/CPT.jpg)
Samme dag som ‘Statement of Principles’ blev udsendt, fortalte vi på K-News om en af de længste varetægtsfængslinger i historien herhjemme, der på grund af stilstanden i retsvæsenet er blevet forlænget yderligere.
Den fulde titel på dokumentet, man kan se et udsnit af øverst her i artiklen, er i øvrigt ‘Statement of Principles relating to treatment of persons deprived of their liberty in the context of coronavirus disease (COVID-19) pandemic".
Hos vores nordiske naboer i Norge har de som følge af corona løsladt fanger før tid. Der er i Norge udsendt retningslinjer for, hvordan afsoninger af domme af forskellige varigheder skal afkortes. Og der er i hvert fald ét konkret eksempel på en varetægtsfængsling, der er ophævet med direkte henvisning til, at de yderligere isolerende forhold, som coronarestriktionerne trækker ned over den frihedsberøvede, gav en forskydning i proportionaliteten. Som følge deraf blev den varetægtsfængslede sat fri. Det endda på trods af, at retten vurderede, at der var risiko for kriminalitetsgentagelse.
Klager fra de danske fængsler
I de danske fængsler og arrester sidder lige nu 4082 personer, oplyser kriminalforsorgen. Af dem er over 1600, helt præcis 1626, per 25. marts arrestanter uden dom. Kriminalforsorgen har allerede i forrige uge meldt ud, at besøgstilladelser og udgange er sat i bero. Tiltag der selvfølgelig er indført for at begrænse smittespredningen i samfundet såvel som i fængslerne.
Som udløber af det har Folketingets Ombudsmand modtaget et stort antal klager. Mindst 70 indsatte og pårørende har ifølge Ombudsmanden klaget, og overordnet ønsker klagerne, at straffen afbrydes. Svaret til klagerne fra Ombudsmanden er, at de først skal klage til kriminalforsorgen, som jo er myndigheden, der står bag beslutningen om de konkret indførte restriktioner.
K-News samler her, som opfølgning på de tiltag, vi ser i Norge, den danske forlængelse af varetægtsfængslinger og udviklingen i fængslerne herhjemme, op på situationen her en uge efter det markante statement fra Europarådets torturkomité.
Afvisning fra minister
Ekstra Bladet beskrev tirsdag, hvordan en dansk forsvarsadvokat argumenterer for, at forholdene i fængslerne er utilstrækkelige af flere årsager, og at der bør hjemsendes folk til at afsone med fodlænke, samt at varetægtsfængslede bør overvejes løsladt. Justitsministeren opfordres af forsvarsadvokaten Janus Malcolm Pedersen til samfundssind over for de mest udsatte i samfundet.
Justitsminister Nick Hækkerup svarer afvisende. Han er i Ekstra Bladet citeret for at sige: ”Efter min opfattelse giver den aktuelle situation hverken grundlag for at udvide mulighederne for løsladelse af afsonere eller for at løslade varetægtsfængslede. Har man begået en forbrydelse, så skal man afsone sin straf”.
Han siger i samme artikel, at ”kriminalforsorgen tager en række nødvendige tiltag for at sikre, at man kan håndtere situationen i fængslerne i lyset af risikoen for smitte med coronavirus”.
Løslad dem, der kan løslades
Både kriminalforsorgen og domstolens kommentarer til K-News vender vi tilbage til om et øjeblik. Men først et hurtigt kig mod nord, hvor den norske advokat Maria Hessen Jakobsen har nogle meget klare udmeldinger om, hvad myndighederne bør gøre i den aktuelle situation.
Alle der kan løslades bør løslades, siger hun. Eller for at skrive det på norsk:
”nå bør statene løslate alle som løslates kan, og terskel for fengsling bør være høyere enn ellers”.
Ændret tærskel for fængsling
Maria Hessen Jakobsen fra det norske advokatfirma Alvheim-Hansen har ført flere sager, hvor hun har fået medhold i, at hendes klienter skulle løslades eller have strafnedsættelse på grund af afsoningsforhold, der blev vurderet til at være isolation uden hjemmel. K-News har fået tilsendt en uofficiel oversigt fra hende, der viser flere andre lignende sager, og hun udlægger den norske praksis som klokkeklar:
”De norske dommene og kjennelsene kan klart tas til inntekt for at når innholdet i varetekt reduseres markant i kvalitet sammenliknet med de internasjonalt aksepterte menneskerettsstandarder, bør og skal det påvirket terskel for fengsling”.
Altså opsummeret til, at tærsklen for fængsling bør og skal ændres, når kvaliteten på de forhold, en fængsling foregår under, falder. Og det hele står på henvisning til de europæiske menneskerettighedsstandarder.
I et fengsel vil ethvert ytterligere inngrep føles langt sterkere enn utenfor, fordi man allerede er berøvet friheten.
Citatet ovenfor: Maria Hessen Jakobsen fra det norske advokatfirma Alvheim-Hansen.
Allerede 15.marts rundsendte kriminalomsorgen – den norske pendant til kriminalforsorgen – retningslinjer for 'fremskutt løslatelse – [...] grunnet utbrudd av coronavirus". Og de skriver, at "Adgangen til å gi fremskutt løslatelse etter dette rundskrivet gjelder i alle typer fengsler, og det forutsettes at tiltaket benyttes aktivt for å minimere smitterisikoen."
Den løftede pegefinger og punkt fem
Det er i ti punkter, at Europarådets komité mod tortur løfter pegefingeren i det statement, de udsendte sidste fredag, som indskærper ansvaret, der påligger stater og myndigheder, som har folk i deres varetægt. Ikke alle bliver gennemgået her, men et par linjer i punkt fem taler direkte ind i den danske forsvarsadvokats udmelding, ind i de norske handlinger og måske imod den manglende handling fra danske myndigheder.
Det fastslås i allerførste punkt, at ordentlige forhold for de frihedsberøvede også bidrager til personalets sundhed og sikkerhed.
I punkt tre påpeges det specifikt, at personalet, der udfører opgaver i forbindelse med frihedsberøvelse, bør have adgang til forstærkninger og al mulig støtte og hjælp, de har brug for.
I punkt fire står det, at restriktioner, der indføres for at forhindre spredning af COVID-19, skal være juridisk funderet, proportionelt korrekt og skal udføres i respekt for menneskelig værdighed og tidsbegrænset.
I punkt syv slås det fast, at der skal tilbydes kompensation for manglende besøg og udgang ved udvidede muligheder for kontakt til omverdenen via telefon eller anden telekommunikation.
Og så er der punkt fem. Her står, at der skal laves en samordnet indsats mellem alle de relevante myndigheder for at finde alternative løsninger til frihedsbegrænsning. Konkret skriver de:
”[…] authorites should make greater use of alternatives to pre-trial detention, commutation of sentences, early release and probation”.
Altså præcis nogle af de tiltag, som er virkelighed hos vores nordlige nabo.
Det skal nævnes, at udmeldingen fra CPT også handler om forhold for andre end fængslede, herunder for eksempel indlagte psykiatriske patienter.
Noget kan ikke gradbøjes
Louise Holck, konstitueret direktør for Institut for Menneskerettigheder, har set udmeldingen fra komitéen mod torturs statement, CPT, i hendes daglige tale ud fra den fulde engelske titel European Committee for the Prevention of Torture and Inhuman or Degrading Treatment or Punishment. Louise Holck opsummerer kernen i udmeldingen sådan her:
”Forbuddet mod umenneskelige og nedværdigende behandling - det kan ikke gradbøjes. Det er det helt fundamentale. Og det er det, der bliver afspejlet i CPT's retningslinjer her. Som indsat er man jo prisgivet staten".
"Man må sige, at vi er i en nødsituation, og der er et forhold til folkesundheden, som kan gøre det nødvendigt at gradbøje nogle af de ting, vi anser for fundamentale: Ytringsfrihed og forsamlingfrihed kan begrænses. Men der kan ikke begrænses noget således, at det resulterer i umenneskelig og nedværdigende behandling.
Uanset hvilken situation der er, er der en forpligtelse til at sikre, at man ikke ender i en situation, hvor indsatte bliver udsat for umenneskelig eller nedværdigende behandling. Det er en absolut forpligtigelse hos staten”.
Fængsler er presset på forhånd
Louise Holck fortsætter med at hive det ind i de konkrete overvejelser, der har været et tydeligt problem de sidste mange år i Danmark. Nemlig fængselsvæsnets ressourcer. Og det får hende til at pege på nogle af de samme løsninger, der argumenteres for og gennemføres andre steder.
”Man kan sige, at hvis den nuværende situation betyder et ekstraordinært pres på systemet også ressourcemæssigt, så kunne det være en god idé at overveje alternativer til at have folk indsat i fængslerne. Kriminalforsorgen har været meget presset, og der er mangel på betjente. Hvis denne her situation lægger yderligere pres på et i forvejen udfordret system, så kan man udskyde afsoning, sende folk tidligere ud af deres afsoning, og man kan overveje at begrænse nye varetægtsfængslinger”.
Hvem skal gøre det?
”Det er de danske myndigheder, herunder kriminalforsorgen”, slutter hun.
I forlængelse af både det og Nick Hækkerups udtalelser til Ekstra Bladet om tiltagene fra kriminalforsorgen, har vi spurgt forsorgen, hvad der eventuelt planlægges, og hvad det er, der holdes øje med i fængslerne i disse coronatider, hvor vi andre, der ikke sidder indespærret i et fængsel, ser en verden med uforudsigelige udviklinger fra dag til dag.
Forsorgen peger på politikerne
Fra kriminalforsorgens pressemedarbejder Sabrine Ejstrup Vig har vi modtaget følgende svar på vores spørgsmål:
Er der nogle tiltag i Danmark ift. at afkorte indsattes afsoninger på grund af corona?
”Det vil være en politisk beslutning. Kriminalforsorgen arbejder på at løse sin opgave bedst muligt inden for de gældende rammer. Kriminalforsorgen følger situationen tæt og vurderer løbende, om der er behov for yderligere tiltag for at begrænse risici for smittespredning”.
Hvad er det konkret for forhold, der vurderes?
”Kriminalforsorgen følger situationen tæt, herunder følger antallet af potentielt smittede indsatte og antallet af sygemeldte medarbejdere.
Kriminalforsorgen har i den forbindelse udarbejdet et plansæt, der skal sikre, at kriminalforsorgen kan håndtere forskellige scenarier med et større antal syge indsatte. Tilsvarende gør sig gældende i forhold til bemanding af fængsler og arrester ved sygemeldte ansatte, hvor kriminalforsorgen har udarbejdet et plansæt indeholdende forskellige beredskabsniveauer, så orden og sikkerhed opretholdes i fængsler og arrester”.
Kriminalforsorgen uddyber desuden i deres mailsvar om de konkrete tiltag.
”Kriminalforsorgen ser med stor alvor på situationen med coronavirus og har iværksat en række initiativer for at begrænse risikoen for smittespredning inde i fængsler og arrester. Det betyder bl.a., at der ikke indsættes nye dømte, der kommer fra fri fod, at de indsatte ikke længere kan få besøg af pårørende, og at de kun under ganske særlige omstændigheder kan komme på udgang. Derudover er en række aktiviteter sat i stå for at begrænse færden ind og ud af fængsler og arrester”.
Domstolene peger på kriminalforsorgen
Kriminalforsorgen henviser spørgsmål vedrørende ændret tilgang til brugen af varetægtsfængsling til Domstolsstyrelsen. Domstolsstyrelsen svarer via pressekonsulent Dorte Kaiser på K-News' spørgsmål:
Hvilke tiltag er I i gang med at gennemføre eller forberede ift. løsladelser af varetægtsfængslede indsatte eller indsatte, der afsoner domme, som konsekvens af coronakrisen?
Domstolsstyrelsen: "Retterne prioriteter sager om forlængelse af varetægtsfængsling som en kritisk vigtig opgave under coronaberedskabet. Hvis betingelserne for varetægtsfængslingen fortsat er til stede, kan retten forlænge varetægtsfængslingen. Men der kan være tilfælde, hvor udsættelse af hovedforhandlingen i en sag kan føre til, at der ikke længere er grundlag for at opretholde en varetægtsfængsling som følge af det gældende princip om proportionalitet. Princippet medfører, at en varetægtsfængslet løslades, hvis han/hun allerede har siddet varetægtsfængslet længere end den forventede straf, hvis han/hun kendes skyldig. Det er ikke anderledes end i ikke-krisetider, hvor princippet også gælder – og medfører, at varetægtsfængslinger ikke forlænges".
Hvordan vurderer I nødvendigheden af at lave tiltag som de gør i Norge?
Domstolsstyrelsen: "De beskrevne tiltag handler om at beskytte fængslede og indsatte imod at smitte hinanden – eller undgå at de sidder for længe i isolation. I Danmark er det kriminalforsorgen, der har ansvar for indsatte under afsoning og varetægtsfængsling. Det har domstolene ikke nogen holdning til."
Hvem, hvilke instanser i det danske system, er de rette til at tage stilling til det?
Domstolsstyrelsen: "I Danmark er det kriminalforsorgen, der har ansvar for indsatte under afsoning og varetægtsfængsling."
K-News har ikke endnu kontaktet Justitsministeriet for at høre deres vurdering af, hvad der eventuel kræver 'politisk beslutning', sådan som kriminalforsorgen peger på.