Onsdag afsagde Østre Landsret sin afgørelse i den såkaldte Svømmepige-sag, der sidste år blev anlagt som en principiel prøvesag i et samarbejde mellem Justitia, Advokatrådet og advokat Mads Pramming. Ligesom byretten, frifandt også landsretten Lolland Kommune, og afgørelsen giver panderynker hos nogle af de advokater, som har stået på sagsøgers, svømmepigens, side.
"Det er selvfølgelig rigtig ærgeligt – vi mener jo stadig, at det er noget man bør se på, fordi der er noget retssikkerhedsmæssigt, der ikke fungerer, når en kommune har kunne trække sagen, så pigen her ikke har fået den nødvendige støtte. Sagen er pricnipiel fordi det er vigtigt at klarlægge, om kommunerne kan spekulerer i at forhale tingene for spare på økonomien", siger Karen Wung-Sung, der er familieretsadvokat hos Advodan og medlem af Advokatrådet.
For advokat Mads Pramming, der har repræsenteret svømmepigen i retten, er håbet, at sagens køres hele vejen til Højesteret.
"Jeg har ingen ting at udsætte på domstolene. Der er et spillerum i lovgivningen, hvor man med noget fortolkning kan rykke nogle ting, og det er det, vi har bedt landsretten om at gøre - eller udtale sig tydeligt om et eller andet krav en borger har. Og efter min opfattelse er det en sag der hører til i Højesteret. Jeg forstår godt, at landsretten er tilbageholdende - Det er en konservativ institution, hvor Højesteret måske er lidt mere fri i deres vurderinger, lidt mere samfunds- og helhedsorienterede. Så jeg synes, den her sag hører til der, for jeg var ikke så optimistisk denne gang fordi min oplevelse er, at landsretterne er meget konservative i deres vurderinger", siger han til K-News.
Den manglende praksis skaber ubalance mellem kommuner og borgere
Med landsrettens afgørelse kan kommuner fortsat fratage ydelser fra borgere uden at skulle kompensere med tilbagevirkende kraft, hvis Ankestyrelsen træffer afgørelse om, at fratagelsen af ydelser er uretmæssig. Den situation er bekymrende, mener Karen Wung-Sung.
"Det der er udfordringen her, det er, at da man fjerner støtten til pigen, og sagen er kørt frem og tilbage flere gnage, så har hun fået økonomisk hjælp fra venner og familie, og derfor har hun ikke lidt et direkte økonomisk tab, da hun jo ikke kan vise fakturaer fra den hjælp. Og det er det som Lolland Kommune hænger hatten op på, og det er det de har fået medhold i", siger hun.
Og selvom et scenarie, hvor kommuner bevidst spekulerer i at fratage støtte fra borgere for at spare på vægten, er usandsynlig, så er det retsikkerhedsmæssigt et problem, at borgerne med afgørelsen ikke er sikret økonomisk kompensation for uretmæssig fratagelse af ydelser, mener Mads Pramming.
"Jeg tror helt oprigtigt ikke, at kommunerne spekulerer i det her, men det kunne de jo i princippet gøre med den her sag. Så hvis vi teoretisk siger, at en kommune f.eks. nedlægger al hjemmehjælp, så vil der ikke ske noget ved det, andet end at de sparer pengene undervejs, indtil Ankestyrelsen træffer en afgørelse. Så hvis en kommune tilbageholder ydelser i to år, så taber de ikke noget på det med tilbagevirkende kraft. Og det er et retsikkerhedsmæssigt problem", siger han.