For næsten præcis et år siden d. 22 januar 2020 blev en kommission nedsat. Kommissionen blev kaldt Instrukskommissionen og skulle undersøge, om Inger Støjberg begik lovbrud, da hun i 2016 adskilte flere asylpar, hvor den ene - typisk pigen - var under 18 år gammel.
I december kom så en række konklusioner på undersøgelsen, og to advokater blev udpeget af Folketinget til at vurdere, om der på baggrund af kommissionens undersøgelse var grundlag for at rejse en rigsretssag.
Advokaterne vurderede, at der er “rimelig formodning” om, at Inger Støjberg kan blive dømt. Med dette in mente har Folketingets partier stemt for eller imod en rigsretssag.
Otte partier stemte for og to imod.
Men er det retssikkerhedsmæssigt forsvarligt at beslutningen om, hvorvidt politikere skal for en rigsret i sidste ende, ligger hos deres kollegaer? Det har K-News spurgt venstremand og advokat, Jan E. Jørgensen, om.
Kiggede på juraen i sagen
Jan. E. Jørgensen har som majoriteten af Venstre stemt for en rigsretssag. Det har han med baggrund i en gennemlæsning af hele bind ét af undersøgelsen fra Instrukskommissionen, det vil sige alt materialet udover bilag.
“Fordi jeg er advokat, har jeg følt en ekstra forpligtelse til at gå ret meget i dybden med sagen. Med de konklusioner, der kommer fra kommissionens side, har jeg meget svært ved at se, at man kan stemme nej,” siger Jan E. Jørgensen og fortsætter:
“Det er jo ikke det samme som, at hun bliver dømt, men der er i hvert fald så meget kød på sagen, at det bør prøves, og det er jo også det, de to advokater, som Folketinget havde ansat, er nået frem til.”
Han anerkender dog, at det har været “ekstremt ubehageligt” at sidde med en beslutning, der potentielt kan sende en kollega i fængsel. Men han har forsøgt at forholde sig så "koldt" og juridisk til sagen som overhovedet muligt.
“Det er alt andet lige en mere vanskelig beslutning at tage, når det handler om en partifælle, end når det handler om en fra et andet parti. Jeg har efter bedste evne forsøgt at lægge alt andet til side og alene kigge på juraen i det her, for det, mener jeg, er vores pligt,” siger Jan E. Jørgensen.
Venstregruppen er da også splittet i holdningen til, om Inger Støjberg skal for en rigsret eller ej. 32 har stemt for, mens ni har stemt imod.
“Min kollega Preben Bang, som er advokat, stemte imod. Han har ført et hav af straffesager, og han mener ikke, at Støjberg-sagen kan bære en rigsretssag. Jeg har respekt for, at man kan nå frem til et andet resultat end mit eget. Jura er ikke noget, hvor du trækker et svar i en automat. Hver eneste dag står to advokater overfor hinanden i en retssag, og de mener begge to, de har ret. Så jeg har fuld forståelse for, at man kan nå frem til et andet resultat, end det jeg er nået frem til,” siger han.
Også selvom to uvildige advokater har vurderet, at der kunne være grundlag for en rigsretssag?
“Ja, fordi det er jo i sidste ende os, der skal træffe beslutningen. Vi kan ikke bare fuldstændigt udlicitere opgaven til nogle advokater. Advokaterne skal komme med nogle råd, og så er det op til os hver især at se, hvor meget vægt vi lægger på de råd.”
Politiske motiver
Jan E. Jørgensen har forsøgt at gå så objektivt til sin vurdering om en rigsretssag som muligt. Men han er ikke sikker på, at det er lige nemt for alle. Idet både følelser og politik kan spille ind i en sådan vurdering.
“Det er næppe heller tilfældigt, at Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti allesammen stemmer imod en rigsretssag. Det handler formentligt også om, at de politisk er enige i, at det ministeren gjorde var fornuftigt,” siger han.
I en Deadline-udsendelse d. 14. januar anklager Ole Birk Olesen Nye Borgerliges Pernille Vermund for at stemme imod, fordi hun vil snakke Inger Støjbergs vælgere efter munden i håb om at få nogle af de stemmer over på hendes parti. Hvordan forholder du dig til det?
“Jeg er helt enig med Ole Birk Olesens motivforskning. Jeg har svært ved at se, at der skulle være tale om noget andet. Hvis det her ikke havde handlet om udlændingepolitik, eller hvis det havde været en socialdemokrat, der have gjort det samme, så er jeg ikke et sekund i tvivl om, at Nye Borgerlige havde stemt for en rigsretssag,” siger han.
I Deadline-udsendelsen forklarer Pernille Vermund, at de i Nye Borgerlige stemmer imod, fordi de ikke mener, at sagen kan bære en rigsretssag, og hun synes, at det er ude af proportioner at tale om en rigsretssag i det her forhold, hvor der jo er piger, som kunne være blevet udsat for overgreb.
Et ret specielt system
I sidste ende er konklusionen fra Jan E. Jørgensen, at det er ret specielt, at det er politikerne, der skal bestemme om en kollega skal for en domstol.
“Det ville være væsentligt mere bekvemt, hvis det bare var anklagemyndigheden, der bestemte, ligesom det er i alle mulige andre sager. Og man kan da også undre sig lidt over, hvorfor anklagemyndigheden kan rejse sager mod en borgmester, som ikke har levet op til sine forpligtelser, men ikke kan over for en minister,” siger han og fortsætter:
“Men sådan er systemet skruet sammen, og det ville kræve en grundlovsændring at lave om på det.”