Domstolene får tilført flere penge i 2023 

Billedet: Højesteret, foto af Dan Poulsen. Derudover screenshot af regeringens finanslovsudspil.

Regeringen er i dag kommet med deres finanslovsudspil for 2023, som de kalder ’En ansvarlig vej frem’. Og som det flere gange er blevet nævnt fra regeringens side, så er det ikke nogen gavebod.

Dog kan domstolene alligevel se frem til at få et ekstra løft på 32,2 millioner kroner i år. I udspillet står der:

”Løft af domstolenes økonomi (ca. 185 mio. kr. i 2023). Den administrative flerårsaftale for domstolenes økonomi udløb med udgangen af 2022. Regeringen vil prioritere midler til en videreførelse af de eksisterende indsatser samt en yderligere, ekstraordinær bunkebekæmpelsesindsats i 2023.”

I udspillet fastholder regeringen altså de midlertidige bevillinger til domstolene på 151,1 millioner kroner, som de gav i 2022, og tilføjer nu yderligere 32,2 millioner kroner i 2023.

K-NEWS har talt med generalsekretær for Advokatsamfundet, Andrew Hjuler Crichton, som er positivt stemt over for udspillet. At man har valgt at tage domstolenes økonomi med ind i finanslovsudspillet er et tegn på, at man gerne vil prioritere domstolssystemet, mener han.

”Vi er godt tilfredse med, at regeringen har hørt de konkrete bekymringer, der har været rejst af en række organisationer, herunder os selv. Vi synes, det er positivt, at man har lagt sig op ad den sigtelinje, som Advokatrådet har fremført i forhold til at sikre, at der er en fortsættelse af de midlertidige bevillinger fra 2022, og derudover også ekstra penge til en genopbygning af domstolssystemet,” siger Andrew Hjuler Crichton.

Advokatsamfundet havde anbefalet en tilførsel på 56 millioner kroner i 2023, men i og med at finansudspillet først er kommet i slutningen af marts, så er generalsekretæren tilfreds med de 32,2 millioner.

”Fordi der kun er godt to tredjedele af et år til at udmønte de ekstra bevillinger, flugter det på årsplan godt med de 56 millioner, vi havde anbefalet,” siger Andrew Hjuler Crichton.

Det kræver dog, at der bliver fulgt op med flere bevillinger de kommende år, og derfor er det kun første skridt mod en fuld genopretning af domstolssystemet i 2030, mener generalsekretæren.

Advokatsamfundet har i rapporten 'Domstole i knæ - Hvad vil det koste at reducere sagsbehandlingstiderne?' beregnet, at der frem til 2030 skal afsættes ekstra 1,4 milliarder kroner.  

”Man bliver nødt til at kigge på det langsigtede perspektiv. Derfor synes vi, at 32,2 millioner er et fint beløb at starte med, men det skal selvfølgelig følges op med endnu flere penge, når vi skal lave den her flerårsaftale i 2024 for at få genopbygget systemet helt i 2030,” siger Andrew Hjuler Crichton.

Kigger man på, hvad regeringen ønsker - altså at bekæmpe sagsbunkerne ved domstolene - så springer tallene fra det detaljerede budget i øjnene. Her fremgår det, at politi og anklagemyndighed står til en ekstrabevilling på 650 millioner kroner, mens også Kriminalforsorgen skal løftes med 800 millioner kroner.

Det er altså noget mere, end de 32,2 millioner kroner de danske retter kan se frem til. Derfor er det nærliggende at spørge, hvorvidt man risikerer at skabe endnu større sagsbunker, når der tilføres så mange flere penge til politi og anklagemyndighed, der skal efterforske sagerne, når domstolene samtidig ikke løftes tilsvarende.

”Det er en bekymring, vi har hele tiden. Vi er opmærksomme på, at man ikke må se det isoleret. Hvis man øger kapaciteten ét sted i kæden, så skal man vurdere, om man efterfølgende har nok kapacitet i de øvrige led, herunder blandt andet i domstolene,” siger Andrew Hjuler Crichton.

Man har brug for pengene over mange år, fordi lige nu bruger vi mange lappeløsninger. Jeg håber, at man skal tolke de 32,2 millioner kroner som et signal om, at der kommer flere. Man kan håbe, at det kommer med flerårsaftalen i 2024, og der skal der altså nye penge til. Ikke de samme én gang til.

Nina Palesa Bonde

Bevillingerne giver ikke mere arbejdsro

Også formand for Dommerfuldmægtigforeningen, Nina Palesa Bonde, ser positivt på regeringens udspil. Hun mener, at udspillet er en god start og kalder de ekstra bevillinger ’fantastiske’.

”Jeg ser det her som et signal om, at Peter Hummelgaard vil prioritere os. Det er på alle måder positivt, og jeg er dybt taknemmelig for, at vi kan fokusere på de akutte ting, der er derude nu,” siger Nina Palesa Bonde.

Ifølge formanden er det dog meget vigtigt at holde sig for øje, at der er tale om 32,2 nye millioner kroner og ikke 185 nye millioner kroner.

”Der er tale om cirka 32,2 nye millioner, for de resterende penge er givet tidligere i 2022. Så det er ikke 185 nye millioner, som det godt kan lyde som i udspillet,” siger Nina Palesa Bonde.

Selvom Nina Palesa Bonde er glad for de ekstra bevillinger, betyder pengene ikke, at det giver mere arbejdsro. Det skyldes, at det kun er midlertidige bevillinger, som holder året ud, og at der er et underskud ved halvdelen af retterne lige nu, som pengene falder ned i, fortæller hun.

”Man har brug for pengene over mange år, fordi lige nu bruger vi mange lappeløsninger. Jeg håber, at man skal tolke de 32,2 millioner kroner som et signal om, at der kommer flere. Man kan håbe, at det kommer med flerårsaftalen i 2024, og der skal der altså nye penge til. Ikke de samme én gang til,” pointerer hun.

Om de mange ekstrabevillinger til politi og anklagemyndighed siger hun:

”De 32,2 millioner, vi har fået, står ikke til måls med, hvad politi og anklagemyndighed producerer. Der er altid en risiko for, at vi drukner i deres succes, hvis man ikke tager hånd om domstolssystemet også. Men det er da positivt, at der er kommet så meget til dem.”

Faktaboks om finanslovsudspillet:

• Departementet får knap 6 millioner kroner mere.
• Opsøgende retshjælp får cirka 100.000 kroner mere.
• Erstatning til ofre for forbrydelser 340 millioner kroner mere (fordobling).
• Politiet og den lokale anklagemyndighed får 650 millioner mere.
• Det kriminalpræventive råd er uændret.
• PET får 50 millioner kroner mere.
• Kriminalforsorgen løftes med 800 millioner kroner.
• Domstolsstyrelsen får tilført 15 millioner kroner ekstra.

Kilde: Forslag til finanslov for finansåret 2023 – tekst og anmærkninger