Man kan ikke just beskylde EU for at sidde på hænderne, når det drejer sig om at drysse ny lovgivning ud over medlemslandenes borgere.
Men kan man sige det samme, når det kommer til arbejdet med at vurdere konsekvenserne af den EU-lovgivning, der bliver taget initiativ til?
Ifølge EU-chef i Dansk Erhverv, Lasse Hamilton Heidemann, trænger EU's lovgivningsproces til et eftersyn. For EU er ikke gode nok til at vurdere, hvordan ny lovgivning rammer alle involverede parter i medlemslandene, mener han.
Konsekvenser for 27 medlemslande
Når Europa-Kommissionen fremsætter forslag til en ny EU-lov eller -politik, vurderer den forinden de økonomiske, sociale og miljømæssige indvirkninger, som de nye tiltag potentielt vil medvirke til.
Det er en del af den proces, som EU kalder en impact assessment – på dansk er den mundrette betegnelse implikationsanalyse.
Mere enkelt er udtrykket konsekvensvurdering, som dækker over, at vi skal præsenteres for mulige konsekvenser af ny EU-lovgivning, inden den bliver vedtaget.
Det er netop den proces, som Lasse Hamilton Heidemann fra Dansk Erhverv forsøger at skabe bevågenhed omkring. At det lige er konsekvenser ved EU-lovgivning, han er interesseret i, er ikke helt tilfældigt. Han har nemlig selv tidligere arbejdet med konsekvensvurderinger i Bruxelles og har derfor indgående kendskab til de procedurer, som han i dag stiller spørgsmålstegn ved.
”Nogle konsekvensvurderinger er gennemarbejdede og godt analyseret. Andre er virkelig dårlige. Det varierer meget, hvor god man er til det. Det, synes vi, er et problem, bl.a. fordi konsekvensvurderingerne bliver brugt til at retfærdiggøre, hvad europæiske borgere vil have,” siger han og efterlyser, at arbejdet bliver gjort grundigere. Særligt på forbrugerområdet, som i sagens natur har interesse for den fremtrædende erhvervsorganisation, er bekymringerne til at spore.
”Vi har generelt været bekymrede på forbrugerområdet, hvor vi mener, at det kniber med meningsfyldte konsekvensvurderinger, som vi synes hører med i en god impact assesment. Forordningen om forbud mod geoblokering er et godt eksempel. Her synes vi ikke, at erhvervslivets byrder er vurderet tilstrækkeligt,” lyder det fra ham.
I et grænseland
Det er lige her i grænselandet mellem ny EU-lovgivning og den danske implementering af dem, at debatten om konsekvensanalyserne for alvor skummer.
Da EU-borgernes digitale forbrugsmønstre steg, dukkede spørgsmålet om geoblokering op. Geoblokering dækker over en praksis, hvor en erhvervsdrivende, der sælger varer online, tidligere har kunnet afvise – eller ’geoblokere’ – en kundes adgang til at handle på vedkommendes hjemmeside.
EU ønskede at give forbrugere større frihed til at handle online i alle medlemslande ved at forbyde forskelsbehandling på baggrund af kunders nationalitet, bopæl eller hjemsted. Forordningen om forbud mod geoblokering blev en realitet for både forbrugere og virksomheder i alle medlemslande, da den trådte i kraft den 3. december 2018.
Helt fra begyndelsen blev initiativet modtaget med nedadvendte mundvige fra medlemslandenes erhvervsorganisationer. Det var også tilfældet hos markedschef i Dansk Erhverv, Lone Rasmussen.
”Vi synes, at det er helt vildt indgribende at indføre en salgspligt for netbutikker. For at udvide til alle 27 EU-lande med succes, skal man jo kunne tjene penge på det. Fortrydelsesretten kan f.eks. være en bekostelig affære for virksomheder i Danmark, men endnu dyrere, når det gælder transport til og fra et andet EU-land,” siger hun og påpeger, at der er stor forskel på at være tilgængelig på et marked med 5 mio. købere og et med 500 mio. købere.
”Der skal en stor omstilling til hos virksomhederne. Det svarer lidt til pludselig at få 1000 gæster til jul fremfor 10. Der er hverken nok ovne, plads eller stole. Det er de færreste, der er klar til at skalere til alle EU-lande samtidig.”
Shop as a local
Et andet aspekt, som Lone Rasmussen fremhæver, er, at forordningen giver forbrugerne ret til at købe til momssatsen i sælgernes hjemland – hvilket strider mod EU’s normale princip om, at momsen skal betales i forbrugslandet.
Momsforskellene i EU er store, og forordningen medførte også en mulighed for, at danske forbrugere kan handle online helt lovligt i EU-lande uden at betale dansk moms. ”Shop as a local” lyder grundtanken bag.
”Vi siger ikke, at det har været en katastrofe, siden forordningen blev vedtaget, men der er en risiko for, at det bliver det. Vi er et af de mest digitaliserede lande i Europa og et af de lande, der benytter e-handel mest. Vi er bange for, at danske virksomheder bliver udkonkurreret, fordi forbrugere vælger at købe online til lokal moms i andre EU-lande med lavere moms,” siger hun.
Fra ingen vurdering til ’bedre regulering’
Det er netop konsekvenser som disse, der giver indtrykket af, at erhvervslivets EU-stemme forstummer.
Men det hører med til historien, at der førhen slet ikke blev foretaget nogen konsekvensvurderinger.
I takt med en udbredt bekymring over kvaliteten af EU's love, deres forberedelse og indvirkning, blev EU-Kommissionen afkrævet svar på, hvorfor de fremsatte diverse regler.
Medlemslandene ønskede at få et større fokus på baggrunden for initiativerne og en mere sammenhængende tilgang til fremkomsten af ny lovgivning.
Det førte til introduktionen af en ny dagsorden i 2015, som går under betegnelsen ’bedre regulering’. Den nye dagsorden satte et langt større fokus på konsekvensanalyser end hidtil.
I dag har man flere forskellige tiltag som køreplaner, indledende konsekvensvurderinger og offentlige høringer, som munder ud i en konsekvensanalyserapport, der ofte er 200-300 sider lang. Det er mere grundigt, end hvad de fleste medlemslande har på nationalt plan.
Udfordringen består ikke længere af, om der bliver foretaget en konsekvensanalyse, men rettere, hvilken indflydelse man kan få på den.
Dette er første del af K-news' artikelserie ”EU’s enegang” om Europa-Kommissionens arbejde med at konsekvensvurdere ny lovgivning. Du kan læse anden del i morgen torsdag.