'Forbrydelse og Moral' Podcast ep. 32 - Naja Wærness og Jens, frifundet for voldtægtsanklager

“Der er mange, som ville sige: “vær dog glad for din frifindelse. Gå hjem og fokuser på din familie og lev dit liv. Lad vær med at spilde det på at være vred”. Men det kan man ikke. Man kan ikke bare sige pyt til et menneske, der har været udsat for det her."

Det er nogle af ordene i denne episode 32 af Forbrydelse og Moral. Det er forsvarsadvokat Naja Wærness’ ord, da vi taler om hendes klient Jens’ sag. En sag hvor politi og anklagemyndighed, efter Naja og hendes klients opfattelse, subjektivt bøjede beviserne på trods af, at lige netop de instanser er underlagt et strengt objektivitetsprincip.

Jeg er opdraget med, at politi, anklagemyndighed og retten er instanser, som vi stoler på

”I virkeligheden er det anklageren, der skal procedere på de objektive beviser og forsvareren, der kan være subjektiv. Dog selvfølgelig uden at finde på noget. Men jeg synes, at det var omvendt her”, lyder det bl.a. fra Naja.

I det her afsnit hører du også, kære lytter, fra Jens selv. En mand der blev sigtet og tiltalt for bl.a. voldtægt, som sad varetægtsfængslet i 1 år og 3 måneder, som har mistet al tiltro til systemet og ikke mindst er en mand, der på grund af anklagerne mistede kontakten til sin familie, og som i dag har svært ved at finde nogen som helst mening med det at være til.

Hvad gør 1 år og 3 måneder bag tremmer ved en mand, der er uskyldig? Hvad er det for en vrede, han sidder med?

Det her er fortællingen om en kompliceret voldtægtssag, en læge og et menneske, der i dag vil have stillet flere konkrete personer, som har haft med hans sag at gøre, til ansvar for den måde, sagen har været behandlet på. I fortællingen er blandt andet en kvinde, der ad flere omgange trækker sine beskyldninger tilbage, uden at politi og anklagemyndighed ændrer kurs.

”Jeg er opdraget med, at politi, anklagemyndighed og retten er instanser, som vi stoler på. Sådan er jeg grundlæggende opdraget. Det gør jeg ikke mere”, lyder det bl.a. fra Jens Enevoldsen.

Jens er blevet frifundet for beskyldninger om voldtægt, uden at det føles som en frifindelse. For hvilken betydning har det overhovedet at blive frifundet, når alle og enhver undervejs og efterfølgende alligevel har dømt en? Hvis man alligevel i sit lokalsamfund og families øjne er konstant mistænkeliggjort?

Det kan du fået indblik i ved at lytte denne episode 32 af Forbrydelse og Moral, der med Jens og hans forsvarsadvokat, handler om Jens’ sag.

Jeg, Jacob Barckmann har valgt at lave det her afsnit selvom, at jeg ikke sædvanligvis fokuserer på konkrete sager. Når jeg alligevel har valgt at lave det med Naja og Jens, skyldes det bl.a., at det bagved liggende budskab i mine øjne er værd at få ud

At vi lever i en retsstat, hvor en dom ideelt set burde have retskraft, forstået også på den måde, at Jens ikke længere burde blive mødt af mistro og mistillid, når han er frifundet. At han med andre ord ville blive renset for beskyldninger i det øjeblik, at frifindelsen faldt. Men sådan er det ikke. Det er ikke altid, at en dom har retskraft på den måde, som en frifundet person kunne tænke sig.

Jeg har med det her afsnit med Jens’ historie, ikke til hensigt at sige noget om hvorvidt historien ift. efterforskningen, tiltalerejsning mv. er retvisende for andre voldtægtssager. Det kan jeg ikke udtale mig om. Forsvarsadvokaterne har ikke altid et lige godt ry, men jeg synes denne fortælling giver en forståelse af, hvad en forsvarsadvokat faktisk vil kunne gøre for det menneske, som pludselig tages til fange af systemet.

Jeg ønsker dig god fornøjelse med Forbrydelse og Moral episode 32 med den frikendte Jens Enevoldsen og hans forsvarsadvokat Naja Wærness Larsen.