/Jonas%20og%20hvaler.jpg)
Billede: Jonas Christoffersen, grindehval og det japanske flag
Midt i Jonas Christoffersens sommerferie havnede en ny sag på hans skrivebord. Den canadiske aktivist og tidligere medstifter af Greenpeace Paul Watson var blevet anholdt i Grønland, og han havde nu brug for en advokat.
”Normalt siger jeg jo ja, hvis folk har brug for hjælp. Den her sag er jo principiel, og det er jo noget af det, vores kontor påtager os mange sager af. Og så er det noget, jeg har forstand på, da jeg har arbejdet en del med udleveringssager, blandt andet i forbindelse med Niels Holck-sagen,” siger Jonas Christoffersen til K-NEWS.
Sammen med advokat Julie Stage og den grønlandske advokat Finn Meinel repræsenterer Jonas Christoffersen nu Paul Watson i en sag, der har sit udspring for 14 år siden ved en aktion ved Antarktis. Anholdelsen sker på baggrund af en international arrestordre gennem Interpol-samarbejdet og med påstand om potentielt 15 års fængsel, der altså altså fik Paul Watson tilbageholdt og fængslet på grønlandsk jord den 21. juli.
Sagen har fået prominente stemmer i hele verden til at fordømme anholdelsen. Naturforkæmper og biolog Jane Goodall, den franske præsident Emmanuel Macron og dyreværnsforkæmper Brigitte Bardot har alle krævet Watson løsladt, ligesom også danske politikere har kaldt anholdelsen uproportionel.
Sagen er interessant, mener Jonas Christoffersen, da den, udover at være principiel, også er en konflikt mellem nationale interesser og ikke mindst tilslutningen til internationale konventioner.
Det principielle
Men hvad er det så, der gør sagen principiel? Ifølge Jonas Christoffersen er det dels, at Watson anklages for to forhold, hvor der reelt er en anden, der har tilstået at have udført de handlinger, som Watson er anklaget for. Men det handler også om, hvordan man tolker udleveringsloven fra dansk side.
”Helt kort, der handler det her jo om, hvorvidt den danske udleveringslovs betingelser er opfyldt. Udlevering er reguleret ved dansk lov og i det her tilfælde, der er det den udgave af loven, der er trådt i kraft i Grønland. Og det er den gamle version i forhold til den danske,” fortæller han.
I den danske udleveringslov står der, at udlevering af udlændinge til retsforfølgelse i andre lande uden for Norden og EU kun kan finde sted, hvis handlingen bevismæssigt efter dansk ret kan medføre en højere straf end fængsel i ét år for, jf. §19. Samtidig skal forældelsesfristen overholdes, jf. §26. Og så kan en udleveringsanmodning afvises, hvis der er tale om en handling begået uden for territoriet af den stat, der har anmodet om udlevering.
Det interessante i denne sag er, at Japan ifølge Jonas Christoffersen reelt anmoder om anholdelse for noget, som Paul Watson endnu ikke har gjort. Altså at Japan først strammer skruen over for Watson i det øjeblik, de finder ud af, at han har en ny kampagne på vej mod deres hvalfangst.
Jeg har stor tillid til, at man ser, at man bliver spillet af Japan, og jeg håber, at man benytter sig af mulighederne for at sige nej til den her udleveringsanmodning
”Det principielle er, at man bruger en international udleveringsanmodning til at stoppe ham i at gøre noget, han ikke har gjort endnu. Det er også derfor, vi synes, at Justitsministeriet skal tænke sig rigtig godt om for at sikre, at de ikke bliver Japans forlængede arm i forhold til at opretholde den her ulovlige hvalfangst.”
Han mener, at sagen er blevet pustet op til noget, den slet ikke kan bære.
”Ifølge arrestordren risikerer han 15 års fængsel, og så kan jeg godt forstå, at politiet gør, som de gør, og anholder Watson. Men når man graver i sagen, så er realiteterne i anklagen blæst helt ud af proportioner. Bethune fik kun to års betinget fængsel efter sin tilståelse.”
Derfor håber Jonas Christoffersen da også, at Justitsministeriet tænker sig om, før de udleverer Paul Watson til Japan.
”Jeg har stor tillid til, at man ser, at man bliver spillet af Japan, og jeg håber, at man benytter sig af mulighederne for at sige nej til den her udleveringsanmodning.”
Baggrunden
Paul Watson er anklaget for at have medvirket i to forhold under en såkaldt kampagne mod et hvalfangerskib.
I 2010 var Paul Watson med i en aktivistisk kampagne, der skulle forhindre et japansk fartøj i at fortage fangst på hvaler. Dengang, i 2010, var Japan en del af den internationale konvention om beskyttelse af hvaler, ICRW (International Convention for the Regulation of Whaling). Ifølge konventionen kan nationale jurisdiktioner give særligt tilladelse til at fange, dræbe og behandle hvaler i forbindelse med videnskabelige undersøgelser. En tilladelse, som de japanske myndigheder dengang havde udstedt under JARPA II (Japanese Whale Research Program under Special Permit in the Antarctic).
I 2010 var Watson og hans partner Pete Bethune sejlet til Antarktis for at forhindre japanske fartøjer i at fange hvaler. Og her finder vi det første forhold, som Watson er anklaget for. I forbindelse med aktionen påsejlede et af de japanske fartøjer Pete Bethunes skib. Det fik Pete Bethune til at snige sig om bord på det japanske fartøj om natten, og næste morgen konfrontere kaptajnen med en regning på, hvad hans eget skib havde kostet og en civil anholdelse. Gimmicken, som Jonas Christoffersen kalder det, blev filmet via en helikopter, og ligger på YouTube.
Det andet forhold forholder sig til en episode, der skete fire dage inden optrinnet på skibet, hvor Pete Bethune kastet en stinkbombe om bord på skibet. Ifølge det japanske mandskab på båden fik flere besætningsmedlemmer røgen i øjnene og skulle behandles.
Det er altså de her to forhold, som Paul Watson er anklaget for – medvirken til gimmicken på det japanske skib, og episoden med stinkbomben.
”Det første er en gimmick og simpel aktivisme. Det andet går lidt videre end blot at være en gimmick, men forholdet er jo, at Watson ikke er i nærheden af skibet på det her tidspunkt. Pete Bethune blev anholdt i forbindelse med aktionen og tilstår, men sagde, at Watson var med. Han trak dog i land, da han blev løsladt og erkender, at Watson ikke var til stede,” fortæller Jonas Christoffersen.
En ikke væsentlig detalje i sagen er desuden det forhold, at Japan seks måneder efter hændelserne ved Antarktis blev indbragt ved Den Internationale Domstol (ICJ) af Australien for brud på ICRW. ICJ slog her fast, at Japan ikke kunne bevise, at deres hvalfangst udelukkende var i videnskabeligt øjemed. Japan valgte i 2019 at trække sig helt fra den internationale hvalkonvention. Og det er relevant i den her sag, mener Jonas Christoffersen.
”Spørgsmålet om, hvorvidt Japan bare kan trække sig fra en international aftale som ICRW, er faktisk et kernespørgsmål i den her sag. Og det er fordi, Japan insisterer på at fange hvaler, og de er imod Watsons kampagne om at få hvalfangsten stoppet. Dermed handler sagen her ikke om at stille nogen til ansvar for påståede forbrydelser for 14 år siden, men om at kunne blive ved med at fange hvaler,” siger han.
Kort tid inden anholdelsen i Grønland havde Paul Watson sat anker i Irland, men her blev han ikke anholdt, selvom arrestordren også gælder i Irland.
”Som vi forstår det, så er det, da Japan finder ud af, at der er noget i gære omkring Watson, altså da han sejler fra Irland og mod Grønland, og at han er på vej med en ny kampagne mod deres nye hvalfangerskib - det er der, de vælger at gribe aktivt ind og kontakte de nationale myndigheder,” siger han og uddyber, at der ligger to arrestordre på Watson – en fra 2014 og én fra foråret 2024.
Torsdag den 1. august modtog Danmark den officielle anmodning om udlevering fra Japan. Ved et retsmøde den 15. august bliver det afgjort, hvorvidt Paul Watson skal udleveres til Japan.
Fredag gav justitsminister Peter Hummelgaard følgende svar på et paragraf 20-spørgsmål til Enhedslistens Simon Egge Rasmussen. Spørgsmålet lød:
"Vil ministeren og regeringen lytte til opfordringen fra Frankrigs præsident Macron m.fl. og sikre, at Danmark ikke udleverer miljøaktivisten Paul Watson til retsforfølgelse i Japan for hans protester mod Japans konventionsstridige hvalfangst ved Antarktis?"
Til det svarer justitsministeren blandt andet:
"Danmark er en retsstat, som lægger stor vægt på et effektivt internationalt samarbejde om bl.a. retsforfølgning af forbrydelser. Et sådant samarbejde er afgørende for at modvirke, at formodede gerningspersoner bag strafbare handlinger kan unddrage sig retsforfølgning ved at krydse landegrænser.
Vi gør fra dansk side løbende brug af det internationale samarbejde om udlevering af lovovertrædere i sager, hvor formodede gerningsmænd til strafbare forhold forsøger at unddrage sig retsforfølgning i Danmark.
(...) Når Justitsministeriet har modtaget det materiale, som efter de i Grønland gældende regler for udlevering skal indgå i sagens behandling, vil Justitsministeriet tage stilling til den videre behandling af sagen, og til om de i lovgivningen fastsatte betingelser for udlevering vurderes at være opfyldt."