01/12/2021 - Podcast

'Forbrydelse og Moral' ep. 37: Linda Kjær Minke


Forholdene i de danske fængsler præsenterer flere eksempler på, at menneskerettighederne er trængte. Hvorfor overhovedet stramme skruen om de indsattes frihed yderligere ved f.eks. isolation og strafskærpende tiltag, når nu de allerede er fængsel?

Det er omdrejningspunktet for denne måneds udgave podcasten 'Forbrydelse og Moral', hvor Jacob Barckmann har krimonolog Linda Kjær Minke i studiet.

Tekst: Redaktionen



“Det at man holder mennesker isoleret i så lang tid, det er på kant med menneskerettighederne”.

Sådan lyder det bl.a. i denne episode 37 af Forbrydelse og Moral fra sociolog og professor MSO på Juridisk Institut på Syddansk Universitet Linda Kjær Minke  om de aktuelle forhold i de danske fængsler på nogen måde er på kant med menneskerettighederne.

Minke er en af de få i landet, som ved absolut mest om de danske fængselsforhold, virkningen af straffe, spørgsmål om hvorfor vi straffer osv. Og  med afsæt i den viden oprettede hun i 2016 et undervisningshold kaldet Inside/Out, hvor jurastuderende undervises i kriminologi sammen med indsatte. Hvorfor vælger henholdsvis de jurastuderende og de indsatte at deltage i faget? Hvad får de hver især ud af det? Hvad kan de lære af hinanden og hvad er tankerne bag holdsammensætningen? Hvorfor har Linda i øvrigt valgt, at undervisningen skal foregå i et lukket fængsel? 

I denne episode forklarer Linda desuden, hvorfor de danske fængsler engang var i verdensklasse, dels hvorfor det ikke forholder sig sådan længere. For hvilken betydning har det, at niveauet for indsatte pr. fængselsbetjent i dag er 2,2? Hvordan kan vi i Danmark have et sådant niveau, der er ringere end selv de albanske fængsler? Hvad er det for en krise kriminalforsorgen aktuelt står i, og hvordan påvirker det de indsatte? Og hvad svarer dette afsnits hovedperson i øvrigt de mennesker, som ikke ser noget problem i, at indsattes vilkår er så ringe? De har jo forbrudt sig mod samfundets regler og normer, så hvad er problemet med at isolere dem og nogle dage nægte dem udgang? Hvorfor skal de indsatte overhovedet tilbydes uddannelse?

Men vi må ikke miste håbet, mener Linda Kjær Minke:

”Det er mennesker som dømmes, og det er mennesker, som fortjener en chance mere”, lyder det fra den anden side af bordet fra den person, der har viet sin karriere til at forske i området. 

Del denne fra K-NEWS

Skal vi holde dig opdateret?

Få besked om nye artikler og podcast direkte i din mailboks ved at tilmelde dig herunder.

Vi indsamler ikke data om dig – og journalistikken, vi leverer, er gratis.

Nyhedsmail. Ja tak