Fem anbefalinger mere til forbedring af den civile retspleje

Efter sit indlæg besvarede CBS-professor Peter Arnt Nielsen (yderst til højre) spørgsmål fra salen.

To af de konkrete forslag fra Justitias hånd, der skal gøre retsafgørelser bedre tilgængelige for erhvervslivet, handler om at flytte ansvaret for hver enkelt sags fremdrift over hos dommerne, og at der skal indføres en tidsfrist for, hvor lang tid der må gå, fra stævning er indgivet, til der foreligger en afgørelse.

Inden justitsminister Nick Hækkerup kom på talerstolen kl 13, havde Dommerforeningens formand Mikael Sjöberg rost, at debatten om et vigtigt emne som adgangen til domstolene for erhvervslivet sættes i gang af Justitia-rapporten. Men han er loren ved tanken om fuld dækning af sagsomkostninger, og han og andre på konferencen anfægter det retssikkerhedsmæssige i at pålægge taberen af sagen fuld betaling, og han anser det for uladsiggørligt at indføre frister med de forhold - læs: mangel på tid - dommerne har i dag. Han påpegede flere gange, mens han kiggede mod Retsudvalgets formand Preben Bang Henriksen på forreste række i salen, at det i sidste ende er et spørgsmål om ressourcer fra politkernes side, hvis der skal flere sager forbi dommernes borde.

Uanset hvor meget dommerne er enige i, at sagsbehandlingstiderne i dag er for lange, og at det er i erhvervslivets og landets interesse, at der bør gå væsentlige kortere tid fra stævning til afgørelse, så er det ikke muligt i dag, siger Mikael Sjöberg.

Og dermed er vi fastlåst i den onde spiral hvor erhvervslivet fravælger domstolene i stor stil på grund af lang sagsbehandling og manglende økonomi, sådan som K-News skrev i juni med afsæt  i Justitias rapport.

Næsten perfekt retsplejelov

Professor Peter Arnt Nielsen fra CBS, med speciale i civilproces og mægling i Danmark såvel som internationalt, kom fra talerstolen med fem anbefalinger, der går endnu længere end Justitias anbefalinger.

Han uddyber her sine fem skærpelser til K-News, efter at han grundliggende roser Justitias to hovedpointer med at flytte ansvaret for sagsfremdriften til domstolene og indføre regler om en maksimal sagsbehandlingstid på 8-12 måneder alt efter sagens art.

Det vil, som han siger, “gøre retsplejeloven noget nær perfekt”.

I sine ca. 25 minutters taletid på konferencen, inden han gav plads til spørgsmål, opridsede han fem yderligere skærpelser, som han mener bør inddrages i overvejelserne, når  man nu alligevel går igang.

1. I voldgiftssager kan man få sager gennem et fast-track-system, hvor der går max tre måneder. Det kunne domstolene også tilbyde.

2. I voldgifter er sagerne private, hvor der ikke er konkurrenter eller journalister til stede, når sagerne verserer. Der er i dag mulighed for at lukke dørene hos domstolene, men den ret bruges stort set aldrig, selv om der i sagerne er tale om erhvervshemmeligheder. Parterne bør kunne aftale, at dørene skal lukkes.

3. Man skal kunne afgøre sagerne på skrifligt grundlag i byretten. Det gør man ikke rigtig idag. Det fungerer både i voldgiftsager og i Højesteret, og det vil også forkorte sagsbehandlingstiderne.

4. Når nu Retsplejerådet går igang, burde man overveje at lave en lov om udenretlig mægling, sådan som man har i andre EU-lande, men hvor vi jo står udenfor pga. retsforbeholdet. Voldgiftsinstituttet har for halvandet år siden lavet et udkast, der kan  danne  grundlag for en god diskussion om det. Også det vil aflaste domstolene, så de har mere tid til civile sager.

Og så kommer den store dyre, hvor Peter Arnt Nielsen selv indføjer ordene ‘virkelig’, ‘mange’ og ‘ressourcer’.

5. Civile sager behandles i dag som første instans ved byretten. Sø- og Handelsretten har specielle kompetencer, enekompetence ved meget specielle sager, parterne kan aftale at gå til Sø- og Handelsretten i en lang række også specielle sager, især internationale sager, sø-, handels- og transportsager, men også arbejdssager, hvis sagen er principiel. Men der sidder kun fem dommere i Sø- og Handelsretten. 

I virkeligheden kunne man omdøbe den til Erhvervsretten og virkelig give mange ressourcer og oprette afdelinger, så den kan tage ALLE erhvervssager i Danmark. Så vil man få specialiserede dommere,  der matcher den specialisering, som har stået på i 20-30 år i advokatfirmaerne.

Han afslutter til K-News med ordene. “Men det er jo en diskussion, der ligger noget over det, vi snakker om i dag. Men formålet er jo det samme, at gøre den civile retspleje og erhvervssagerne mere effektive.” 

Det andet kigger regeringen på

Justitsminister Nick Hækkerup gav i sin taletid i øvrigt salen ret i, at der foreligger et vigtigt stykke arbejde, for at  sagsbehandlingstiden kommer ned. Retssikkerhed handler ikke kun om at få forsvaret sin ret, men også, at det sker inden for rimelig tid, sagde han.

Han blev på konferencen spurgt, hvad han som minister vil gøre for at bringe den lange sagsbehandlingstid i de civile sager, der belaster erhvervslivet, ned. Hertil svarede han, at regeringen vil fremlægge forslag til nedbringelse af sagsbehandlingstiderne - og der vil blive arbejdet med regler om maksimal sagsbehandlingstid. Men, supplerer han, det er på det strafferetslige område, der bliver taget fat med de to greb. 

Dermed bekræftet hvad flere oplægsholdere i løbet af konferencedagen har nævnt i bisætninger, at det er det strafferetslige, der har mest politisk fokus.

Justitsminister Nick Hækkerup forlader konferencen.