Erhvervsjura i Luksusfælden og Folketinget 

Da Mette Reissmann var omkring fem år gammel, var hun til en fastelavnsfest på hendes lokale skole i Esbjerg. Der skulle slås katten af tønden, og hun var til arrangementet med sin mor og sin tre et halvt år ældre søster.

Børnene blev delt op i to køer til to tønder. En kø til dem under syv år og en kø til dem over. Mette og hendes søster hørte til i hver sin kø.

“Jeg gik helt bersærk, fordi jeg ikke ville stå alene i den kø,” siger Mette Reissmann, da hun fortæller om mindet på hendes kontor på Christiansborg, hvor hun sidder som medlem af Folketinget for Socialdemokratiet i dag.

Hun forklarer, at hun som barn var meget genert, og at hun forsøgte at blive i køen til de ældre børn med sin søster, fordi hun ikke turde stå alene, men at søsteren ikke ville have hende der. Så hun blev placeret i den anden kø.

“Så insisterede jeg på, at min mor skulle stå med mig. Men min mor mente, at det var på tide, at jeg lærte at stå alene ,” siger hun og fortæller, at mindet står helt klart i dag, fordi hun nægtede at stå alene, og hendes mor derfor endte med at give hende valget mellem at stå selv eller ikke at få sin slikpose fra tønden.

“Jeg valgte ikke at få min slikpose. For jeg kunne simpelthen ikke stå selv. Så jeg sad på hendes skød, mens det hele foregik,” fortæller hun.

På vej hjem i bilen mindes Mette, hvordan hendes søster sad triumferende på bagsædet med sin slikpose.

“Og jeg husker, at jeg tænkte, det skal fanme ikke ske igen.”

Cand.merc.(jur.)

Det med at være tæt på sin søster og ville det samme, fortsatte som tema gennem Mette Reissmanns liv. Hendes søster læste jura, så det ville Mette også. Men da Mettes gennemsnit ikke rakte til jura på Københavns Universitet, endte hun på HA(jur.) på Handelshøjskolen i stedet.

“Jeg synes, det var svært at begynde at læse. Jeg forstod ikke særligt meget af, hvad jeg læste de første to og et halvt år,” siger hun og fortsætter:

“Men så fik jeg en faglig åbenbaring. Hvordan det lykkedes, det ved jeg ikke. Men det skete hen over sommeren fra bacheloren til kandidaten.”

På det tidspunkt faldt det hele ligesom på plads. Ifølge Mette Reissmann hang det nok sammen med, at hun fandt ud af, at hun var god til at kombinere en masse fagområder og optimere en løsning på et problem.

“Der gik det meget klart op for mig, at den der proaktive rolle, som cand.merc.(jur.) er rettet mod - fremfor advokatrollen, hvor du typisk vil være problemløsende - den passede mig rigtigt godt,” siger hun og fortæller, at hun med proaktiv mener, det at lave eksempelvis risikovurderinger gennem analyser, statistik og datahåndtering i forhold til økonomi.

Da brikkerne havde lagt sig, så de dannede en vej, var det bare at træde ud på den. Og det gjorde Mette Reissmann så og fik sit første job, før hun havde sit eksamensbevis.

Fra hun blev færdiguddannet i 1989 og frem til 2008 havde hun flere forskellige jobs og arbejdede blandt andet i Forbrugerrådet Tænk, hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og som ekstern professor på CBS. Og specielt i Forbrugerrådet Tænk, hvor hun var fra 1995-2000 følte hun, at hun fandt en rolle, der passede hende rigtigt godt.

“Jeg elskede at være i Forbrugerrådet Tænk. Jeg havde modnet mig i den forstand, at jeg vidste, hvad jeg ville arbejde med rent værdimæssigt, og hvad jeg ikke ville. Og i Forbrugerrådet fik jeg lov til at have en meget udadvendt position,” siger hun og tilføjer:

“Jeg tror, at det har været styrende for mine karrierevalg siden, det der med at arbejde i et job, hvor jeg kan bidrage med viden og en teoretisk tilgang til at hjælpe nogen, og hvor jeg kan se, det virker.”

Luksusfælden

Indtil 2008 var Mette Reissmann ansat som juridisk- og compliance-direktør i GE Money bank. Og imens finanskrisen tog sit tilløb, lånte banken som hun arbejdede i penge ud - især til folk, som ifølge Mette Reissmann ikke skulle have haft lån.

“Jeg sad som compliance-manager og kunne bare se, det her, det kommer overhovedet ikke til at gå. Jeg blev ved med at sige, at de blev nødt til at sige nej til at låne folk penge,” siger hun.

“Jeg kunne bare se, at alt, hvad jeg havde lært i Forbrugerrådet og alt, hvad jeg vidste rent teoretisk, det sagde mig, at det ville køre direkte ind i muren med den her udlånsvirksomhed,” tilføjer hun.

Mette Reissmanns holdning til bankens ageren gjorde hende ret upopulær blandt kollegerne.

Derfor kom et opkald fra TV3 i 2007 ret belejligt. Opkaldet var fra produktionen bag det dengang ukendte Luksusfælden. De tilbød Mette at komme til casting som ekspert på programmet, og efterfølgende tilbød de hende jobbet.

“Ingen i Danmark anede, hvad det var. Men jeg var på det tidspunkt rigtigt træt af mine kolleger og at være i bankverden. Så jeg sagde ja,” siger hun.

Egentligt skulle premieren på programmet have været i maj 2008, men fordi der ikke rigtigt var nogen der, ifølge Mette Reissmann, troede på programmet, blev det udsat.

“Folk vil jo høre om fattige mennesker, men alle har penge, der i begyndelsen af 2008. Så det blev udsat til 1. september 2008, og guess what?”

“Lehman Brothers krakkede dagen før premieren. Og siden da, så jeg mig jo aldrig tilbage.”

I dag har Mette Reissmann lavet Luksusfælden i 16 år.

“Og jeg elsker det,” siger hun og forklarer, at det er kombinationen af jura og økonomi samt det at kunne hjælpe folk, der igen giver hende glæde og spiller en rolle i hendes arbejdsliv.

“Jeg elsker, når jeg kan se, at det virker. Når man kan se lyset tændes i folks øjne, når de har forstået det.”

Mette Reissmann forklarer, at juraen selvfølgelig er en del af det, der gør hende til en god ekspert i Luksusfælden, for når der skal forhandles og sammenlægges lån, er det vigtigt at kende til vilkårene. Samtidigt er rentelovgivningen god at kunne. Men hun mener dog også, at en stor del af hendes succes i Luksusfælden skyldes hendes erfaring og forståelse for mennesker.

“Penge de sidder jo i følelserne. Det handler om, hvornår du synes, du har nok. Nok tasker, nok golfudstyr, nok gaver til dine børn. Hvornår er du en god nok mor?” siger hun og fortsætter:

“Det handler ikke om, at du ikke godt ved, at der selvfølgelig skal være penge til at betale regninger også. Det ved du jo godt med hovedet, men det, der styrer din adfærd, det sidder i maven. Og det er en helt elementær viden at have. Og det er der bare mange bankrådgivere, der ikke har.”

I september kunne man se sæson 31 af Luksusfælden, hvor Mette Reissmann endnu engang var med som ekspert. Og når man spørger hende, hvorfor hun bliver ved, siger hun:

“Da jeg var barn, var jeg spejder, og her blev vi hele tiden opdraget til at hjælpe andre, hvis de havde brug for det. Og at hjælpe andre er det fedeste for mig. Lige pludselig var jeg med i et koncept, hvor det var helt legitimt, og det var det, man gjorde. Jeg var i et smørhul. Det er følelsen af, at hvis du har evnerne, så har du også pligten.”

Farvel generte-Mette

I dag har den generthed, der prægede hende som barn, og som franarrede hende slikposen til fastelavnsarrangementet, pakket sig langt nok væk til, at hun både kan stå foran et kamera og lave tv, som en stor del af Danmark følger med i, og i 2004 var det også pakket så langt væk, at hun stillede op til Folketinget for det parti, hun har været medlem af siden 1996.

“Jeg blev valgt til borgerrepræsentationen i 2009, og så kom jeg ind i Folketinget i 2011. Så jeg skulle lige have et par omgange før det lykkes,” siger hun og tilføjer:

“Det har ikke bare været nemt. Der er jo nogen, der har sådan en idé om, at når du stiller op, så bliver du valgt ind. Nej, det er hårdt arbejde at føre valgkamp. Det er også sjovt, men der skal noget arbejde til.”

I det politiske arbejde kommer Mette Reissmanns juridiske baggrund - ligesom i arbejdet med Luksusfælden -  hende til gode, mener hun.

“Det letter mit arbejde, at jeg ved, hvordan man læser en lovtekst. Det er der mange af mine kolleger, der aldrig har gjort før. Så jeg tilgår tingene på en anden måde. Jeg ved, hvor jeg skal starte, og hvad jeg skal gå efter,” siger hun og tilføjer, at hun jo også har en stor teoretisk viden, som hun aktivt bruger, og så kommer det hende til gode, at hun har en masse arbejdserfaring udenfor borgen også.

I dag sidder Mette Reissmann som erhvervsordfører, og i den forbindelse bidrager hendes erfaring inden for den finansielle sektor.

“Det er jo dejligt at sidde og kunne huske, at man engang har været med i et lovforberedende udvalg i 1993, og formuleret en tekst, som stadigvæk er gældende i dag, når man sidder overfor enten en minister eller nogle embedsfolk. Så har jeg en historik, jeg kan trække på, fordi jeg har været med til at lave betænkninger og arbejdet indenfor området. Det, synes jeg jo selv, er superpositivt,” siger hun.

Hvis man spørger Mette Reissmann, hvordan generte-Mette har det i dag, så svarer hun, at hun godt stadigvæk kan blive genert.

Hvis hun ikke føler sig komfortabel eller er uforberedt, så kan det godt slå igennem. Men foran et kamera har hun ingen problemer.  

“Jeg kunne se, at jeg gik glip af enormt mange vildt fede ting. Altså dem, der var lidt mere fremme, de blev set, de blev anerkendt, de blev rost. Det ville jeg jo også gerne,” siger hun og fortsætter:

“Og det bliver man ikke, hvis man er hindrende genert. Så kommer man ikke i fokus, og man får ikke spotlightet rette mod sig.”

“No way, at jeg skal gå glip af min slikpose en gang til. Altså sådan også i overført betydning.”