Det er efterhånden et par uger siden Danmarks EM-eventyr sluttede.
Et eventyr, der startede traumatisk med Christian Eriksens kollaps og endte som en betagende tilbagekomst, der har betydet noget helt særligt for båndet mellem nationen og landsholdet. For interesseorganisationen Digitalt Ansvar har EM forhåbentlig betydet, at flere har fået øjnene op for de udfordringer, som sociale medier kaster af sig.
Da Christian Eriksen i Danmarks første kamp i slutrunden fik hjertestop og måtte genoplives på banen, blev episoden delt igen og igen på det kinesiske TikTok. Det har medført en stor kritik af den kinesiske sociale medie-gigant. Særligt fordi det er børn og unge, der bruger TikTok, og derfor også dem, der ville blive eksponeret for indholdet.
TikTok er blevet kritiseret for ikke at have fjernet videoerne, men alligevel har det taget både tid og mange kræfter at få fjernet indholdet fjernet igen.
”Episoderne til EM med Christian Eriksens kollaps, som blev delt på TikTok uden, at der blev grebet ind, og en EM-afslutning, som sluttede med en byge af racisme mod engelske medier på sociale medier, har endnu engang tydeliggjort, hvorfor vi skal se på regulering af sociale medier, så der værnes bedre om vores privatliv og beskyttelsen mod overgreb og had højnes. Efter min mening illustrerer EM det aktuelle behov, der er, for at håndtere ulovligt og skadeligt materiale på sociale medier bedre end i dag,” fortæller Ask Hesby Krogh, der er næstformand hos Digitalt Ansvar.
Kigger man på TikTok, der har optaget pladsen på banerreklamerne under hele EM, står den kinesiske hovedsponsor tilbage uden nogle reelle konsekvenser.
Det ser Ask Hesby Krogh fra Digitalt Ansvar som et stort problem. Han peger på, at der ikke er nogen konsekvenser for TikTok og lignende sociale medier, når den slags videoer florerer. Digitalt Ansvar mener ikke, at de sociale medier længere skal befinde sig i et ”juridisk helle” i dansk ret.
”Hos Digitalt Ansvar synes vi, at TikTok skulle have fjernet videoerne af Eriksens kollaps. Og vi synes, at det ville give god mening at have lovgivning, der forpligter de sociale medier til at fjerne sådan indhold hurtigt.”
Kritikken blusede særligt op, fordi TikTok er hovedsponsor til EM:
”Det, der gør problemet og ansvaret endnu mere tydeligt er, at der er tale om en virksomhed, som er hovedsponsor til EM og kun befinder sig en meter fra banen med bannerreklamer. Efter vores mening giver det dem også et moralsk ansvar. Hvis man så direkte er forbundet til sporten og reklamerer, skal man også se på skyggesiderne ved sin forretningsmodel. Så når en spiller kommer til skade, så burde sponsoren jo gøre sit for at stoppe ulykken og ikke medvirke til, at ulykken spreder sig på nettet.”
Regler eller mangel på samme
Ask Hesby Krogh fortæller, at TikTok og andre sociale medier ikke har noget reelt ansvar, når det kommer til deling af ulovligt materiale på deres platforme. Derfor mener Digitalt Ansvar også, at de love, som ellers gælder i Danmark, bør gælde digitalt over for de sociale medier, der opererer i Danmark.
Efter videoerne af Christian Eriksen ramte platformen og bekymringen for børn skulle blive eksponeret for indholdet omdirigerede TikTok søgninger, begrænsede distributionen på brugernes personlige sider og gjorde brug af advarsler over lignende videoer.
Men det mener Digitalt Ansvar langt fra er nok:
”Jeg mener, at vi skal have noget lovgivning, der gør, at vi ikke skal sidde og diskutere det her i flere uger, men at der i stedet bliver reageret prompte og indholdet bliver fjernet, hvis det er ulovligt.”
Sociale medier er omfattet af EU's E-handelsdirektivet, der betyder, at hvis de er gjort opmærksomme på ulovligt indhold, kan de gøres ansvarlige efter et såkaldt ”notice and take down”- system.
Men reglerne er for upræcise, og det er sagen med Christian Eriksen et klart eksempel på, hvis man spørger Ask Hesby Krogh.
Tysk lovgivning til inspiration
I 2018 trådte den tyske lov, der forpligter sociale medier med over to millioner brugere til at fjerne åbenlyst ulovligt indhold inden for 24 timer samt anden ulovligt indhold inden for syv dage.
Digitalt Ansvar har længe ønsket en lignende lovgivning i Danmark og mener, at tiden er inde til, at vi følger trop:
”Lige nu har vi nogle store sociale medier, som skal navigere både i, hvad virksomheden selv synes er ”godt indhold”, hvad folkestemningen er og nye problemstillinger. I den ligning er det efter vores mening ikke tydeligt, hvad sociale mediers ansvar er for de beslutninger de træffer. Der synes vi, at det giver god mening at fastlægge ansvaret i en lov, så de sociale medier kan navigere efter lovens bogstav i stedet for at opfinde deres egne regelsæt," fortæller Ask Hesby Krogh.
Tyskland var det første land, der tog stilling til spørgsmålet om indhold på sociale medier. Siden har blandt andet Frankrig, Storbritannien og Australien begyndt at tydeliggøre de sociale medier ansvar ved lov.
Ifølge Ask Hesby Krogh, har der været et behov for at et land gik forrest. Man har nemlig haft svært ved at se mulighederne for at regulere de internationale virksomheder.
Den såkaldte NetzDG, Netzwerksduchsetzungsgestz, har betydet, at Facebook i 2019 fik en bøde på 2 mio. euro for ikke at leve op til lovgivningskravene i Tyskland. Det er første gang et europæisk land sanktionerer en social medie-gigant.
Loven, er ifølge Ask Hesby Krogh, vellykket, fordi den tager udgangspunkt i den tyske straffelov:
”Det gode ved lovgivning for sociale medier som i Tyskland er, at de sociale mediers ansvar bliver slået fast med klare tidsfrister, så vi har en garanti for, at straffelovsovertrædeler bliver stoppet hurtigt og effektivt. Straffeloven er jo ikke ny, så den bør sociale medier, som alle andre virksomheder i Danmark, kunne navigere i forhold til.”
Og Digitalt Ansvar er da også sikre på, at hvis Danmark havde en lovgivning som i Tyskland, så ville videoerne af Christian Eriksen været fjernet helt fra de sociale medier indenfor de første 24 timer:
”Jeg kan ikke se den store forskel på at dele billeder af Eriksen, der får et hjertestop, og dele billeder fra et trafikuheld. Det er privatlivskrænkende. Det er jo sammenligneligt med et dødsfald eller voldsom ulykke, og sådan reagerede vi og spillerne også som tilskuere til det. Vi oplevede det som meget privat og som ubehagelige billeder,” siger Ask Hesby Krogh og tilføjer:
”Det er jo netop de tanker, der ligger til grund for de bestemmelser i straffeloven, der værner om privatlivet. Så hvis man fik lovgivning, der pålagde de sociale medier at fjerne ulovligt indhold hurtigt og effektivt, så er der meget der taler for, at videoerne af Eriksen ville blive fjernet prompte. Og derfor mener jeg, at vi skal kigge mod Tyskland og den lovgivning de indførte i 2017, som sidste år blevet evalueret til at virke efter formålet.”
Men selvom 24 timer virker som kort tid, så er det lang tid på de sociale medier:
”På nettet er det sådan, at jo mere kontroversielt det er, des hurtigere bliver det delt. Så der er ingen tvivl om, at tid er en udfordring også i forhold til en eventuel lovgivning," fortæller Ask Hesby Krogh og fortsætter:
”Derfor mener vi, at der bør være en klar, fastsat minimumstandard, så ofre har en garanti for, at der bliver reageret hurtigt og som øger chancen for, at materialet ikke spreder sig ud over nettet. Man kan godt diskutere om 24 timer er hurtigt nok, når der er tale om klart ulovligt indhold. Når man skal fjerne terrormateriale efter en time, så kan det nok også lade sig gøre ift. andet indhold. Det er et politisk valg.”
Tid til løsninger
Digitalt Ansvar har flere bud på løsninger: En medieansvarslov 2.0 eller en skærpelse af E-handelsdirektivet, hvor indholdet, der er blevet fjernet for platformen en gang ikke skal dukke op igen.
”Det kan virke paradoksalt, at produkter og kunst er bedre beskyttet end personer privatliv på nettet. Når vi kigger på ophavsret, hvor det handler om penge og rettigheder for kunst og produkter, så er de sociale medier jo dygtige til at fjerne indholdet hurtigt, hvis rettighederne misbruges Men når det handler privatlivskrænkelser, er der ikke samme effektivitet og beskyttelse.”
Og de samme algoritmer mener Ask Hesby Krog burde overføres til reglerne om andet ulovligt indhold:
”I dag gælder der et notice and takedown-system på nettet. Problemet her er, at det kan være et evighedsarbejde for ofrene (og brugerne), da materialet blot kan uploades igen og igen. Derfor så vi i Digitalt Ansvar gerne, at vi fik et notice and stay down-system, så når ulovlig var fjernet én gang, så fik det sociale medie et ansvar for, at materialet ikke kunne uploades og deles igen og igen."
For Digitalt Ansvar er en ting sikkert: Det er på tide, at Danmark tager stilling til de problemer, som interesseorganisation har beskæftiget sig med siden 2017, og som EM har tydeliggjort.
”I Digitalt Ansvar har vi i flere år peget på problemerne , og vi mener i den grad, at tiden er moden til at se på løsninger. Vi må prøve nogle løsninger og vurdere, om de virker eller ej. Hvis de ikke virker, må vi lave dem om. Vi har i mange år efterhånden talt om, hvor mange problemer de sociale medier står med,” fortæller Ask Hesby Krogh og tilføjer:
”Men vi er også vokset op i en digital- og ytringsfrihedsæra, hvor vi har talt meget om ytringsfriheden og digitaliseringens muligheder. Det er jo godt, men det har måske gjort os mindre opmærksomme og skarpe på skyggesider af digitaliseringen og behovet for sikringen af en anden grundlæggende rettighed: retten til privatliv. Det har også præget debatten om, hvorvidt man skulle eller overhovedet kunne lovgive om sociale mediers ansvar.”