Et andet skelsættende valg i Californien gik Biden imod

Billedet: Efter valgdagen blev president-elect Biden fejret - også på de tæt trafikerede veje i L.A., der til daglig er arbejdsplads for mange af Californiens gig-arbejdere.

Det er en kæmpesejr for de firmaer, som baserer deres forretningsmodel på ikke at have faste ansatte. Og det er et kæmpe nederlag for de kritiske løstansatte, der savner bedre løn, sikkerhed under sygdom, sygeforsikring med mere og for fagforeningerne.

Og det er heller ikke den beslutning fra befolkningen, den nyvalgte præsident og vicepræsident har ønsket sig.

Samtidig med at han i Californien og ikke mindst i områderne med de store techvirksomheder har nogle af sine solide støtter, har han argumenteret mod Proposition 22 og kritiseret firmaerne bag for at udvande statens lovgivning.

Skulle have været en foregangslov

Den lov, han ser udvandet, er AB5 (Assembly Bill No.5), som Biden har talt for som en national model til, hvordan USA på tværs af staterne i fremtiden skulle klassificere medarbejdere som enten ansatte eller ej.

K-News har tidligere beskrevet AB5 og de tre trin, der med den lov blev indført, med en letforståelig manual til at afgøre om en medarbejder er at betragte som ansat eller ej. Det finder du i den artikel, vi på K-News bragte 4. november sidste år.

Prop 22 er nu vedtaget. Det efterlader ifølge kritikerne alle, der arbejder for firmaer som budtjenesten DoorDash, Lyft og Uber og andre lignende under usikre vilkår, der er langt dårlige, end rimeligt er.

Og det på trods af, at firmaerne bag også, som en del af Prop 22, har imødekommet gig-kritikerne. I hvert fald delvist - men også med nogle kattelemme.

Uber argumenterede med forbedringer

Som en del af kampagnen mod AB5 og i deres arbejde hen mod Prop 22 har gig-virksomhedene med Lyft og Uber i spidsen nemlig argumenteret med, at de ville lave forbedringer i deres chaufførers vilkår.

Det gælder f.eks. tilskud til forsikringer af bil og sikring mod sygdom, samt at de har opstillet en minimumsløn, som de promoverer som højere end Californiens.

Dog påpeger kritikerne, at udregningen af den minimusmløn ikke tager højde for den ventetid, der er mellem køreture. Og mindst en tredjedel af den tid, en Uber-chauffør er meldt som ’til rådighed’ i appen, går med at vente på kunder. Lidt firkantet kan det sammenlignes med den model, som et flyselskab i Danmark mødte stor modvind for, da de mente, at det ikke var pilotarbejdstid, når deres piloter ikke sad i flyet og i luften.

Herhjemme som overalt i Europa ses de gig-baserede tjenester i høj grad i storbyerne i form af cykelbude, der kører under – efter manges mening – kritisable løn- og rettighedsforhold.

Kampen på hjemmebane

De gig-baserede kørselstjenester er markant tilstedeværende flere steder i Europa og i særdeleshed i USA's storbyer, mens den helt store spiller på det felt, Uber, som bekendt trak sig fra det danske marked for nogle år siden på grund af vilkår, de ikke ville arbejde under.

Så kampen for deres grundlæggende forretningsmodel har de så i de sidste år også kæmpet på hjemmebanen USA og med Californien som spydspids.

Sidste år i 2019 blev AB5 indført der. Men AB5 er nu skudt mere end til hjørne og er for fremtiden overtrumfet af Proposition 22, som er en afgørende sejr for de gig-baserede firmaer. De kan glæde sig over, at ifølge californisk lov kræves der 7/8-dels flertal for at ændre det forhold.

Med Prop 22 er flere af de store spillere ude af AB5’s for dem snærende greb, mens andre tjenester er ved at finde præcist ud af, hvilke præmisser de hører under.

Nøgen i døren

I opridsningen af denne juridiske kamp om arbejdsforhold er det også i disse #MeToo-tider værd at nævne en sideløbende debat i USA med afsæt i andre gig-arbejdere – dem, der leverer rengøring, som har mødt og klaget til deres arbejdsgivende app-baserede tjeneste over krænkende adfærd fra kunders side.

Fra hverdagen hos den del af gig-arbejdsstyrken er der indsamlet og publiceret nogle ret markante eksempler på, hvad absolutte løsarbejdere udsættes for.

Viden om det kommer i det her tilfælde fra Public Rights Project, en nonprofit-organisation med missionen, som de skriver vil ‘empower state, local, and tribal governments to fight for civil rights and for economic and environmental justice by providing them with ressources to enforce their residents' legal rights’.

På deres hjemmesides forside toner Kamala Harris frem i en video.

Tre eksempler på gig-rengøringsfolks oplevelser gennem tjenesten Handy kan læses efter billedet, der viser et udsnit fra Public Rights Projects site.

Billedet: Udsnit fra site.

Eksemplerne er:

En medarbejder blev modtaget af en splitterravende nøgen kunde, da hun kom for at gøre rent. Da hun forlod opgaven med det samme og rapporterede det til sin ’arbejdsgiver’, firmaet Handy, blevet hun trukket i løn.

I et andet eksempel blev en kunde bedt om at bære mere afslørende tøj ved kommende aftaler. Da hun rapporterede det til firmaet, svarede de, at de ingen kontrol har over kundens ønsker, og det er op til hende selv at afgøre, hvad der er acceptabelt.

En tredje mødte op hos en Handy-kunde, der – udover den bestilte opgave – foreslog sex mod betaling. Kunden truede efter afslag med ikke at ville betale for allerede udført arbejde og i øvrigt klage til Handy. Da medarbejderen rapporterede episoden til Handy, bad de om dokumentation i form af en lydoptagelse eller fotos til at understøtte påstanden.

En dyrt købt sejr til folket

Med 58 procent af stemmerne ved et demokratisk valg må det betegnes som folkets ønske og dermed også – ikke mindst i de her tider – en klar sejr for demokratiet, at Prop 22 er vedtaget.

Folket har talt – de ønsker muligheden for at benytte sig af firmaer, der baserer sig på ikke-ansatte.

Med til historien hører også, at AB5 af mange ikke blev anset som perfekt i sine formuleringer, og blandt andet lavede nogle problemer for freelancere, der arbejdede med at skrive artikler, lave film mm. Ikke en smart ting i en stat som Californien, der huser Hollywood og en masse andre skriverkarle, der lever – og for nogle lever godt – fra opgave til opgave.

Men med til, at ’folket har talt’, hører også, som kritikerne påpeger, at de firmaer, der nu har fået deres vilje gennemført, har opnået deres vilje ved at spendere et sted mellem 185 og 205 mio. dollar på at føre kampagne. Altså et sted mellem 1 mia. og 1,4 mia. danske kroner. 

For de penge har de pushet reklamer overalt, tekstbeskeder direkte til borgernes telefoner, opfordringer til at stemme for i deres app m.m. Undervejs har de også flashet, at de vil forlade staten, såfremt de ikke kunne køre videre med deres definition af forbedrede vilkår.

Firmaerne bag

Afstemningen om Prop 22 fandt sted samtidig med præsidentvalget. Ikke med samme opmærksomhed, hverken fra medier eller præsidentkandidater, der åbenlyst ikke i valgkampens slutfase har haft nogen interesse i at buldre mod sådan en sag, der har stor folkelig opbakning.

Og tilbage står nu det væsentlige spørgsmål omkring det – skal vi sige – uhensigtsmæssige eller måske bekymrende ved den slags afstemninger, hvor folk og stemning i den grad kan påvirkes af firmaer med usandsynligt højt til det økonomiske loft. 

Tidligere lobbyist for Uber i Europa, Lars Dyrhagen, skriver f.eks. i Berlingske Tidende onsdag i en kronik, at det er ’den dyreste folkeafsteming til dato. Afkastet for vinderne er dog endnu større’.

Han, i kronikken tituleret som international politisk rådgiver, trækker agendaen – eller risikoen, om man vil – over Atlanten til os med ordene om, at han ikke er i tvivl om, at andre ressourcestærke virksomheder snart vil søge folkeafstemninger – måske allerede om 11 måneder ved kommunalvalgene herhjemme. Det kan gøres ud fra virksomheders ønsker om at ’omstøde regler eller forfølge borgerforslag med gunstige love på dagsordenen’.

I 2019 blev Uber værdisat til 82 mia. dollar, mens Lyft gik på børsen samme år til 22 mia. Der er 1,9 mio. chauffører, der kører for Lyft, mens Uber har 3,9 mio. registreret. Det er normalt, at chauffører, som arbejder i den del af gig-økonomien, kører for begge tjenester. På den måde får de tilbudt så mange ture som muligt – og dermed minimerer de ventetid mest muligt.

Billedet: Cykelbude, der i storbyer over alt, udgør en væsentlig og synlig gruppe af gig-arbejdere. Disse er fotograferet i Barcelona.

Baggrundsartikler fra K-News:

I Europa og særligt i Frankrig kæmpes der også en kamp for juridisk afklaring af gig-virksomhederne. Det har vi på K-News skrevet om i marts.

K-News har tidligere beskrevet AB5 (Assembly Bill No.5) og de tre trin, der med den lov blev indført, som en letforståelig manual til at afgøre om en medarbejder juridisk skal betragtes som ansat eller ej, i den artikel vi på K-News bragte 4. november sidste år.

De store gig-tjenester har modsat sig loven med næb og kløer, men blev – som vi skrev i august – påbudt at rette ind. Inden de altså nu har fået vendt statens lovgivning til deres fordel.