Passagerhjælpere politianmeldt

Billedet: Udsnit fra forbrugerombundsmanden.dk og samt K-NEWS-artikel fra 25.maj.

Det vurderes af Forbrugerombudsmanden, at selskaberne med deres forretningsmodel overtræder lov om juridisk rådgivning og bekendtgørelse om god skik for juridisk rådgivning.

Det ulovlige ligger i den pris selskaberne tager og i årevis har taget for deres service med at indkassere kompensationspenge fra flyselskaberne. For den er defineret som et cut af kompensationen, det beløb flyselskabet ender med at betale, ofte defineret som 30% af den pose penge, det lykkes firmaet at hive hjem.

Forretningen baserer sig på en i høj grad automatiseret indsamling af data om flyafgange – og forsinkelser – som med nogle standardiserede krav om kompensation, tager afsæt i EU-forordning 261 fra 2004. Vi har på K-NEWS skrevet om det så sent som i sidste uge – link til den artikel nederst her.

Fire virksomheder politianmeldt

Det er i alt fire virksomheder, der nu er politianmeldt. Syncon International Aps, der står bag hjemmesiden flyforsinkelse.dk, Flyhjælp Aps, som laver, ja, flyhjælp.dk, samt firmaet bag hjemmesiden rejseforsinkelse.dk Rescue Money Aps og til sidst FlightHelp Aps.

Jurist hos Forbrugerombudsmanden Anette Jin Kristensen fortæller til K-NEWS om sagerne, at

“Det er sager af ældre dato. Nogen af dem er fra slutningen af 2018. Det er en blanding af sager, vi har taget op ad egen drift og efter en klage modtaget fra Trafikstyrelsen. Sagerne har givet anledning til væsentlige spørgsmål om fortolkningen af lov om juridisk rådgivning.”

I sin pressemeddelse uddyber Forbrugerombudsmanden baggrunden:

”På virksomhedernes hjemmesider bliver salæret beregnet som en andel af den opnåede kompensation. For eksempel skriver en af virksomhederne: ”vores salær udgør max 30 % af den udbetalte kompensation.” Herudover har de fire virksomheder en forretningsmodel, hvor flyselskabet skal udbetale kompensationen til virksomhederne, som herefter fradrager salæret, inden den resterende del af kompensationen overføres til forbrugeren.”

Forbrugerombudsmanden mener, der er brug for en klar skelnen.

“Efter vores opfattelse er virksomhederne juridiske rådgivere, og dermed omfattet af lov om juridisk rådgivning. Virksomhederne mener, at de er inkassovirksomheder, som er omfattet af inkassoloven. Det er et vigtigt spørgsmål, da juridiske rådgivere ikke må modtage beløb på vegne af forbrugerne.”

For juridiske rådgivningsregler skal følges og salærfastsættelse via en procentsats forekommer ikke helt i orden, når man f.eks. ser på §3 i bekendtgørelse om god skik for juridisk rådgivning i styk fire, der siger og skriver:

”En rådgiver må ikke indgå en rådgivningsaftale, hvor prisen for rådgivningen udgør en andel af det udbytte, som kunden måtte opnå ved gennemførelsen af sagen.”

Anette Jin Kristensen uddyber og understreger.

“Det er i forbrugerens interesse at vide, hvad det koster at benytte en virksomhed. Og det er uanset, hvilken virksomhed det handler om. Virksomheden skal oplyse om prisen for rådgiverydelsen. Og der mener vi ikke, at det er nok at angive en procentsats. Det er vores holdning med afsæt bekendtgørelse om god skik for juridisk rådgivning,”

siger hun om loven, der er fra 2006 og i øvrigt dansk uden forlæg fra EU. Relevant at nævne i denne sammenhæng, hvor forordningen fra 2004 har dannet grundlag for, at forretningsmodellen er brugt i flere europæiske lande. Og lad det i denne sammenhæng også blive nævnt, at Anette Jin Kristensen ikke er bekendt med, om der i andre lande er taget skridt, som det Forbrugerombudsmanden nu har taget.

Kæp i hjulet på ellers god service

At den service, virksomhederne tilbyder, i den grad fungerer kan jeg, journalisten bag denne artikel, bekræfte. For nogle år siden var jeg selv turen igennem, da en flyrejse til USA med stop i London, blev forsinket mere end fire timer.

Noget tid efter hjemkomsten til Danmark modtog jeg en mail fra et lignende firma om, at de havde registreret, at min rejse havde været ramt så meget af forsinkelse, at jeg var berettiget til kompensation. Og de tilbød at køre hele ansøgningsprocessen, jeg skulle blot en enkelt gang bekræfte, hvem jeg var og signere et dokument. Efter nogle måneder modtog jeg et beløb, der var 30% mindre end den kompensation, der var udbetalt til mig. I mine øjne på det tidspunkt, hvor jeg var travl med diverse arbejdsopgaver, en god sjat penge uden nogen indsats ydet.

Med det eksempel opridset er det naturligt, da K-NEWS taler med Forbrugerombudsmanden at spørge om denne politianmeldelse ikke bare gør det mere svært for forbrugerne som flypassagerere.
Det, der lige nu er enormt nemt, vil de gøre til noget svært. Sådan mener Anette Jin Kristensen ikke det kan udlægges.

”Det står dig frit for at søge kompensation Du kan gøre det selv, du kan søge hos Trafiksstyrelsen eller du kan også søge rådgivning. Hvis det er en juridisk rådgivning, så skal vedkommende, der rådgiver, leve op til den lov, vi taler om."

LÆS HER vores artikel fra sidste uge om et hovedløst eksempel på et problem med flyselskaber.