Forbrugerorganisation: Flybranchens løfter om klimakompensation er vildledende markedsføring

Billede: Shutterstock

Det er ikke kun ekstra bagage eller benplads, du kan tilkøbe, når du booker en flyrejse. Også klimakompensation, for den CO2 din flyrejse udleder, kan lægges i kurven. For eksempel ved at give penge til skovrejsning eller investere i et vedvarende energianlæg.

Men at få forbrugerne til at tro, at de kan kompensere for den klimabelastning, det er at flyve, er vildledende markedsføring, mener Forbrugerrådet Tænk.

Det er vildledende, fordi det giver forbrugerne et indtryk, der ikke er korrekt. Det er ikke korrekt, at du kan klimakompensere for din flyrejse, og man kan jo ikke kalde sin flyvning for grøn, når det notorisk ikke er grønt at flyve.

Vagn Jelsøe, chefkonsulent i Forbrugerrådet Tænk.

Derfor har de sammen med 21 andre forbrugerorganisationer råbt vagt i gevær om, hvad de kalder udbredt greenwashing, skriver DR.

Problemet med den vildledende markedsføring er ifølge Vagn Jelsøe, der er chefkonsulent i Forbrugerrådet Tænk, at det kan få forbrugerne til at gøre noget, de ellers ikke ville gøre.

”Begrebet klimakompensation lægger op til den forståelse, at når der bliver klimakompenseret, så bliver klimabelastningen af flyrejsen neutraliseret. Men det er jo ikke tilfældet, for virkeligheden er jo den, at flyrejser belaster klimaet,” siger Vagn Jelsøe til K-NEWS.

At man ifølge Vagn Jelsøe bilder forbrugerne ind, at der er en sammenhæng mellem skovrejsning i for eksempel Indonesien og CO2-udledningen af en flyvning, er vildledende markedsføring. Man må nemlig ikke gennem sin markedsføring give forbrugerne en forkert opfattelse af de produkter, de køber.

”Det er vildledende, fordi det giver forbrugerne et indtryk, der ikke er korrekt. Det er ikke korrekt, at du kan klimakompensere for din flyrejse, og man kan jo ikke kalde sin flyvning for grøn, når det notorisk ikke er grønt at flyve,” siger Vagn Jelsøe og tilføjer:

”Flyrejsen belaster klimaet her og nu, og det gør den jo uanset, om man samtidig finansierer nogle projekter i den tredje verden, som i princippet kan være fornuftige nok - selvom de ikke altid er det, vil jeg lige tilføje. Det har bare ikke noget med hinanden at gøre, og det skal man ikke bilde forbrugerne ind.”

Derudover nævner han også den manglende samtidighed i kompensationen, nemlig at vi har som mål at blive klimaneutrale i 2050.

”At man vil klimakompensere for eksempel ved skovrejsning er forbundet med rigtig mange usikkerheder. Den pågældende plantage kan brænde om 30 år, eller den kan få nye ejere, som er ligeglade med de aftaler, flybranchen har lavet. Og at man investerer i skove, der kan have en vis effekt henover de næste 100 år, hjælper os jo ikke med at komme i mål med klimaneutralitet i 2050 og slet ikke med en 70 procents reduktion i 2030,” siger Vagn Jelsøe.

Vagn Jelsøe.

I stedet for at finde på floskler om klimakompensation og klimaneutral flyvning, bør man ifølge Forbrugerrådet Tænk, hvis man ønsker at mindske flyrejsernes CO2-udledning, gøre noget så simpelt som at flyve mindre.

”Det er ikke, fordi vi bilder os ind eller mener, det er ønskeligt, at alt flyrejse her i verden skal holde op. Men det er vores vurdering, at den eneste måde, man på den korte bane for alvor kan sænke flyrejsernes bidrag til klimabelastningen, er ved, at vi begynder at flyve mindre,” siger Vagn Jelsøe.

Symbolværdi

At forbrugerne i nogle tilfælde kan få et indtryk af, at de aktivt gør noget godt for klimaet, når de booker en flyrejse, er ifølge Vagn Jelsøe et af de største problemer ved den vildledende markedsføring.

”Det minder stærkt om symbolværdi, fordi det reelle indhold er, at den flyrejse, jeg begiver mig ud på, belaster klimaet, og det kan jeg ikke gøre noget ved,” siger han.

For der er ifølge Vagn Jelsøe flere og flere, der overvejer klimaeffekten af deres forbrugsmønstre, og derfor er det vigtigt, at de ved, at de ikke kan betale sig ud af belastningen af klimaet.

”Hvis det er noget, man går op i eller interesser sig for, så skal man være klar over, hvad konsekvenserne af det, man foretager sig, er, så man har mulighed for at overveje alternativer,” siger Vagn Jelsøe.

Derfor er han også glad for, at man fra EU’s side er i gang med at stramme lovgivningen på området, blandt andet med et direktiv, der har til formål at styrke forbrugerne i den grønne omstilling. Direktivet lægger op til, at generelle miljøudsagn, om at produkter eller processer er ’grønne’ eller ’miljø- og klimavenlige’, kun må anvendes, hvis det kan dokumenteres, at de er markant bedre end andre tilsvarende produkter.

”Vi har også bedt netværket af håndhævelsesmyndigheder i Europa, altså forbrugerombudsmanden i de forskellige lande, om i fællesskab at gå i dialog med flybranchen og sige, at de skal stoppe den vildledende markedsføring. Og hvis de ikke vil holde op med det, så må man jo skride over til sanktionering,” siger Vagn Jelsøe.

Ikke et problem, så længe man deklarerer

I markedsføringsloven er der to hovedbestemmelser om henholdsvis vildledende handlinger og vildledende udeladelser. I § 5 om vildledende handlinger står der, at uanset om oplysningerne er faktuelt korrekte, så må man ikke sige noget, der i den kontekst, det indgår i, kommer til at være vildledende.

At flybranchen gør sig skyldig i vildledende markedsføring, er advokat med speciale inden for blandt andet markedsføring Heidi Højmark Helveg ikke enig i. Så længe flyselskaberne tydeligt angiver, hvad pengene går til, er der ikke tale om brud på markedsføringsloven, mener hun.

”Hvis man tydeligt deklarerer som flyselskab, at vi køber klimakreditter, og det er den måde, vi kompenserer på, så er det ikke vildledende markedsføring,” siger Heidi Højmark Helveg og tilføjer:

”Gennemsnitsforbrugeren kan godt regne ud, at når man køber klimakreditter, så er det jo en kredit, som bliver udløst fremadrettet, og ikke noget som giver en rabat på klimaet her og nu.”

Heidi Højmark Helveg vurderer, at flybranchen generelt er gennemsigtige omkring klimakreditter, men at der godt kan være enkelte tilfælde af vildledende markedsføring.