25/01/2019 -

Forsvarsministeren vil give adgang til virksomheders data uden retskendelse


Et nyt lovforslag til ændring af efterretningsloven, der netop nu er til høring i Folketinget, vil give Forsvarets Efterretningstjeneste fri adgang til virksomheders 'dybe' data uden retskendelse. Erhvervslivet frygter, at det kan gå ud over deres forretning og troværdighed med kunderne.

Rasmus Lehmann Hylleberg


Forsvarets Efterretningstjeneste og Center for Cybersikkerhed skal have fri adgang til virksomheders data for at imødekomme truslen fra hackere og cyberangreb. Så skarp lyder meldingen fra Forsvarsministeriet, der netop nu har sendt et en ændring af efterretningsloven i høring. Ændringen skal give myndighederne fri adgang til virksomhedernes såkaldte 'dybe' data uden retskendelse.

Det skriver Berlingske.dk fredag.

Forslaget skal ifølge forsvarsministeren gøre det nemmere at imødekomme det trusselsbillede, der ifølge ham lige nu præger danske virksomheder og borgere. Men erhvervslivet frygter, at myndighederne med det nye lovforslag overskrider sine beføjelser.

"Vi anerkender fuldt ud, at der er behov for at sætte hårdt ind over for hacker- og cyberkriminalitet, men vi er betænkelige ved det udkast, der er kommet fra Forsvarsministeriet. Der er to grundlæggende bekymringer. Det her giver Center for Cybersikkerhed ret til - uden forudgående retskendelse - at gå ind i virksomhedernes stationære data, servere og cloud. Derfor får efterretningstjenesten en udvidet adgang til at se ned i de dybe data," siger Dansk Industris (DI) digitale direktør, Lars Frelle-Petersen, til Berlingske.

Samtidig frygter han, at virksomheder mod deres vilje ifølge lovsforslaget tvinges til at tilslutte sig efterretningssystemerne.

 

Who to trust?

Lovforslaget rejser igen spørgsmålet om, hvorvidt vi som en demokratisk retsstat ikke blot bør stole offentlige myndigheder, der per definition burde tjene offentlighedens interesser ud fra neutrale hensyn. Men virksomhederne køber ikke denne argumentation, da der er flere eksempler rundt om i verden på, at efterretningstjenesternes egne data selv bliver hacket.

Lovforslaget har ifølge Berlingske flere steder betegnelsen 'uden retskendelse', og i forslaget står der desuden, at 'særlig samfundsvigtige virksomheder' kan påbydes at tilslutte sig den nye netværkstjeneste. Men det kan være svært at definere, hvem der hører ind under den definition.

"Det er bekymrende, hvis man bare uden videre bliver lagt ind under det her. Det er også et problem at afgøre, hvad samfundsvigtige virksomheder i det hele taget er. Men først og fremmest vil det være et problem for de virksomheder, der har kunder og partnere i udlandet. Det er for tredje part et problem at forstå denne lov, og hvilke data der eventuelt kan gå videre til efterretningstjenesten," siger Klaus Holse, CEOhos SimCorp, til Berlingske.

Derudover åbner lovforslaget op for en bekymring vedrørende tredjeparts-lagring af data, når man virksomheder samarbejder med eksterne partnere i andre lande.

"(...)Loven kommer til at gælde for alle virksomheder i Danmark, uanset om det er globale med kontorer i Danmark, eller om det er rene eksportvirksomheder. Disse virksomheder er meget bekymrede, for hvordan vil de opfatte det, at data med den virksomhed, de kommunikerer med, kan blive knyttet op til en efterretningstjeneste. Jeg har medlemmer, som er meget bekymrede," siger DIs digitale direktør, Lars Frelle-Petersen til Berlingske.

Del denne fra K-NEWS

Skal vi holde dig opdateret?

Få besked om nye artikler og podcast direkte i din mailboks ved at tilmelde dig herunder.

Vi indsamler ikke data om dig – og journalistikken, vi leverer, er gratis.

Nyhedsmail. Ja tak