Billedet: Professor Morten Broberg. Foto leveret af Københavns Universitet
Måske kender du følelsen, når du træder ind ad døren hos et ældre ægtepar, besøger brune værtshuse, eller går ned ad brostensbelagte stræder. Her har tiden stået stille, en lomme af noget, der engang var, er stadig.
Professor Morten Broberg havde det sådan, da han i 2021 brugte ti måneder i Østre Landsret som konstitueret landsdommer. Både under og efter sin konstitution havde han en oplevelse af, at han befandt sig i en tidsboble, hvor mange velkendte, ofte teknologiske, arbejdsværktøjer, som er fast inventar på en moderne arbejdsplads, slet ikke blev brugt eller stillet til rådighed for medarbejderne ved de danske domstole.
”Jeg havde sådan en følelse af, at jeg var trådt tilbage i tiden,” siger Morten Broberg, der snart er aktuel med en artikel i Ugeskrift for Retsvæsen omhandlende forslag til nye værktøjer og arbejdsformer ved de danske domstole.
”Jeg overvejede grundigt, om jeg var den rette til at gøre opmærksom på problemstillingerne ved domstolene,” siger han og tilføjer:
”Men jeg fandt, at det ville være forkert af mig ikke at gøre det.”
Domstolene risikerer at blive kørt ud på et sidespor
Morten Broberg, der lige nu bor og arbejder i den vesttyske by Bonn som gæsteforsker på Max Planck Institute for Research on Collective Goods, er bestemt ikke den første, som adresserer udfordringer hos domstolene.
”Jeg er blot et ekko af de råb om behovet for at styrke vores domstole, som ikke mindst dommere og advokater er kommet med. Hvis vi ikke får gjort noget, ender vi med, at vores domstole bliver kørt ud på et sidespor,” siger han og henviser til opråbene om lange sagsbehandlingstider og økonomiske omkostninger ved civile sager, der er en væsentlig årsag til, at borgere ikke vælger at gå til domstolene.
På K-NEWS har vi lavet en opsamlende historie om mange af de artikler og podcasts, vi har produceret, om ventetiden i retssystemet. Den kan læses under rubrikken ’Flere års sang om for lange ventetider’.
Kritikpunkterne har også betydet, at på nuværende tidspunkt er Retsplejerådet, anført af højesteretsdommer Lars Hjortnæs, sat til at undersøge faldet i antallet af civile sager ved domstolene. Det blev sat i gang af den tidligere justitsminister Nick Hækkerup tilbage i 2020. Samtidig arbejder det såkaldte Rørdam-udvalg, med tidligere højesteretspræsident Thomas Rørdam i spidsen, med løsninger, der kan lette presset ved de danske domstole som forberedelse til en ny flerårsaftale.
Men selvom Morten Broberg mener, at flere økonomiske ressourcer er nødvendige, er der også andre tiltag, som kan bidrage til at afhjælpe den tunge sagsbyrde. Han, med sin nylige erfaring som konstitueret landsdommer, peger blandt andet på følgende.
Mere skriftlighed, mindre mundtlighed
En stor tidsrøver er ikke mindst den omfattende brug af mundtlighed i civile sager, mener Broberg. Krav om brug af mundtlighed udspringer af Grundlovens § 65, stk. 1, som fastslår:
”I retsplejen gennemføres offentlighed og mundtlighed i videst muligt omfang.”
Når grundloven stiller et udtrykkeligt krav om mundtlighed, er der naturligvis grænser for, hvor langt domstolene kan gå i at erstatte mundtlighed med skriftlighed. Men specielt i civile sager er der dog grundlag for i et vist omfang at gøre dette, påpeger Broberg. Under sin konstitution hørte han alt for ofte en mundtlig gennemgang af den ankede dom, af tidligere vidneforklaringer, af præjudikater og af anden dokumentation, som han allerede havde læst i forvejen før hovedforhandlingen.
”I min verden er det svært at forstå, at vi skal bruge så meget tid på det,” siger Morten Broberg.
Han henviser til EU-Domstolen, hvor han tidligere har arbejdet. Mange sager ved EU-domstolen afgøres alene på skriftligt grundlag. Og selv hvor EU-Domstolen også har en mundtlig høring, fylder den skriftlige behandling væsentligt mere end i danske retssager, påpeger Broberg.
”Når der er så meget skriftlighed, som er tilfældet ved EU-Domstolen, så er både dommere og advokater bedre forberedt inden en mundtlig forhandling. Det skaber en kort og fokuseret mundtlig procedure, hvor dommerne ofte stiller spørgsmål og simpelthen siger: ’det her har vi brug for at få afklaret’. Og med en øget skriftlighed bliver det også nemmere at gøre advokaterne opmærksomme på, hvor dommerne synes, ’the crunch of the matter’ er,” siger han og fortsætter:
”Det er efter min mening en langt mere effektiv måde at løse sagerne på.”
Morten Broberg mener, at man også bør åbne op for, at domstolene kan træffe afgørelse alene på skriftligt grundlag, hvor det er tydeligt, at en mundtlig behandling ikke vil have materiel betydning for sagens afgørelse. Den mundtlige del af hovedforhandlingen kan være en styrke, hvis de procederende advokater er velforberedte, godt inde i stoffet og har pædagogiske evner, fortæller han. Men efter ti måneder i landsretten mener han at kunne fastslå, at disse forudsætninger langt fra altid er opfyldt, når sagerne procederes.
”Hvis den mundtlige hovedforhandling ikke bringer dommerne ny, relevant viden, de kan bruge til at afgøre sagen, så er hovedforhandlingens værdi i bedste fald at give parterne en oplevelse af at være blevet hørt.”
Morten Broberg er opmærksom på, at øget brug af skriftlighed kan gøre det svært at afgrænse, hvad man som dommer må lægge vægt på, og hvad man ikke må lægge vægt på, når der træffes afgørelse. Så er det nemmere at forholde sig til, at man kun må lægge vægt på det, der bliver sagt i retten.
Samtidig er en grundsætning inden for den civile retspleje 'forhandlingsmaksimen', der indebærer, at dommerens afgørelser skal træffes alene på baggrund af de oplysninger, som parterne lægger frem. I princippet betyder det, at det er op til parten og partens advokat at bestemme, hvordan sagen skal føres, og at dommeren ikke skal blande sig, selvom parten vælger at føre sin sag på en uhensigtsmæssig måde.
”Udfordringen er, at danske dommere – heldigvis – har en meget høj grad af faglig stolthed, hvor de ikke kun vil afsige domme, der formelt set er korrekte. De vil også så vidt muligt afsige domme, som er materielt korrekte, og som ikke risikerer at blive omstødt under en anke, blot fordi en part skifter en dårlig advokat ud med en bedre,” siger Morten Broberg.
Telefon med drejeskive i stedet for en smartphone
Også de teknologiske vilkår hos de danske domstole trænger til en kærlig, moderne hånd, mener Broberg. Da han tiltrådte som fuldmægtig i Justitsministeriet i 1997, beskriver han en arbejdsgang, hvor e-mails var bandlyst, sagerne var på papir og DSI, Dansk System Industri, var det valgte tekstbehandlingsprogram frem for Microsoft Word.
Han stoppede i Justitsministeriet ved årtusindeskiftet, og først i sin konstitution som landsdommer i 2021 stødte han på DSI igen, da Danmarks Domstole fortsat anvender programmet til behandling af sagsgangene inden for straffeområdet. For Broberg er det et symbol på en manglende anvendelse af tidssvarende teknologiske værktøjer.
”Da jeg startede i Justitsministeriet for et kvart århundrede siden, tænkte jeg, at DSI var dybt forældet. Når domstolene fortsat bruger DSI i dag, svarer det jo næsten til at bruge en telefon med drejeskive i stedet for en smartphone,” siger Morten Broberg, der også tilføjer, at mange sager ved domstolene fortsat er i papirform.
Under sin konstitution i Østre Landsret havde han en sag, hvor landsretten stillede spørgsmål til en byretsdommer, der havde truffet den afgørelse, som var appelleret til landsretten. Da sagens akter alene forelå på papir, og da de befandt sig i landsretten, måtte byretsdommeren understrege, at svaret alene var baseret på hukommelsen.
”Det var ret barokt,” siger Morten Broberg og fortæller også, at når landsretten havde retsmøder ved bitingsteder som Nykøbing Falster og Odense, så blev sagerne fragtet af sted i store kufferter i landsrettens biler - bogstaveligt talt:
”Der spørger man sig selv om, hvorfor det er nødvendigt at gøre det på den måde. På it-området er de danske domstole meget bagud; på væsentlige områder er vi endda helt tilbage i det sidste århundrede efter min mening.”
Broberg ser et stort potentiale i Domsdatabasen, hvis Domstolsstyrelsen ellers beslutter sig for at udnytte de store muligheder, som databasen giver basis for, siger han.
”Ved EU-Domstolen er næsten alle afgørelser tilgængelige. Men i Danmark har vi været enormt langsomme med helt generelt at gøre dommene offentligt tilgængelige. Jeg har som konstitueret landsdommer selv siddet i situationer, hvor mine meget erfarne meddommere kunne fortælle, at der forelå mange relevante, men utrykte, præjudikater, som handlede om de problemstillinger, vi skulle træffe afgørelse om,” siger Morten Broberg, der mener, at mere tilgængeligt materiale vil have en positiv indflydelse på retssystemets lange ventetider:
”I den situation kan man ikke lade være med at tænke, at hvis nu parternes advokater i en civil sag havde haft adgang til alle præjudikaterne, så havde de haft en langt bedre mulighed for at se, hvad retstilstanden er. Og det ville da betyde, at der ville være et mindre behov for at gå til domstolen, når advokater for begge parter i en civil tvist er enige om, hvad svaret skal være. Det ville jo i sig selv lette presset på domstolene,” siger Morten Broberg.
Samtidig anbefaler han, at domstolene øger anvendelsen af digitale kommunikationsværktøjer i både civile sager og straffesager. Det gælder ikke mindst, hvor der er tale om vidner, der eksempelvis er baseret i Jylland og skal afgive forklaring i Østre Landsret. I stedet for at et vidne skal tage hele vejen til København, kunne man gøre mere brug af lokale videoafhøringssteder. Det vil mindske risikoen for aflysninger og udsættelser i retsmødernes forløb, ligesom det vil kunne spare megen tid for vidnerne.
”Hvis man sørger for at gennemtænke hele processen omkring vidneafhøringer, bør det blive muligt at gøre den langt mere effektiv for alle involverede. Efter corona og nedlukningerne er vi som samfund blevet dygtige til at anvende digitale løsninger som Zoom og Teams,” siger Morten Broberg og fortsætter:
”Det er selvfølgelig vigtigt, at der laves gennemtænkte retningslinjer for, hvornår og hvordan man anvender digitale vidneafhøringsværktøjer. Herunder skal man selvfølgelig også sikre, at den digitale løsning ikke øger risikoen for, at vidner kan udsættes for pression, ligesom dommere og advokater tydeligt skal kunne se vidnet – blandt andet så de har mulighed for at vurdere, om de mener, at vidnet taler sandt.”
Domstolsstyrelsen anerkender digitalt efterslæb
K-NEWS har forelagt kritikpunkterne, som Morten Broberg rejser, til Domstolsstyrelsen.
Deres it-direktør, Martin Wood, medgiver, at domstolene er bagud i forhold til teknologiske arbejdsværktøjer.
”Det er korrekt, at Danmarks Domstole på visse sagsområder har et digitalt efterslæb. Det gælder blandt andet i brugen af de utidssvarende DSI-systemer på straffe- og skifteområdet," lyder det i et mailsvar fra Martin Wood, der henviser til Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt fra 2020, der netop skulle modernisere disse sagsområder.
Projektet, som beløber sig til 604 millioner kroner, løber frem til 2026 og består af i alt fem større it-systemleverancer. De første udviklingsaktiviteter blev påbegyndt i oktober 2021, og den 15. november 2022 blev programmets første af i alt fem releases, Skifteportalen, idriftsat i alle skifteretter. Det har vi på K-NEWS også skrevet om under rubrikken 'Ny digital platform skal lette byrden for Skifteretten og bobestyrere'. Herefter følger en række moderniseringer for både straffe- og skifteområderne.
”Det er i dag i Danmarks Domstole i vidt omfang muligt at anvende digitale sager i retterne. Men praksis for håndtering af sager er fortsat embedernes og dommernes egen beslutning. Med bedre fremtidig digital understøttelse vil antallet af papirsager naturligt reduceres og ultimativt overgå til fuld digital understøttelse," lyder det fra Martin Wood, der fortsætter:
”Der er generelt et meget stort fokus på at forbedre digitalisering i retterne. Og digitalisering er netop et af de hovedfokuspunkter, som der er fremlagt i forbindelse med de kommende flerårsaftaler."
I forhold til tiltag som øget brug af skriftlighed henviser Domstolsstyrelsen igen til Rørdam-udvalget, hvilket direktør i Domstolsstyrelsen, Kristian Hertz, også er med i. Da der i udvalget foregår et igangværende arbejde med at kigge på forskellige løsningsmodeller, mener Domstolsstyrelsen, at det ville være forkert at kommentere offentligt på mulige initiativer.