Ekspert om Maersk-sagen: "Højesteret laver noget lidt usædvanligt i deres afgørelse"

Foto: Rasmus Lehmann Hylleberg

Det er nok ikke den sag, der har solgt flest aviser. Men i skattefaglige kredse var afgørelsen i Højesteret den 6. september ventet med spænding. Både inden for landets grænser og udenfor.
 
For sagen mellem det tidligere Maersk Olie og Gas, (herefter betegnet MOGAS), i dag Total Energies, og Skatteministeriet skulle tage livtag med en af de mest centrale principper inden for transfer pricing – havde MOGAS givet favorable vilkår i forbindelse med afgivelse af knowhow og rådgivning til datterselskaber i Algeriet og Qatar og altså brudt med armslængdeprincippet jf. ligningslovens §2? Det mente Højesteret, og omgjorde dermed Østre Landsrets kendelse, der ellers havde hjemvist Skatteministeriets krav i forhold til det påståede skyldige skattebeløb til yderligere behandling. 
 
Sagen er interessant af flere årsager. Faktisk ligger der en interessant ’faglig sveske’ gemt i afgørelsen. Det mener skatteekspert Susi Baerentzen, der har fulgt sagen med stor interesse.

Ikke nok med at sagen kom til at koste Maersk 10 milliarder kroner. Det tog også 17 år fra sagen første gang blev taget op i Landsskatteretten til den i september fandt sin afgørelse i Højesteret.

Men vigtigst af alt, så peger sagen på kompleksiteten i transfer pricing, der altså er sagens omdrejningspunkt, mener Susi Baerentzen. For situationen i dag er langt fra, hvad den var for 17 år siden.  

”Det er nemt at skyde Mærsk i skoene og sige, at de skulle da have haft styr på deres dokumentation dengang. Hvis der er et område indenfor skat, som virkelig er dynamisk, så er det transfer pricing, og det hænger også snævert sammen med, at det så er i høj grad er bundet op på virksomhederne og deres forretning, og ikke så meget på reglerne. Oliebranchen er et fantastisk eksempel, fordi det ser så anderledes ud nu end for 17 år siden. Hvis vi kigger på Nordsøen bare herhjemme, så er vi ikke ved at udstede nye tilladelser. Vi leder ikke efter ny olie. Vi leder ikke efter nye felter. Vi piller ned. Vi planlægger til en grøn fremtid i stedet for. For 17 år siden så det fuldstændig anderledes ud, og det siger også noget om, hvor kompliceret transfer pricing er, fordi de øjne, vi sidder og kigger på dokumentation med nu, er helt anderledes end de var for 17 år siden. Og reglerne ser også anderledes ud. Standarderne for transfer pricing kan man heller ikke sammenligne med for 17 år siden overhovedet.”

Men Højesteret gør også noget usædvanligt i sagen, siger Susi Baerentzen. Og det er her den faglige sveske kommer ind.

”Højesteret laver noget lidt usædvanligt i deres afgørelse, fordi de siger, at nogle af de her transaktioner, vi kigger på, der er dokumentationen så dårlig, at man mener, at man kan lave en skønsmæssig ansættelse fra skattemyndighedernes side. Så er der nogle andre af dem, hvor dokumentationen måske ikke er dårlig nok til det. Og det er blandt andet også der, hunden ligger begravet i forhold til landsrettens afgørelse. Højesteret de siger, selvom man almindeligvis i en transfer pricing sag kigger på enkelt transaktionsbasis, så skal man også have dokumentation for hver enkelt transaktion. Her siger de, at den her virksomhed, vi har med at gøre, den er så omfattende og så kompliceret, at de her transaktioner, dem anskuer de som én stor badulje.”

Og det kan få betydning for virksomheder i fremtiden, mener hun.

”Det kan have en afsmittende effekt for de områder, hvor dokumentationen er mangelfuld og hvor man kan lave en skønsmæssig ansættelse og så over til nogle af de andre transaktioner, fordi de er så nært forbundne. Det er nyt.”

Du kan høre hele snakken om sagen mellem Maersk og SKAT i ovenstående player eller dér, hvor du finder dine podcasts. Søg under 'Magtens Tredeling'.