For blot et par dage siden rundede endnu et borgerforslag de 50.000 underskrifter, der skal til for, at det bliver taget op i Folketinget. Det bliver det 28. borgerforslag, der har opnået nok underskrifter og skal for Folketinget, når salene åbnes igen den første tirsdag i oktober.
Borgerforslaget handler om, hvordan minoritetsgrupper skal beskyttes bedre af lovgivningen, når de udsættes for hadforbrydelser i Danmark. Afsender af - og initiativtager til - borgerforslaget er blandt andre Dina Hashem, der udover at være jurist er almindelige borger i Danmark uden tilknytning til en politisk organisation.
Og det er nemlig hele formålet med borgerforslagene. De kan stilles af almindelige borgere og skal give den gennemsnitlige dansker mulighed for at få politisk indflydelse.
Lige nu er der i alt blevet fremsat 1019 borgerforslag siden januar 2018. 227 af dem er igangværende. 768 er udløbet og opnåede altså aldrig de 50.000 underskrifter.
Blot 24 er indtil nu blevet afsluttet i Folketinget.
Og kun ét enkelt er blevet omsat fra beslutningsforslag til lov. Det handler om sorgorlov.
Derudover har fire ud af de 227 igangværende opnået mere end 50.000 underskrifter, heriblandt borgerforslaget om hadforbrydelser, og er altså klar til at overgå til Folketinget, når der åbnes i oktober.
Borgerforslaget har altså eksisteret i godt tre og et halvt år, og kun et enkelt forslag er blevet omsat til réel lovgivning. Så man fristes til at spørger: Er det blevet til den succes, som man håbede på?
Ilte den demokratiske diskussion
Borgerforslaget blev en permanent ordning i 2019, men var opsat som prøveordning allerede fra slut-januar 2018.
Tanken bag det var inspireret af både EU, men også Finland og Tyskland, fortæller Uffe Elbæk, der er stifter og tidligere politisk leder af Alternativet og i dag er løsgænger og repræsenterer Frie Grønne i Folketinget, og som i 2014 fremsatte et forslag i Folketinget om et Åbent Ministerium, der rummede mange af de ting, som er en del af borgerforslaget i dag. Det åbne ministerium nåede dog ikke igennem udvalgsbehandlingen og bortfaldt derfor.
Men d. 5. april 2016 kom et nyt forslag til. Det blev fremsat af repræsentanter fra flere partier - heriblandt også Alternativet med Uffe Elbæk i spidsen, og det blev stemt igennem.
D. 23. november 2017 blev der fremsat et lovforslag, der skulle føre beslutningsforslaget ud i livet. Og d. 24. januar 2018 blev Borgerforslag.dk lanceret, og prøveperioden var igang.
“Baggrunden var en ambition om at ilte det demokratiske politiske system, så borgerne føler, de er mere direkte inddraget i beslutningsprocesserne,” siger Uffe Elbæk til K-NEWS og fortsætter:
“Borgerforslag.dk er kun ét værktøj ud af mange til at styrke det demokratiske politiske engagement.”
I starten var det på Uffe Elbæks tegnebræt tænkt som en tretrinsraket. Borgerforslag.dk var blot første led. Andet led var en demokratisk udviklingsafdeling på Christiansborg, som skulle have fokus på demokratiske processer både ude i verden og herhjemme. Der skulle være forskning og ekspertise.
Det tredje led i raketten var et fast borgerting, som andetkammer i Folketinget.
“Vi foreslog alle tre ting. Det første kom igennem,” siger Uffe Elbæk.
Imens holder Borgertinget midlertidigt på parkeringspladsen, fordi man vil se, hvilke erfaringer man kan drage fra Klimatinget.
“Forslaget om en udviklingsafdeling indgår i diskussionen om, hvad lokalerne i Rigsarkivet skal bruges til,” tilføjer han.
Borgerforslaget er vigtigt for demokratiet
Personligt må jeg - forfatteren af artiklen - indrømme, at jeg ikke særlig tit får fundet mit nem-idé frem og skrevet under på borgerforslag, heller ikke selvom jeg synes, de er rigtige og vigtige, fordi hvad hjælper det?
Der er hele tiden nye, og selvom de kommer op over 50.000 underskrifter, er der meget lidt håb for, at borgerforslaget bliver til lovgivning.
Men Uffe Elbæk er tilfreds, selvom der er løbet mange borgerforslag gennem Borgerforslag.dk, og selvom mange af dem ikke er kommet længere, så mener han, at de bidrager til demokratiet.
“Det er mange faktorer, det her borgerforslag sætter i spil. For det første, så det her med, at styrke den enkelte borgers fornemmelse af, at de har mulighed for at præge Christiansborg, og så er der det med at få nok stemmer, det i sig selv er en demokratisk handling.”
Men udover at borgerforslagene skaber en følelse for borgerne af, at de er en del af processen på Christiansborg, så mener Uffe Elbæk også, at de har reel politisk betydning.
“Klimaloven ville eksempelvis ikke være blevet stemt igennem, hvis det ikke var for Borgerforslag.dk,” siger han og fortsætter:
“De borgerforslag, der måske ikke kommer igennem i første omgang, har alligevel indflydelse. Nogle af dem får politiske partier til at ændre holdning. Så kan det godt være, at de ikke går igennem i den rene form i salen, men hen over det næste halve til hele år, kan det måske puffe så meget til debatten, at politikere ændrer holdning.”
Derudover mener han også, at der i debatten om borgerforslag ofte bliver set henover den betydning, det har internt i partierne, at de bliver nødt til at tage diskussioner op i folketingsgruppen, som de måske normalt ikke ville have lyst til at røre ved.
Eksempelvis nævner Uffe Elbæk borgerforslag om forbud mod omskæring af drengebørn, der sidste efterår skabte stor diskussion og debat både blandt folketingsmedlemmerne men også i samfundet generelt, som noget, der nok ikke var blevet diskuteret, hvis det ikke havde været for Borgerforslag.dk.
“Der sker en politisk iltning, fordi vi bliver nødt til at forholde os til emner. Det er med til at skabe fornyet dynamik i partigrupperne,” siger Uffe Elbæk og tilføjer:
“Det kan godt være, det ikke er mange borgerforslag, der er røget lige igennem, men man skal se det fulde billede.”
Så du mener, Borgerforslaget har en reel effekt?
“Det har effekt, det er ikke til diskussion.”“Det har både en indirekte betydning, men ligeså meget en direkte betydning for demokratiet.”
Hvor er barren for succes?
Rune Stubager, der er professor ved Aarhus Universitet og blandt andet forsker i demokrati og borgere, mener, at det demokratisk set er meget begrænset, hvad der er kommet ud af borgerforslaget.
“Det var, hvad man kunne forvente. Borgeren havde også før den her ordning mulighed for at skrive direkte til et folketingsmedlem og stille forslag. Derudover lever partierne i forvejen af at holde øje med, hvad der rører sig i folkehavet og så stille forslag, som har opbakning blandt de grupper, som de repræsenterer eller gerne vil repræsentere, derfor var der ikke et gabende hul,” siger han til K-NEWS.
Samtidigt mener Rune Stubager, at de forslag, der hurtigt får samlet 50.000 underskrifter, et stykke ad vejen er nogle, der i forvejen har store netværker, såsom fagforeninger og andre interesseorganisationer.
“På den måde er det sådan, at dem, der har mange ressourcer, har fået endnu et redskab til at få ting på dagsordenen,” siger han og tilføjer dog:
“Men grupper, der har mindre netværk og mindre gennemslagskraft har også fået det her redskab, så hvis de virkelig har en sag, som der er opbakning i brede kredse omkring, så er der en ny mulighed for dem. Så på bundlinjen er det en udvidelse af borgernes muligheder for indflydelse i demokratiet.”
Hvis man skal svare på om Borgerforslaget er en demokratisk succes, handler det ifølge Rune Stubager om, hvor man sætter barren for succes. For en ting er, at Folketinget kan tilslutte sig en beslutningstekst, men derefter skal det omsættes i lovgivning, og det er et yderligere skridt.
“Det er vist et par stykker, der er blevet det, men andre har bare skabt debat og diskussion. Spørgsmålet er så, hvad succeskriteriet er, for hvis succeskriteriet er, at det skal føre til ændret lovgivning, når man fremsætter et borgerforslag, så var det nok vel optimistisk at tænke, at forslagene skulle have stor betydning. Men hvis kriteriet var at skabe diskussion og debat, så er det meget tættere på at opfylde det,” siger han.
Rune Stubager mener, at Borgerforslaget et langt stykke af vejen ikke har reel indflydelse, hvis man tænker på ændring af lovgivning.
“Men det modsatte argument ville så være, at man nu har sat noget på dagsordenen. Et eksempel er borgerforslaget om omskæring af drengebørn. Det blev ikke til noget den her gang, men det afdækkede, at der er et meget stort flertal i befolkningen, der er modstander af det, så det ligger og ulmer til næste gang, der måtte vise sig en anledning til at rejse det spørgsmål,” siger han.
Diskussion på gulvet
Uffe Elbæk kender til argumentet om organisationer og fremstilling af lovforslag, men han har endnu ikke oplevet, at flere organisationer går sammen for at lave et forslag.
“Og så er der pokkers til forskel mellem at organisationer fremsætter forslag, og at man bliver nødt til at diskutere det på gulvet i folketingssalen og at alle skal tage stilling til, hvad de stemmer,” siger Uffe Elbæk og tilføjer:
“Man skal ikke tro, at Borgerforslag.dk er løsningen på demokrati. Det er et element i en værktøjskasse, der kan være med til at vitalisere demokratiet. Der er en lang række af andre ting, vi også skal kigge på for at det bliver godt.”