Et historisk møde mellem jurister fra hele Norden fylder rundt

Billede: Ditlev Tamm fra hovedscenen

”Det er ikke alting, der kræver fornyelse. Se bare på dette juristmøde – det fortæller en historie om, at vi gennem de sidste 150 år har holdt fast i, hvem vi er, og hvilke værdier vi står på.”

Sådan lød det fra professor fra Københavns Universitet Ditlev Tamm, da han torsdag formiddag holdt åbningsforedraget ved Nordisk Juristmøde i Tivoli Kongrescenter i København. Til stor morskab for de lidt over 1000 deltagere fra hele Norden, der har fundet vej til årets møde, der hver tredje år afholdes på skift i de nordiske lande.

Det er 43. gang på dansk jord, og så er det i år den officielle fejring af 150-årsjubilæet for mødet, der samler jurister, advokater, dommere og professorer fra hele Norden til tre dage fulde af netværk, diskussioner og sparring.

Det her møde er grundlagt før Benz og benzinbilen. Før Lumiére-brødrene og deres levende billeder

Jonas Christoffersen

Som journalist kan man godt føle sig lidt malplaceret til arrangementer som det her. Man kan næsten mærke, hvor meget historik, faglige venskaber og ikke mindst faglighed i sig selv, som binder de mange mennesker samme på kryds og tværs i ankomstfoyeren. Ved receptionen kigger en af de mange konferencemedarbejdere uforstående på mig, da jeg siger, jeg kommer fra pressen, og jeg har en presseakkreditering. Det her arrangement er for jurister, og det har det altid været.

Alt er, som det plejer. Eller i hvert fald det meste af det. Formatet ligger fast, men emnerne er i år justeret til fra sidste gang. I år blandt andet med diskussioner om fremtidens uddannelsestilbud på universiteterne, offentliggørelse af domspraksis, børns rettigheder og hensyn til statens sikkerhed og rigets forsvar under retssagsførelse.

Der er store forventninger til konferencen. Det fortæller mødets generalsekretær Rasmus Grønved Nielsen, der de sidste to år har arbejdet på at sammensætte et program sammen med de udpegede styrelser fra de andre nordiske lande, som er ansvarlige for at drive juristmøde.

”Man har gjort det på samme måde de sidste 150 år. Vi startede for to år siden, hvor vi meldte ud, at alle landene nu kunne melde emner ind til dette års møde. Og så har vi så i fællesskab samlet en bruttoliste. Vi mødes så og diskutere, hvilke emner der er fællesjuridiske perspektiver i. Der er selvfølgelig nogle kæpheste og særinteresser, så det er egentlig én lang forhandling. Men vi har alle samme interesse, nemlig at få det bedst mulige møde,” siger han.

Generelsekretær Rasmus Grønved Nielsen

Rasmus Grønved Nielsen peger på, at det ville være oplagt at diskutere den verserende bandekonflikt på tværs af sundet i år, men at idéforslagene altså er et par år gamle.

På konferencen er der ikke debatter. Der er sektionsmøder, og det er igen en af de faste traditioner. Her er der veltilrettelagt debat med en mødeleder, en mødereferent og en co-referent. Og så er det faktisk publikum, der er deltagende i diskussionen på lige fod med de to referenter og mødelederen.

”Alle de aktive deltagere på scenen har brugt det sidste halve år på at forberede sig og skrive skriftlige indlæg, så diskussionerne kan rammesættes godt og lægge op til diskussion,” siger Rasmus Grønved Nielsen

Laver man lidt hurtig hovedregning, så er det klart der fra 1872-2024 er 152 år. Men den egentlig fejring i 2022 blev forpurret af efterveerne fra corona, og det er derfor i år, at den "får lidt ekstra gas," fortæller Rasmus Grønved Nielsen, da arrangementet som sagt bliver afholdt hvert tredje år.

I år har man blandt andet udsmykket hele lobbyen i Tivoli Kongrescenter med store blå plancher med information og tekst, montrer med gamle logbøger fra de første møder og udstillingseffekter, samt arkivbilleder fra tidligere møder rundt om i Norden, der tilsammen tager deltagerne igennem mødets mangeårige historie.

En af de meterhøje arkivbilleder fra udstillingen i foyeren i Tivoli.

Abefester og krig

Og selvom tingene historisk set er sat på fast formel, så er der plads til fornyelse i år. Mødet blev for eksempel skudt i gang af en 20 minutter lang cellokoncert inden velkomsten af den danske komponist og cellist Josefine Opsahl. Og så har man i år øget fokus på de unge, der skal forme juristmødet i fremtiden.

Josefine Opsahl fra scenen med sin cello

”Vi har søsat en masse nye perspektiver i år, da vi gerne vil fremtidssikre møderne. I år er 300 af deltagerne på tværs af Norden 35 år eller derunder. Vi har sørget for, at de kunne komme gratis med, og så har vi lavet ph.d.-foredrag, faglige arrangementer og en stor efterfest torsdag aften for netop denne unge gruppe.”

Der var flere unge gæster blandt de deltagende på Nordisk Juristmøde i København

Det bemærkede Jonas Christoffersen også, der er ordførende på mødet, eller dirigent, da han bød velkommen. Han fortalte, at efterfesten for de unge denne torsdag aften bliver afholdt på restaurant Gorilla i Kødbyen – på den måde kan alle få sig en rigtig dansk abefest.

Han benyttede også lejligheden til at vende tilbage til historien.

”Det her møde er grundlagt før Benz og benzinbilen. Før Lumiére-brødrene og deres levende billeder. Og før den første radiobølge.”

Jonas Christoffersen fra talerstolen

Og den lange historik er da også særlig, påpeger Rasmus Grønved Nielsen, da vi i Skandinavien har for vane at bekrige hinanden, hvis man skruer tiden tilbage.

”De sidste 1000 år har de nordiske lande jo været i krig med hinanden mere end nogle andre. Men i slutningen af 1800-tallet opstår den her skandinavisme og en styrket romantisk tro på et fælles samarbejde på tværs af Norden. Det var også i denne periode, hvor man introducerede det fælles nordiske lovarbejde, hvor man blandt andet lavede købeloven og aftaleloven i fællesskab.”

Nordisk Juristmøde kører til og med fredag.