Fokus på Findsen og retssikkerhed på Djøf Advokat-dagen

Det kunne næsten ikke være planlagt meget bedre, noterede formand for Djøf Advokat Rasmus Thingholm, da han bød velkommen til Djøf Advokat-dagen i Brøndsalen på Frederiksberg. For nok har arrangementet været planlagt i flere måneder, men på dagen landede først nyheden om et revideret forslag om den omtalte koranlov, samt Højesterets afgørelse om at holde sagen om Lars Findsen og Claus Hjorth Frederiksen for delvist åbne døre. Store nyheder, der blot gav endnu mere liv til dagens debatter og indlæg, som blev modereret af Clement Kjærsgaard, og hvor netop de to sagers hovedpersoner var dagens paneldeltagere.

Det overordnede tema var spørgsmålet: Er retsstaten i krise? Umiddelbart et simpelt spørgsmål, man burde kunne svare ja eller nej. Men svarene på det spørgsmål er langt mere nuancerede og mange facetterede end som så. 

Både formand for Dommerfuldmægtigforeningen Nina Palesa Bonde, tidligere FE-chef Lars Findsen, forsvarsadvokaterne René Offersen, Erbil Kaya, Mads Pramming, Karoline Normann, leder af Stenbroens Jurister Maja Løvbjerg Hansen, generalsekretær hos Advokatsamfundet Andrew Hjuler Crichton og direktør hos Institut for Menneskerettigheder Louise Holck var alle på scenen for at give deres syn på den udvikling, som vores retsstat gennemgår lige nu.

”Det kan jo næsten ikke være mere aktuelt – først var det Free Britney, i dag er det Free Claus Hjorth” noterede Clement Kjærsgaard i sin præsentation.

Statshemmeligheder eller folkeeje

Dagens første debat var med René Offersen, Erbil Kaya og Lars Findsen. Her var det overskyggende tema Højesterets afgørelse om at føre sagen mod både Lars Findsen og Claus Hjorth Frederiksen. Sagen udstiller ifølge de tre paneldeltagere et system, hvor der foregår nogle mærkelige ting i toppen af embedsværket. 

Clement Kjærgaards spurgte: ”Har vi i Danmark et særskilt problem i at få alle træerne til at danne en skov?” med henvisning til de aktuelle sager, der har udstillet revner i retsstaten. På det spørgsmål svarede Lars Findsen bekræftende, og han blev bakket op af René Offersen. Ifølge ham illustrerer Højesterets afgørelse en kløft mellem politiske agendaer på den ene side, og fundamental offentlig retspleje på den anden. 

”Statshemmeligheden i den her sag er ikke en statshemmelighed, det er et folkeeje. Det regeringen ville i det her, det er at vildlede befolkningen. Og ved at lukke dørene, så ville man kunne understøtte en fortælling om, at Claus Hjorth Frederiksen havde gang i noget, der var skjult for befolkningen. Og det er jo ikke sandt.”

Han blev bakket op af Erbil Kaya, der i sagen mod Ahmed Samsam finder, at embedsværket har skjulte agendaer.

”Der ligger andre fordækte og skjulte ting i de her sager, og derfor er det så bekymrende, når man fra politisk side forsøger at lukke de her sager ned for offentligheden med lukkede døre.”

Derfor var alle tre på scenen da også meget tilfredse med Højesterets afgørelse. Fra salen lød spørgsmålet til sidst: Når nu det har været en forudsætning for Anklagemyndigheden, at sagen skulle føres for hermetisk lukkede døre, ender sagen med dagens afgørelse så med at blive ført ved domstolene?
Og her var svaret kort og koncist fra René Offersen:

”Nej"

Jura som valuta

Næste debat tog udgangspunkt i juraens rolle i det danske samfund anno 2023. Hvor vigtig er juraen i de beslutninger, der bliver truffet, og hvor højt vægtes juridiske argumenter i det politiske system, når der skal laves ny lovgivning?

Nina Palesa Bonde og Louise Holck kastede sig ind i den debat, og her var konklusionen entydig fra begge.

”Fra politisk side er man simpelthen holdt op med at lytte. Alle de steder hvor fagkundskaben kommer på banen, der er meldingen desværre bare tit, at politikerne ikke bør lytte til fagkundskaben. Fællesnævneren er om politik trumfer fagkundskab”, lød det fra Nina Palesa Bonde.

Louise Holck supplerede:

”Det er en skam, at man er gået væk fra de her grundige udredninger, som man plejer at lave, når man skal vedtage love af den her størrelse. Lige præcis på ytringsfrihedsområdet har man dog faktisk haft en kommission til at kulegrave området, men det er blevet en sjældenhed.” 

Advokater har tjekket ud på bødesager

Hvad er advokatens rolle i forhold til retsstatens tilstand?

Det blev sidste debat. Og her tog forsvarsadvokat Mads Pramming, leder af Stenbroens Jurister Maja Løvbjerg Hansen, forsvarsadvokat Karoline Normann og generalsekretær Andrew Hjuler Crichton livtag med disse spørgsmål.

Afsættet blev de socialt udsatte. For selvom Andrew Crichton og Karoline påpegede, at vi overordnet har en stærk retsstat, så er der stadig flere steder, hvor det desværre halter med retssikkerheden og retsstatens robusthed. 

”Retssikkerheden for de allermest udsatte er virkelig haltende. I dag møder man ikke dem, der har det rigtig dårligt, vi har samlet de hjemløse i herberger og bedt politiet om at lede dem væk fra os andre. Advokaterne vælger i højere grad de mindre bødesager fra, og det går ud over dem, der i forvejen ikke har noget”, lød det blandt andet fra Maja Løvbjerg Hansen, og supplerede:

”Menneskerettighederne er ikke det mest fantastiske, det er jo egentlig det mest usle vi har – det er det eneste vi har tilbage, når intet andet virker. Og derfor er da forfærdeligt, at vi er nødt til at have advokater til at få prøvet borgeres retssikkerhed ved EU.”

Snakken blev hurtigt drejet over på advokatens rolle i den offentlige debat, hvor særligt Mads Pramming efterlyste, at flere advokater tog mere aktiv del i de mere fagligt juridiske spørgsmål. For alt for ofte mangler advokaten, simpelthen fordi man ifølge Pramming er bange for at påvirke sin forretning som advokat negativt med sine udtalelser i pressen.

Og her skar Maja Løvbjerg Hansen ind:

”At advokater ikke skal udtale sig politisk, er lidt tomt – for det er juraen som politik bygges ovenpå. Og derfor har I et ansvar til at deltage. 

Om der landede et entydigt svar på spørgsmålet om, hvorvidt retsstaten er i krise eller ej, vil denne journalist lade forblive ubesvaret. Men efter dagens faglige program står det imidlertid klart, at retsstaten i hvert fald er presset fra flere sider.