Langt størstedelen af kapitalejerne og partnerne hos landets advokatfirmaer er naturligvis advokater. Retsplejeloven slår da også fast med syvtommerssøm, at kun 10% af advokaternes ejerandele må være fordelt på personer uden advokatbestalling.
Men et skifte er måske på vej. I hvertfald har både Lundgrens og Molt Wengel i indeværende år valgt at indlemme direktører i partner- og ejerskabskredsene, til trods for at disse ikke er advokater.
Et andet advokatfirma, der følger denne 'trend', er DAHL Advokatpartnerselskab, der i marts indlemmet både driftsdirektør Christoffer Belman Mirasola og kommerciel direktør Anders Madsen Pedersen, ligesom firmaet tidligere på måneden kunne præsenterer erhvervsmanden Leif Vestergaard som nyt medlem af et nyoprettet eksternt advisory board.
Men hvorfor overhovedet invitere ikke-advokater fra administrationen ind i ejerkredsen? Hvorfor oprette et advisory board med en tidligere it-direktør? Og hvordan spiller det sammen med diskussionen om liberalisering af ejerskabsstrukturerne i advokatbranchen?
En naturlig del af vækststrategi
For Anders Madsen Pedersen, der tidligere har været på et equity-track i konsulentbranchen, var det et helt naturligt karrieremæssigt skridt for ham at blive en del af DAHL's ejerkreds. Trods flere år som kommerciel direktør hos DAHL, så var der alligevel flere ting, der overraskede ham i processen op til partnerprøven.
"Jeg blev faktisk overrasket, for jeg vidste faktisk ikke, at der var noget, der hed en partnerprøve. Halvvejs inde i mit eksamensstudie, gik det op for mig, at det nok var en meget god ide med sådan en prøve, for jeg fik virkelig indblik i, hvor stramt reguleret branchen er, og hvor strenge kravene er, og hvilket ansvar der følger med, når man skal være en del af den her branche på det her niveau. Det var meget vigtigt, og det gav en stor indsigt i, hvor vigtig en position Advokatrådet egentlig har. Ideen om et retssamfund er jo en fundamental diskussion for et demokratis eksistens, og det var en øjenåbner", siger han til K-NEWS.
Hos DAHL har man de sidste par år kigget målrettet mod at intensivere sin vækststrategi, og involveringen af kompetencer udefra i virksomhedens mindset har været essentiel, fortæller Anders Madsen Pedersen. Også derfor har det taget et helt år at finde den helt rigtige profil til det nyoprettede advisory board.
"Det var faktisk en strategisk beslutning vi tog i 2019, da vi skrev vores 2025-strategi. Vi talte governance – hvordan sammensætter vi en relevant bestyrelse, som kan spare med ledergruppen. Vi fandt ud af, at vi har brug for et mere markant outside-in-tilgang på branchen, på DAHL som firma, vores marked og vores kundetilgang. Den tilgang vi har lige nu er jo mig og Christoffer, som jo har erfaring for hvad andre gør, men vi bliver jo også farvet af at have været i advokatbranchen i nogle år, og der havde vi brug for nye øjne på forretningen. Så handlede det også om at få et teknologi-view, en forståelse for hvordan man skruer digitale løsninger sammen i forretningssammenhæng i fremtiden. Og hvis vi så samtidig kunne finde en der var vant til at købe revision- og advokatydelser, så havde vi fundet et sweetspot. Vi har brugt et helt år på at finde lige præcis den rigtige profil", siger han.
Retsplejeloven har strenge krav til bestyrelsens sammensætning i et advokatfirma, og det var derfor heller ikke muligt at involvere Leif Vestergaard som menigt bestyrelsesmedlem. Og det var heller ikke behovet for DAHL, der ikke manglede eksterne beslutningskompetencer, men derimod andre øjne på forretningen. Til gengæld vurderer Anders Madsen Pedersen, at det for mange mellemstore advokatfirmaer ville give et kæmpe rygstød, hvis man kunne ansætte en ekstern bestyrelsesformand.
"Jeg kan godt forestille mig, at nogle advokatfirmaer, måske ikke i toppen, men i midten måske, som måske ikke har økonomien til at ansætte en ekstern direktør, men derimod en ekstern bestyrelsesformand – det tror jeg ville kunne give et kæmpe boost for nogle virksomheder. Så den regulering der eksisterer lige nu, er nok mest ugunstig for de mellemstore advokathuse."
Reguleringen af ejerskabsforhold er defensiv
Det leder automatisk over i diskussionen om liberaliseringen af ejerskabsstrukturerne. Noget som Konkurrencerådet som bekendt havde som anbefaling, da de præsenterede deres rapport tilbage i januar.
For Anders Madsen Pedersen bør diskussionen først og fremmest handle om retssikkerhed og ikke om konkurrence. For hvis reguleringen følger med en eventuel liberalisering, hvad er så problemet?
"Jeg har fulgt debatten lidt på afstand. Man skal passe på man ikke trækker et forretningsmæssigt mindset ned over den situation. Problemet er, at det ikke kun handler om konkurrencen, det handler om retssikkerhed. Det handler om nogle bærende institutioner, som skal sikre en uafhængig og sikker rådgiver, som kan hjælpe dig. Hvis du liberaliserer den tænkning, så liberaliserer du også retssikkerheden. Og det synes jeg er en farlig vej. Du kan måske godt liberalisere klientfiskeri, men der er nogle ting, som er fuldstændig fundamentale i et stærkt retssamfund som det danske. Jeg er blevet klogere på de her nuancer, så jeg læner mig op af dem, der forstår sig på det her med retssikkerhed, tredeling af magten, dem der skriver den her regulering i retsplejeloven. Ikke en eller anden forretningsmand, der synes det kune være interessant at hente markedsandele", siger han og uddyber:
"Du kan godt have en virksomhed, der ansætter advokater, men så skal der være garantiordninger, ansvarsforsikringer, du skal leve op til alle reguleringer fra Advokatsamfundet, du skal leve op til uddannelse og klientkontoregler, du skal være klar til at blive monitoreret. Og det er måske derfor at spillere udefra ikke går hele vejen, for det er jo ret indgribende når alt kommer til alt."
Når det er sagt, så mener Anders Madsen Pedersen sagtens, at man ville kunne involvere eksterne faggrupper i ledelseslagene. Og der er rammerne for strikse, mener han.
"Jeg må indrømme, max 10% må være ejet af ikke-advokater, det undrer mig, når nu vi har bestået en partnerprøve, og vi har vist, at vi kan lede på samme vilkår som advokater i forhold til regulering. Det er jo et defensivt perspektiv, for vi har jo sat os ind i reglerne. Det ligger jo lidt et låg på kompetencediversiteten i ledelsen. Hvis den her regel skal hindre manglende compliance, og man så samtidig forlanger en partnerprøve, hvorfor kan man så ikke fjerne kravet? Man kunne jo også stramme kriterierne. Christoffer og jeg er jo også underlagt Advokatrådet nu. Og det er jo i alle henseender, også i mine bestyrelsesposter i andre virksomheder. Så jeg forstår ikke sammenhængen mellem det forhold mellem at bestå partnerprøven og så det her loft", siger han.
For med eksterne kræfter i ledelsen i det nyoprettede advisory board viser DAHL, ifølge Anders Madsen Pedersen, vejen for branchen.
"Jeg synes jo faktisk, vi går lidt foran i branchen med de her valg og viser noget best practice og ikke mindst next practice, hvor man flytter barren for, hvad der kan lade sig gøre."