Er lovens arme blevet for lange? Kan det være juridisk holdbart i forhold til den private ejendomsret, at politiet kan beslaglægge biler, der ikke tilhører den person, der har kørt vanvidskørsel?
Det er det spørgsmål, som Andreas Christensen, partner hos Horten, venter på Højesterets stillingtagen til.
Han repræsenterer Nordania Leasing i en sag, hvor en mand kørte 103 km i timen i en byzone. Manden havde taget konens bil, da han en aften skulle hente thaimad til parret. Problemet er bare, at bilen ikke var ejet af ægteparret selv, men derimod konens firmabil, ejet af Nordania Leasing. Bilen blev beslaglagt, og med henvisning til de nye regler blev denne beslutning fastholdt af både by- og landsret. Nu forsøger leasingfirmaet gennem Højesteret at få beslaglæggelsen ophævet.
”Det er i virkeligheden et meget principielt spørgsmål om privat ejendomsret. Kan man konfiskere folks ejendom, fordi en tredjemand gør noget, der er uhensigtsmæssigt? Det handler om, hvorvidt man kan tillade sig at lave lovgivning, der er så vidtrækkende,” siger Andreas Christensen.
Han peger på, at han mener, at han og hans part har støtte i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention samt EU Chartrets refleksion af reglerne. Derudover er der fx tidligere afsagt en dom ved EU-domstolen, hvor en vognmands lastbiler blev brugt til at smugle antikviteter fra Tyrkiet, uden hans vidende og mulighed for at gribe ind over for det.
”Her slog EU-domstolen fast, at det var i strid med ejendomsretten, at man konfiskerede bilen i den forbindelse. Og vi synes, der her er en vis parallelitet ift. den sag og den problemstilling, vi står med,” siger Andres Christensen og tilføjer:
”Juridisk set er det egentlig en meget enkelt sag. Bortset fra, at det er det så alligevel ikke, for det er jo lidt spørgsmålet om at få tilsidesat noget dansk lovgivning, som er lavet meget, meget firkantet, og som arbejder med en definition af vanvidskørsel, der går noget videre, end hvad den gængse opfattelse af vanvidskørsel er.”
Hvilke dele af lovgivningen er det, I ønsker at sætte spørgsmålstegn ved?
”Vi ønsker, at der bliver foretaget en konkret vurdering i hver enkelt sag, og at man i hvert fald i det omfang, at det er tredjemandsejendom, ikke foretager konfiskation, fordi så går det udover en, som er uskyldig.”
Hvem står med regningen, som loven ser ud nu?
”Det kommer an på, hvordan man er organiseret. I første omgang er det leasingselskabet, og så vil de selvfølgelig søge sig fyldestgjort hos ham, der har kørt bilen. Men det ved man jo ikke, om man kan, for man kan jo ikke klippe håret af en skaldet, hvis vedkommende ikke har penge.”
Som nævnt venter både Nordania Leasing og Andreas Christensen på Højesterets stillingtagen til netop disse spørgsmål. Der er dog ikke sat nogen dato for Højesterets behandling af sagen endnu.
Efter et år med de nye regler om vanvidskørsel, der er skrevet ind under færdselsloven §133a, har politiet landet over beslaglagt 996 biler.