For lidt tid, for mange opgaver og for meget SoMe truer lovkvaliteten

Det går ned ad bakke for dansk lovgivning. Så nedslående er konklusionen i Justitias rapport fra juli måned, der tager livtag med kvaliteten i den danske lovgivningsproces på Christiansborg.

En central konklusion i rapporten er, at det høje tempo og den konstante stigning i arbejdsbyrden for folketingsmedlemmerne har en negativ indvirkning på lovkvaliteten. Der er simpelthen ikke tid nok til at nå at forberede sig grundigt nok.

"Tidsmangel er noget, der kendetegner hele lovgivningsprocessen," siger Christina Olumeko, folketingsmedlem og blandt meget andet demokratiordfører fra Alternativet, i Magtens Tredeling, hvor hun vender rapportens konklusioner med direktør for Justitia, Birgitte Arent Eiriksson. Lovteksterne er lange, og spontaniteten og uforudsigeligheden i arbejdsopgaverne gør, at det er svært at prioritere sin tid, påpeger Olumeko.

Christina Olumeko på Christiansborg (Foto: Dan Poulsen/K-NEWS) 

Ifølge Birgitte Arent Eiriksson er der også aspektet omkring høringsprocessen, hvor mange lovforslag hastebehandles uden grundig overvejelse af deres langsigtede konsekvenser. Og det er bekymrende, mener hun.

"Når jeg ser på de lovforslag, der er blevet hastebehandlet, giver mange af dem ikke mening," siger Justitias direktør blandt andet med henvisning til aftalen om den ekstraordinære varmecheck i forbindelse med inflationen i 2022.

Et nærværende problem ved hastebehandlingerne og de til tider meget korte høringsfrister er, at der ikke er tid til at forholde sig til detaljerne og nuancerne i de love, som bliver vedtaget. For når tingene behandles for hurtigt, så går man glip af diskussionen om detaljerne i Folketingssalen. Og det mudrer lovgivningskvaliteten, mener Birgitte Arent Eiriksson.

“Det skaber jo så også bare den her teaterforestilling, når parterne kommer ud for at præsentere en ny aftale, hvis selve forhandlingerne i Folketinget så ligesom er unødvendige. Og nogle gange sker der jo også det, at når man har forhandlet noget på plads, så er det jo ikke detaljen, der præsenteres, så er det sådan hovedtræk,” siger hun og uddyber:

Direktør for Justitia, Birgitte Arent Eiriksson (Foto: PR)

“Det her med, at man forhandler det hele på plads på forhånd. Ja, det er helt naturligt, det er også en del af demokratiet. Men det skaber mangel på transparens. Og det sikrer ikke, at vi får den bedste kvalitet i lovgivningen. Fordi den bedste kvalitet, det er jo, at det ikke bare er nogle særlige partihensyn, der skal tages, men at vi får belyst tingene grundigt.”

Christina Olumeko er enig. Hun har stort set mistet troen på Folketinget som forum for diskussion af lovforslag, da alt er klappet af på forhånd, mener hun.

"Jeg ser ikke så meget værdi i selve folketingsarbejdet i salen, fordi der ikke er et magtrum der. Det er ikke der, indflydelsen er,” udlægger Olumeko om sin oplevelse af arbejdet i Folketinget.

Rapporten fra Justitia indeholder flere perspektiver på, hvorfor lovkvaliteten er i forfald, blandt andet med henvisning til politikernes stigende brug af sociale medier under forhandlinger, ligesom også høringssvarenes betydning er opsigtsvækkende.

Du kan høre hele debatten om lovkvaliteten i Folketinget, og ikke mindst hvad der skal gøres for at vende skuden, i seneste afsnit af Magtens Tredeling, som du finder i ovenstående player eller i din foretrukne podcast-app.