I et Facebook-opslag har fotograf Jan Grarup meldt ud, at han ikke længere ansætter kvinder.
“Fremadrettet arbejder jeg kun med mænd - jeg vil ikke rammes af alt det, der sker pt., og alene følelsen af ikke at være korrekt gør, at det ikke kommer til at ske. Alle jer unge mænd, der gerne vil have fuld adgang og være assistenter er velkomne - kvinder skal søge andetsteds…,” skriver han blandt andet i opslaget.
Jan Grarup uddyber og begrunder blandt andet i en artikel på DR.dk, at han vil have lov til at tale, som han altid har gjort, og hvis nogen bliver krænket over det, vil han ikke være en del af det længere.
Jan Grarups udmelding om ikke at ansætte kvinder har skabt debat og røre både på Facebook, men også i flere medier, og det med god grund. For ifølge Peter Breum, der er partner i Sirius Advokater og har speciale i arbejds- og ansættelsesret, kan man ikke bare sige, at man kun ansætter mænd, fordi man vil have en omgangsform, der måske krænker kvinder.
“Selvom det måske er sagt i provokation, er det temmeligt åndsvagt, det han skriver. For i virkeligheden kan han bare opføre sig ordentligt,” siger Peter Breum.
Facebook-opslaget er ikke i sig selv ulovligt, fordi det ikke er et decideret jobopslag, men det skaber en formodning om, at Jan Grarup i fremtidige ansættelser vil ansætte på baggrund af køn. Og det er ulovligt.
“Hvis der i en fremtidig ansættelsesproces bliver ansat en mand, kan kvinder, der også har søgt stillingen, med baggrund i opslaget vælge at rejse en sag, der kører på, at de er fravalgt på baggrund af deres køn. Og så ligger bevisbyrden hos ham. Han må bevise, at det ikke har noget med køn at gøre, og han vil have en rigtig dårlig sag, fordi han har skrevet som han har i det her opslag,” siger Peter Breum.
Jan Grarup anerkender i et interview med K-News, at Peter Breum i virkeligheden har ret, når man ser på det ud fra et ligestillingsperspektiv.
“Så er det, jeg gør, forkert. Men jeg gør det ikke, fordi jeg ikke gerne vil ansætte kvinder, jeg gør det, fordi jeg ikke kan navigere i den her debat længere. Det er lidt som at spille fodbold og ikke kende off-side-reglerne,” siger han og fortsætter:
“Jeg har kolossal respekt for de kvinder, jeg har arbejdet sammen med, og jeg har megastor respekt for deres kompetencer, hvilket i min verden rækker langt ud over køn og den her diskussion. Men jeg må jo også bare tillade mig at være det menneske, jeg er, og sige, at når det er gået hen og er blevet så meget skyttegravsagtigt, som det er nu, så kan jeg ikke finde ud af at navigere i det, og det er i virkeligheden det, der ligger til grund for min beslutning."
Alle skal kunne være en del af arbejdsmarkedet
For Peter Breum ser det ud, som om Jan Grarup har en idé om, at han kan have en machotilværelse som arbejdsgiver, og det mener Breum ikke går an.
“Arbejdsmarkedet bygger på, at alle skal kunne være der. Man må ikke stille sådan nogle barrierer op, som gør, at nogen ikke kan trives på arbejdsmarkedet, det er jo i strid med regler om, at man opfører sig ordentligt. Man må hverken udsætte folk for fysisk eller psykisk mobning, så det er jo et håbløst argument, han bruger,” siger Peter Breum, der henviser til Grarups argument om, at han vil have lov til at tale, som han vil.
Jan Grarup mener, at det er helt misforstået, og det ikke handler om, at han føler, han lever i en machokultur eller skal have lov til at tiltale og adressere kvinder på en grænseoverskridende måde.
“Intet kunne ligge mig fjernere. Jeg siger bare, at så længe, der ikke er nogle tydeligere løsningsforslag eller en strukturel løsning, der rækker ud over det her meget personfnidrede, så har jeg svært ved at navigere i det. Så hvor han (Peter Breum) måske ser det som en machokultur, så ser jeg det som det stik modsatte - som værende ekstremt opgivende fra egen side,” siger Jan Grarup.
En anderledes situation
I Jan Grarups opslag på Facebook skriver han, at han tit får henvendelser fra spirende fotografer, og fordi det ofte er sådan, han tager folk ind, bliver det lidt sværere at anklage ham for at favorisere mænd.
“Situationen er lidt anderlede, når det er nogle, der selv opsøger ham. Forstået på den måde, at hvis der nu er en kvinde, der søger et job hos ham og ikke får det, kan man ikke nødvendigvis sige, at hun er blevet fravalgt på grund af sit køn. For det kan jo være, at han ikke har brug for en lige på det tidspunkt. Så på den måde er bevisbyrden sværere at føre her,” siger Peter Breum.
Men hvis der en dag kommer et jobopslag fra Jan Grarup, hvor der står, at han har brug for en assistent, og det ikke må være en kvinde, er det i strid med ligebehandlingsloven. Så vil han få et problem både med hensyn til jobopslaget, men også med den konkrete måde, han praktiserer sin ansættelsespolitik på.
"Hvis han eksempelvis får ti ansøgninger fra 5 kvinder og 5 mænd, men kun indkalder de fem mænd til samtale, så er der fem kvinder, der er valgt fra på grund af køn, og så vil der være en formodning om, at kønnet spiller en rolle. Så skal han bevise, at de fem mænd, han har kaldt til samtale, er langt bedre kvalificerede end de andre fem kvinder. Det vil være svært at dokumentere, for så er matematikken jo også imod ham,” siger Peter Breum.
Det er Jan Grarup ligeglad med, han hilser et sagsanlæg kærkomment.
“Det skal de være hjerteligt velkomne til. Det tager jeg med ophøjet ro. Men jeg forstår da godt situationen. Men den kan jeg jo omgå 100 %, fordi folk kommer til mig,” siger han og tilføjer:
“Jeg kan ikke lægge hovedet på blokken og sige, at jeg ikke kan finde på at søge en assistent og så tage slagsmålet, retssagen eller den diskussion, der måtte komme, offentligt.”