Skal du være advokat i Danmark, skal du som bekendt have en juridisk bachelor – og kandidatgrad fra et dansk universitet, og så skal du have arbejdet mindst tre år i en praktisk juridisk virksomhed for at opnå din advokatbeskikkelse. Sådan lyder det blandt andet i retsplejelovens §119. Sådan er det, og sådan har det været i årtier. Men nu er døren åbnet på klem for, at også erhvervsjurister kan opnå beskikkelse.
Det er i hvert fald det, som en ny arbejdsgruppe under Advokatsamfundet skal undersøge. Af kommissoriet inviteres Danske Advokater, Dommerforeningen, Dommerfuldmægtigforeningen, Landsforeningen af forsvarsadvokater og Djøf Advokat med i arbejdsgruppen, der altså skal afdække, om der er mulighed for, at også erhvervsjurister kan opnå advokatbeskikkelse. Og det glæder formand for Djøf Advokat Rasmus Thingholm, der er fagforeningens repræsentant i arbejdsgruppen. Han mener, at arbejdsopgaverne og markedet for juridiske ydelser i dag er så flydende og volatilt, at der i forvejen er mange overlap mellem advokathusenes erhvervsjuridiske rådgivere og beskikkede advokater.
”Vi er nødt til at følge med udviklingen i samfundet og udviklingen i advokatbranchen, hvor der er sket en stigende grad af specialisering. I de senere år er der kommet mange dygtige cand.merc.(jur.) ind i advokatbranchen, som efter at have været rådgivere i branchen i en periode gerne vil være advokater. Hvis vi som branche skal kunne blive ved med at tiltrække talenterne og give vores kunder og kolleger den bedst mulige rådgivning, så ser vi det som et naturligt skridt, at vi sætter os ned og kigger på, om vi kan skabe en mere smidig vej for erhvervsjuristers opnåelse af advokatbeskikkelse. Derfor har vi i det seneste års tid arbejdet for at få nedsat denne arbejdsgruppe i Advokatsamfundet, og jeg glæder mig over, at vi i Djøf Advokat er inviteret med til bordet og kan bidrage med vores perspektiver,” siger han til K-NEWS.
Han henviser til den debat, der fik nyt liv, da Konkurrencerådet i januar 2021 kom med deres endelige rapport om konkurrencen i advokatbranchen. Her var en af anbefalingerne netop, at der skulle nedsættes en arbejdsgruppe, der skulle kigge på muligheden for at give ’andre’ kandidater mulighed for at opnå beskikkelse. Den nye arbejdsgruppe vil dog udelukkende se på erhvervsjuristernes muligheder, lyder det fra Rasmus Thingholm. Men der vil også være nok at tage fat på, da der er mange ender, der skal mødes, da det både er dommere og advokater, der kan blive påvirket.
”Det følger jo af retsplejelovens regler i dag, at man skal være cand.jur. for at blive både advokat, dommer og sågar også anklager, og det gør jo, at det har været muligt at skifte spor og sektor i løbet af sin karriere. Derfor er der også noget på spil i forhold til disse sektorer, hvis vi ændrer retsplejelovens krav om en cand.jur.-uddannelse, hvorfor det er godt at have domstolenes perspektiver med."
Og selvom formanden er glad for at både dommere og advokater er repræsenteret i arbejdsgruppen, så mangler han universiteterne.
"Jeg savner dog at få en repræsentant med fra universitetsverdenen, som kan give os perspektiver på de juridiske færdigheder, som erhvervsjuristerne opnår på uddannelsen, men de kan også involveres på anden vis. Derfor går jeg ind til arbejdet med åbent sind og med en erkendelse af ikke at have alle svarene på forhånd. Det handler om at finde gode forslag til løsninger. For hvis vi kigger på de opgaver, som erhvervsjuristerne på advokatkontorerne løser i dag sammenholdt med opgaver, som løses af deres kolleger, som er advokatfuldmægtige, så ligner de i vidt omfang hinanden. Derfor er jeg heller ikke bekymret for, hvis erhvervsjurister får en mere smidig adgang til at få en advokatbeskikkelse.”