14/10/2020 - Grundloven

Eksperter mener: Grundloven trænger til en opdatering


Knap halvdelen af Djøfs Jurapanel, bestående af 51 jurister, peger i en ny undersøgelse på, at den danske grundlov ikke følger med tiden, og at der kan være behov for en revision. 

Tekst: Rasmus Lehmann Hylleberg


Det vigtigste bolværk for den enkeltes frihedsrettigheder er ikke længere grundloven, men derimod europæiske konventioner og chartre, der i både indhold og sprog er langt mere up to date, end vores egen nationale grundlov. 

Sådan lyder meldingen fra knap halvdelen af Djøfs Jurapanel, der i en ny undersøgelse peger på, at grundloven trænger til en opfriskning.

Ifølge Berlingske peger 49 % af jurapanelets 51 medlemmer på, at grundloven ikke er tidssvarende til de udfordringer og udviklinger, som samfundet oplever i dag.

"Jeg mener ikke, Grundloven er tidssvarende. Jeg synes, vi er nået til et sted, hvor Grundloven svarer for lidt til det samfund, vi er i dag, og svarer for lidt til de normer, som vi har besluttet, vores samfund skal basere sig på i dag," siger formand Jens Elo Rytter i et interview med Berlingske.

 

Vores moderne nabolande

I interviewet til Berlingske peger Jens Elo Rytter på, at vores nabolande i langt højere grad har nedskrevne forfatninger, der er langt mere moderne end den danske grundlov.

"Det er ikke bare mit indtryk. Det vil jeg anse for et faktum. Jeg holder det op imod nogle af vores nabolande, der har langt mere moderne grundlove, og som ikke har været bange for at revidere dem. Det er 67 år siden, vores grundlov sidst blev revideret", siger han til Berlingske.

Til sammenligning ændrede man i Norge grundloven, eller eidsvollen, som den hedder dér, i 2018, hvor man sløjfede dele af kongens beføjelser, samt igen i år, og i Sverige ændrede man den svenske forfatning i 2012, da man her gav mulighed for at flytte mere magt til EU.

 

En ændring af grundloven kan være politisk risikabelt

At ændre den danske grundlov er som bekendt ikke bare gjort med et flertal. 

Mens man i Norge skal have et flertal på to tredjedele bag sig, kræver en grundlovsændring i Danmark, at Folketinget først vedtager forslaget til den nye grundlov. Så skal der udskrives valg til Folketinget. Efter valget skal det nye folketing også vedtage grundlovsforslaget, som ikke må være ændret i forhold til det oprindelige forslag. Til sidst skal der afholdes en folkeafstemning. 

I Sverige er det samme procedure, dog uden folkeafstemningen.

Del denne fra K-NEWS

Skal vi holde dig opdateret?

Få besked om nye artikler og podcast direkte i din mailboks ved at tilmelde dig herunder.

Vi indsamler ikke data om dig – og journalistikken, vi leverer, er gratis.

Nyhedsmail. Ja tak