/KLima%20olie.jpg)
Den norske regerings beslutning om at iværksætte en ny række olieboringer er blevet genstand for et søgsmål, der kan få fremtidig betydning for klimasøgsmål i Europa.
Det peger et brev fra den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i hvertfald på, da domstolen har bedt om en række bindende svar fra den norske regering inden 13. april.
Det skriver Advokatbladet.no.
Den norske stat er stævnet af en gruppe klimaaktivister, der mener, at de nye olieboringer vil være på kant med borgernes grundlæggende menneskerettigheder, da den kommende olieudvinding vil resultere i øget udslip af drivhusgasser, lyder det.
EMD betegner sagen som værende en 'impact case', og altså dermed en sag der har kan få stor principiel betydning for fremtidige klimasøgsmål. Udmeldingen er ifølge klimaaktivisternes advokater særegen, da ni ud af ti klager ved EMD afvises uden videre behandling, skriver Advokatbladet.no.
"EMD har behandlet mange miljøsaker, men har ennå ikke tatt stilling til globale klimaspørsmål. Domstolen har ved flere anledninger indikert at temaet er aktuelt, og har blant annet arrangert større seminar om EMDs rolle klimasaker. Det at denne saken tydelig vekker interesse hos EMD, og at den norske staten bes svare for seg, viser en veldig viktig utvikling", siger advokat Emanuel Feinberg, der har bistået klimaaktivisterne i sagen.
Klimaretssager er i vækst, og der er flere eksempler på, at gruppesøgsmål mod både stater og virksomheder får medhold i deres stævninger. Bl.a. i 2020, hvor en forestående udvidelse af Heathrow-lufthavn i London blev fundet på kant med Paris-aftalen og dermed skrottet.
Men der er også flere eksempler på, at netop menneskerettigheder bruges som løftestang, når klimaaktivisterne skal stævne stater og virksomheder for deres klimabelastende handlinger. Noget som vi på K-NEWS skrev en hel del om tilbage i 2019.