme, så salen griner højt, det er der i den grad også.

Efter en perlerække af bøvleksempler fra den rimelig nære fortid, som til dels stadig er nutid, går han videre til at tale om fremtiden - AI’s indtog.

“Nu kigger jeg bare på afgørelsessiden. Der er jo enormt potentiale i det. Der ingen tvivl om, at AI er bedre end os til at forudsigelser”. Som få hverdagsnære eksempler på områder, hvor kunstig intelligens er skarp til forudsigelser, nævner han vejr og trafik.

Men i forhold til, hvor meget og hvordan vi vil bruge forudsigelser inden for langt flere områder, så påpeger han som jurist to spørgsmål, der er fundamentale. Det er spørgsmålet om bias. Overordnet begrundet enten i dårlige data eller for lidt data.

Og så er der det problematiske i, at AI, når den er allerbedst til at ramme rigtigt, har svært ved at forklare, hvordan den kom hen til sit resultat. Altså hvilke data, informationer, regler og omveje, den bygger sin forudsigelse eller sin beslutningsunderstøttende anvisninger på.

Det bliver spændende at se, hvordan vi løser det, siger han afslutningsvis, og stiller nedtonet det direkte spørgsmål om det mon bliver forvaltningslovens paragraf 24, vi fortsat læner os op ad.

Niels Fenger henviser på den måde til sin tidligere bemærkning om, at problemer nogle gange er så dyre at løse, at en ændring af lovgivning og bliver valgt som løsning.

Og – formentlig overflødigt at sige på en konference fyldt med jurister - paragraf 24 er den med, at myndigheder skal begrunde sine afgørelser med henvisning til retsregler, og at i tilfælde, hvor afgørelsen beror på et administrativt skøn, skal myndigheden angive hovedhensynene for skønsudøvelsen.

2. Kan borgere vinde forvaltningsretssager i Højesteret

Efter Niels Fenger er næste keynotespeaker Højesteretspræsident Jens Peter Christensen, der starter med at svare igen på en kommentar fra Niels Fenger om, at han er blevet hyret som opvarmning til Jens Peter Christensen.

”Jeg har ikke bestilt Niels Fenger som opvarmning,” siger han tørt, og salen griner ligesom han selv.

Han forsætter i sammen spøgefulde stil, da han går i gang med oplæggets emne; Kan borgere vinde forvaltningssager ved Højesteret?

”Det kunne blive et kort oplæg, for svaret er ja, så det kan besvares inden for 45 sekunder, men jeg er blevet bedt om at tale i 50 minutter,” siger han.

Og derfor går Jens Peter Christensen videre med et oplæg, der overordnet runder tre punkter – Højesterets ageren i sager mellem borger og forvaltning, generelt om domstolenes kontrol med forvaltningen, og hvordan borgernes mulighed for at vinde sager mod forvaltningen er.

Hans konklusion på sidste punkt er, at de fleste sager tabes af borgere. Ifølge hans egen undersøgelse tabes 83,3% af sagerne, der føres af borgere.

”Er det for galt eller mærkeligt. Måske ikke. For langt de fleste sager i Højesteret er blevet underkendt i byret og landsret eller skattenævnet. Så der skal vel i princippet lidt af et mirakel til for at vinde,” siger han.

3. Nyheder i forvaltningsretten med Sten Bønsing

Sten Bønsing skal for første gang selv holde oplæg på den konference, han har været med til at stable på benene. Deltagerantallet er i år på omkring 1.200, et tal, der er vokset fra 500 siden første konference i 2018.

Til K-NEWS siger han inden oplægget, at det er helt vildt, at konferencen har vokset sig så stor.

”Jeg er ekstrem begejstret. Det er en tillidserklæring, at folk synes, det er sjovt og spændende,” siger han.

I løbet af hans oplæg – nyheder i forvaltningsretten, kommer han forbi emner som inhabilitet, gaver/bestikkelse, begrundelser og lempet hjemmel i forvaltningsretligt øjemed.

”Jeg tror, jeg har forberedt for meget, men hellere det end for lidt,” starter han med at sige, og går blandt andet i dybden med en række sager, hvor habilitetsspørgsmålet er oppe at vende.

Før han slutter af med et eksempel på en sag, hvor Landsskatteretten gav en borger en forkert afgørelse og senere måtte trække det medhold borgeren havde fået tilbage, fordi der var sket en fejl.

”Resultatet, kan man sige, er uholdbart, hvis der sendes forkerte afgørelser ud. Men er det så borgeren, der skal bøde for det, eller hvor skal problemet ende? Hos styrelsen, der har fejlet, eller borgeren?”

4. Digitaliseringsklar lovgivning med Johan Næser 

Johan Næser, ph.d. fra juridisk institut ved Aarhus Universitet, taler i sit oplæg om mulighederne men også forudsætningerne for, at lovene fungerer bedst muligt i vores digitaliserede tid.

Set fra hans side er skøn udfordret i den digitale tidsalder. Og i sin argumentation inddrager han både en mere end 100 år gammel bog og så de nutidige udfordringer, der kræves løst – både i form af at lovgiverne og juristerne bag sprogligt skal indrette lovskrivningen, så det passer til maskinens logik, og i form af at jurister skal lære at arbejde sammen med it-udviklere.

Johan Næser får et grin retur fra den propfyldte sal, da han fremhæver en Viggo Bentzon-bog fra 1914, som indeholdende helt relevante pointer den dag i dag.

“Hvis man mangler noget at lave fredag aften, så vil jeg anbefale den bog”.

Og ligeledes modtager han, hvad der lyder som en grinende genkendelse fra salen, da han nævner det samarbejde med kolleger på it-fronten, der er så afgørende, hvis digitaliseringen skal ramme sit fulde potentiale inden for lovområdet.

Johan Næser gennemgår i sit oplæg blandt andet også i overordnede træk, hvordan skøn kan håndteres gennem forskellige digitaliseringsformer. Nogle af dem med mere automatisering end andre. Kunstig intelligens i form af machine learning vil, ifølge ham, åbenlyst kunne beslutningsunderstøtte ved, at maskinen oplæres på tidligere skøn, så den bliver i stand til at finde sammenlignelige sager og komme med konsistente forslag til afgørelser i nye sager.

I forhold til myndighedernes helt fundamentale systemudvikling er det vigtigt, opridser han, at sondre mellem et lovgivningsperspektiv og et systemudviklingssystem.

Lovgivningsmæssigt handler det om, at lovgivningsniveaet udformer en lovtekst, som i praksis kan udføres af en maskine. Lovens udformning skal altså tilpasses maskinernes logik, førend det fulde potentiale kan høstes.

Og det kræver en overgang fra sagsdrevet fortolkning til systemdrevet fortolkning. Og helt overordnet forudsætter det forsvarlig tilrettelæggelse af myndighedernes systemudvikling, som han kalder det.

Bogen – altså den 110 år gamle ting af papir, som Johan Næser nedenfor holder op midt i sit oplæg om digitaliseringsklar lovgivning – er Viggo Bentzons mere end hundrede år gamle ”Skøn og regel”, som kan tillægges ny aktuel betydning. De udfordringer, vi med digitaliseringen har stiller os midt i, kan et stykke hen ad vejen spejles i hans formuleringer om, hvordan særlige og atypiske tilfælde kan komme i klemme med for håndfaste regler. Men de udfordringer er der altså råd for, hvis systemudviklingen gribes rigtig an. Johan Næsers ph.d., fortæller han indledningsvis, skal være færdig om en måneds tid.

Herunder kan du se flere fotos taget undervejs i Johan Næsers præsentation.

5. EMD: Et sundt klima er en menneskeret

På onsdagens sidste oplæg på klimasporet er Poul Schmidt/Kammeradvokatens Sune Fugleholms oplæg om klimaretssager ved menneskerettighedsdomstolen.

”Der bliver ikke ret meget klimaforbedring uden regulering,” siger han i løbet af sit oplæg, hvor han kommer omkring de konsekvenser klimaforandringerne vil have.

Han kommer også forbi Paris-aftalen, og hvordan FN laver soft law, der understøtter den, og så den europæiske klimalov, der tager sit afsæt i Paris-aftalen.

Derudover gennemgår han de klimaretssager, der er blevet ført ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol fra den første i 2015 – Urgenda Foundation med flere mod Holland og til den nyligste, hvor Schweiz bliver stævnet af en række kvindelige seniorer.

Den sag kan du høre mere om HER.

Og du kan også høre eller læse mere om klimaretssager ved Menneskerettighedsdomstolen i artiklen HER.

Der bliver ikke ret meget klimaforbedring uden regulering

Citat: Sune Fugleholm

6. Brug af sundhedsdata med Kent Kristensen

Den største enkeltstående skandale, vi har haft i Danmark med deling af sundhedsdata og et turning point, er noget af det Kim Kristensen leverer i sin gennemgang af sin ph.d.

Om det, han på sine slides fremviser som DAMD-sagen, siger han:

“Det her er nok den enkeltstående største skandale, vi har haft i Danmark med deling af danske sundhedsdata.”

Han uddyber, at det var et kvalitetsudviklingsprojekt, der i sin indhentning af data havde defineret et behov for at se på og derfor registreret data på 704 diagnoser. Og, fastslår Kent Kristensen, med 704 diagnoser er der: ”fuld plade på alle danskere - og så dem, der har diagnosen ’rask’.”

Alle danskere var med andre ord en del af den data, som blev indsamlet. Og hvordan det lader sig gøre, at den slags kan deles så effektivt, forklarer han ved at vise det omfattende flerstrengede netværk af forskellige systemer, mandater og formål, som vi i Danmark har fået opbygget med årene.

1998 er et turning point, fortæller Kent Kristensen. Det at dele oplysninger bliver lovformeligt gjort til undtagelsen. Men det, der kunne lyde som en styrkelse af borgerens ret over sine sundhedsoplysninger, skaber blot i stedet et hav af undtagelsesregler. Altså: Oplysningerne er fortrolige med mindre, eksemplificerer Kent Kristensen, at der er formål for en registrering/indsamling som involverer læger, akkreditering og flere andre kriterier som Kent Kristensen hurtigt opremser.

Der sker også noget med samtykke undervejs. Samtykke bliver ændret fra noget med udtrykkelighed til en forventning om samtykke. Så samlet set er det fortrolige rum for borgernes sundhedsoplysninger blevet ”meget mindre” siden 1998, konstaterer oplægsholderen.

Han understreger, at vi skal se på vores sundhedsinformation ud fra det klare faktum, at vi ikke har længere personlige patientjournaler. De findes ikke mere. Vi har ikke en skarp grænse, mellem hvad der er patientjournaler, og hvad der er information på en platform, hvorfra alt kan deles.

Og det er Sundhedsloven, der i dag definerer, hvornår der må deles. Og det er netop de delinger, der er i kikkerten i Kent Kristensens ph.d.

Han har kortlagt, hvordan sundhedsdata rejser rundt i systemet og imellem en hel række systemer. K-NEWS vil ikke her opridse de meget komplekse forklaringer, men i stedet vise fotos af de slides som Kent Kristensen fremviste. Og som det sidste kommer den slide, han har brugt allermest tid på - både at skaffe data til og på at fremlægge som en levende grafisk slide. Her hos os vises blot en udsnit i form af en gif.

“Det her, er det, jeg har brugt allermest tid på”, siger han med et stor smit, da han sætter sin lille netværksanimation i gang på salens storskærm.

“Hvis ikke det findes her, så findes det ikke,” siger han om de systemer i Danmark, der i dag kan udveksle vores sundhedsoplysninger, og som han altså har kortlagt.

7. Målrettet sagsbehandling på det sociale område med Gerd Sinding

Torsdag formiddag holder Gerd Sinding, der er dommer ved Retten på Frederiksberg, men lige nu er udlånt til Retten i Esbjerg, oplæg om målrettet sagsbehandling på det sociale område.

Hun starter med at sige, at hun i hendes oplæg, nok vil gentage nogle ting, de fleste i salen allerede ved, men tilføjer, at hun håber, hun kan sige det på en ny måde for:

”Det banale kan have en tendens til at gå i glemmebogen,” siger hun, og starter med at opridse helt kort, hvad god sagsbehandling er.

”Det kunne man i sig selv holde et helt oplæg om,” siger hun og peger på de to ting, der ifølge hende er helt essentielle i god sagsbehandling nemlig – retssikkerhed og faglighed.

Hun fortsætter med at fortælle, hvordan der på det sociale område er to vigtige fagligheder (den sociale faglighed og den juridiske) i spil, og hvordan det er med til at gøre sagsbehandlingen mere kompleks.

Derudover peger hun på to andre faktorer, der gør området svært. De mange beslutninger, der skal træffes og den komplekse lovgivning.

Som eksempel nævner hun Barnets Lov.

”Jeg vil gå så vidt som til at kalde det decideret makværk,” siger hun og uddyber, at hun mener, at det lige netop med Barnets Lov var vigtigt at skrive den på en måde, så sproget var forståeligt, da det skal anvendes af mange, der ikke nødvendigvis er jurister. Og det er den ikke blevet, mener hun.

Hun taler derudover i sit oplæg, om de udfordringer borgere har på det sociale område, som det ser ud i dag. Og hun gennemgår, hvad krav til en god afgørelse er, og hvordan man skriver en god afgørelse.

”En stor fejl i kommunerne er, at man forsøger at skrive kancellisprog,” siger hun og tilføjer: ”Det er ikke nødvendigt, hvis man vil skrive en god afgørelse.”

8. Afgørelses - og partbegrebet med Adam Abdel

Adam Abdel fra Folketingets Ombudsmand gennemgår på konferencens andendag en række sager og afgørelser, som illustrerer udviklingen af og status på afgørelses- og partbegrebet.

Et eksempel med en skole blev fremvist. Skolen, som efter en konflikt mellem nogle elever, besluttede, at den ene elev skulle skifte skole, agerede ikke som om, de var bevidst om, at deres handling reelt var en afgørelse. Sådan forklarer Adam Abdel det. I hvert fald havde skolen ikke foretaget den nødvendig partshøring eller lavet - de i loven forlangte - notater undervejs i processen.

Som et af de: “klassiske slag om afgørelsesbegrebet,” fremdrager Adam Abdel afgørelsen, som vises på billede nummer tre i denne lyngennemgang af Adam Abdels oplæg.

“De her forvaltningsretlige regler er ikke nogen, man kan aftale sig ud af,” siger han om denne sag, der handlede om, om man i det hele taget i den givne situation kunne indgå en fratrædelsesaftale.

FOB 2023-18 var et andet eksempel fra uddannelsessystemet. Adam Abdel læner sig med et smil og peger hen over det høje bord foran ham, hvorpå hans computer står. For på fronten står jo konferencearrangøren Aalborg Universitets navn. Og netop AAU var genstand for det eksempel. AAU havde givet en studerende afslag på dispensation fra tilmeldingsfrist til eksamen. Imod universitetets forvaltning vurderede ombudsmanden, at der i den konkrete sag var tale om en afgørelse.

I fremlægningen af en enkelt anden sag, måtte Adam Abdel rette sin formulering efter indblanding fra salen.

“Jeg har drømt om at sige pølsemand heroppe fra,“ siger han i forbindelse med et af sine medbragte eksempler.

“Pølseperson,” blev der irettesættende kommenteret med et grin fra salen. Irettesætteren var Sten Bønsing. Adam Abdel undskyldte og tilrettede sin formulering.

9. Embedsværkets bistand ved ministres sociale medier

“Jeg ved ikke, om vi længere kan kalde sociale medier for nye. Men i hvert fald nyere, er de.”

Sådan indleder Anders Sparholt Jørgensen fra Justitsministeriet sit oplæg om, hvad status er her i menneskehedens andet leveårti med sociale medier.

“Nu kunne jeg godt have lavet et oplæg med en masse billeder fra sociale medier, men”, tilføjer han med et smil, med sit oplæg har han valgt at lægge sig op ad konferencens faglige indhold og primært præsentere slides med tekst.

Således blev det, og på små fyrre minutter gav han i kort og klar tekst status på, hvad embedsværket må og ikke må. Og billedet som Dan Jørgensen lagde op med sig selv i jakkesæt i vand til livet, nøjedes han med at minde salen om med det talte ord.

Dan Jørgensen bliver oplagt nævnt, da han jo er den minister, der hos ombudsmanden har haft en sag vedrørende sin brug af ministerielle ressourcer på profilering på sociale medier. Dan Jørgensens SoMe sag – FOB 2022-27 tog sit afsæt i, at en borger havde klaget over at været blevet blokeret fra Dan Jørgensens profil.

Fra før de sociale mediers tid, fremhæver Anders Sparholt Jørgensen en af sine juridiske heltes, Bent Christensens UfR-artikel (UfR 1992B.396) fra 1992 om embedsværket).

Og om nutiden med sociale medier konkluderer Anders Sparholdt, at den retlige regulering på området i høj grad er praksisnær, og at den er i høj grad nedskrevet som betænkninger.

Efter en forklaring af hvorfor ministres profiler, der i sin natur fremstår private, også er tilstrækkeligt offentlige til, at en minister må trække på embedsværket, gennemgik Adam Abdel hvad der i dag er accepteret bistand fra embedsværket.

På de indsatte fotos lidt senere kan ses flere detaljer fra Anders Sparholdts oplæg. Men kort opridset kan og må embedsværket følgende:

Levere et notat med en faglig indstilling til baggrund for kommentarer til indlæg, eller oprettelse af indlæg.

Levere udkast til indlæg om regeringens politik eller arrangementer af repræsentativ karakter.

Levere fotos eller videoklip til brug i indlæg.

Faktatjekke oplysninger med henblik på at indgå opslag på SoMe.

Af andre detaljer skal blot her nævnes, at de særlige rådgivere har videre beføjelser, og når embedsværket bistår til udarbejdelsen af indlæg, skal journaliseringspligten overholdes.

Ovenfor: Tre fotos taget undervejs i Anders Sparholt Jørgensens oplæg i konferencens største foredragssal. Som en visuel rettelse, kan det oplyses at baggrunden på første foto fremstår væsentlig mere kulørt end tilfældet var. Den viste slide var oprindelig blot hvid med sort tekst, så eneste farve i virkeligheden var den justitsministerielle gule krone i dokumentfoden. At det hvide gengives med alle regnbuens farver i fotoet skyldes tekniske årsager i kameraets gengivelse af salens storskærm. Samme forhold gælder for det første foto i næste passage, der beskriver Rasmus Grønved Nielsen konferenceafrundende keynote.

10. SIDSTE ORD OM HUNDREDE ÅR

Som sidste faglige oplæg på dette års forvaltningskonference er Rasmus Grønved Nielsens keynote om støbningen af dansk forvaltningsret. 

Et oplæg, Rasmus Grønved Nielsen har døbt:

Forvaltningsret i støbeskeen – forvaltningsrettens historie i anledning af 100-året for Poul Andersens disputats.

Et oplæg han selv kalder, konferencens mest nørdede.

Grønved fokuserede i sin fortælling på, hvad der var før Poul Andersen. Men det er historie, vi formentlig vender tilbage til.

Rasmus Grønved Nielsen konferenceafrundende keynote var både underholdende og oplysende.

Om det også var det mest nørdede, som han selv præsenterede det, vil vil lade være op til hver af de to dages deltagere. K-NEWS vurderer dog at der var en del oplæg, der bonede højt op på nørderi-skalaen. Præcis som det bør sig på sådan en konference, hvor 1.200 deltagere kunne gå til 28 oplæg opdelt i de fire emnespor digitalisering, socialret, forvaltning, samt klima- og miljøret.

Sidstnævnte leverede med garanti også et af de nørdede, da professor Peter Pagh talte om Vandrammedirektivet i et oplæg, der afstedkom gode diskussioner med folk i salen. Der var flere kompetente indspark fra publikum, hvor flere myndigheder var repræsenteret, og det er oplæg vi på K-NEWS arbejder på at fortælle mere om i en kommende episode af vores faste podcast Magtens Tredeling.

Et af de mange gode kritiske spørgsmål til Peter Pagh blev et indledt med følgende sætning:

"Jeg blev inspireret af det, du sagde med de ikkemålsatte vandløb."

Vi på K-NEWS glæder os allerede til næste konference.