Foto: Pressebillede af Henning Fuglsang Sørensen, screenshot fra domstol.dk og tegnestift fra Shutterstock
Henning Fuglsang Sørensen arbejder til daglig som dommer ved byretten i Odense. Det er altså ham, der, som han selv illustrerer det, sidder "på podiet" og skal træffe afgørelse om, hvorvidt en sigtet skal varetægtsfængsles eller ej.
Af den grund føler han sig ramt, når vi her på K-NEWS har afdækket omstændighederne for varetægtsfængsling i Danmark. Ramt, fordi kritikken i hans optik simpelthen ikke fremføres på det rette grundlag.
Helt konkret forholder Henning Fuglsang Sørensen sig til den kritik, som blev fremsat af forsvarsadvokat Thomas Brædder, der mener, at domstole og anklagemyndighed varetægtsfængsler i flæng og ofte uden grund - artiklen kan læses HER.
Direkte adspurgt om han kan genkende det billede, som Thomas Brædder tegner, lyder svaret:
”Nej, det er det korte svar.”
Han uddyber:
”For man vil gerne undgå at varetægtsfængsle, i det omfang man kan. Varetægtsfængsling er et indgreb, der har betydning for, hvordan sagen skal køre, da der er et fast krav om at vurdere fængslingen hver fjerde uge. Og det betyder, at man bliver styret af denne frist, og det stiller krav til prioriteringen i forhold til administrationen af den aktuelle sag og andre sager for anklagemyndigheder og domstole. Det er altså en større administrativ byrde at varetægtsfængsle end ikke at gøre det.”
Men vigtigst for Henning Fuglsang Sørensen er dog det menneskelige aspekt. Og her er dommere altså også mennesker, der i hans optik er deres ansvar bevidst.
”Det her handler om et indgreb over for en person, der jo er uskyldig, indtil det modsatte er bevist. Når jeg som dommer bliver foreholdt, at jeg fængsler, uden at der foretages en konkret vurdering, så bliver jeg jo ramt på mit 'dommer-DNA', for det ypperste jeg skal som dommer, det er at sørge for, at loven bliver fulgt i de afgørelser, jeg træffer. Hvis man gør sig til talsmand for, at jeg fængsler uden at følge loven, så gør man sig til talsmand for, at jeg som dommer svigter mit 'dommer-DNA'. At sige, at jeg træffer afgørelser uden at følge loven, det gør ærlig talt lidt ondt," siger Henning Fuglsang Sørensen og fortsætter:
”Den anden del, der også er ekstrem vigtig – når jeg sidder på podiet og fængsler en person, så ved jeg jo godt, at det har vidtrækkende konsekvenser for den person. Han mister måske sit arbejde, han mister sin familie, hans sociale netværk falder fra hinanden, og hans økonomi bliver lagt i ruiner. Så på det menneskelige plan gør det derfor også ondt, at det bliver fremstillet som om, at det er nogle konsekvenser, jeg uden dybere refleksion påfører et andet menneske. Jeg har ingen interesse i at frihedsberøve nogen unødigt, for det besværliggør mit arbejde og strider både mod mit 'dommer-DNA' og mit menneskesyn.”
Valid kritik eller ej
K-NEWS har over de seneste uger kunne fortælle, hvordan vi i Danmark er et af de lande i EU, der varetægtsfængsler allermest. Og trods et fald i det samlede antal af varetægtsfængslinger, så er andelen af langvarige varetægtsfængsler steget.
Ifølge et svar til Folketingets retsudvalg i starten af marts beretter Rigsadvokaten, at antallet af varetægtsfængslinger i 2021 lå på 3.600. Det er det laveste i fem år. På baggrund af det tal mener Henning Fuglsang Sørensen ikke, at kritikken af domstolenes praksis er valid.
”Vi skal selvfølgelig have debatten om, hvorvidt vi varetægtsfængsler for længe eller for ofte. Men det kræver et solidt, fagligt grundlag. Er egne oplevelser gennem 15 år som anklager og forsvarer et solidt grundlag at tage debatten ud fra? Det er jo ikke rigtigt, at der bliver varetægtsfængslet i flæng. Data fra 2015 viser, at politiet anholder i snit 35.000 personer om året. Ud af dem bliver 30.000 løsladt inden for 24 timer. Hvis man går fire-fem år tilbage, der varetægtsfængslede man 5.000-6.000. I 2021 er man under 4.000. Så antallet af varetægtsfængslinger er blevet reduceret med noget, der ligner en fjerdedel, hvilket jo ikke harmonerer med, at man fængsler i flæng," siger han.
Henning Fuglsang Sørensen underbygger sit argument ved blandt andet at skele til det beløb, der er sat af til erstatninger i forbindelse med fængsling.
”Vi er tilbage til, at hvis antallet af varetægtsfængslinger er faldet, er det så rigtigt, det der er blevet sagt? Fakta indikerer, at det jo nok ikke er rigtigt. Hvis der bliver fængslet for mange, og alle bliver kastet i arresthusene, så bliver der jo et problem, når vi skal have de her mennesker ud af arresten igen. Hvis der bliver varetægtsfængslet i vildskab, så vil man jo risikere at skulle droppe en masse sager, for enten skal den varetægtsfængslede dømmes og i fængsel, eller også skal han frifindes. Vi ville så også skulle stå med mange flere erstatningssager, for alle dem der ikke bliver dømt. Vi ville jo se en eksplosion i summen af erstatninger, og der har vi en rimelig stabil udgiftspost på omkring 30 millioner. Men vi mangler jo en masse data her, for vi ved jo heller ikke, hvor mange der søger erstatning og får afslag på grund af egen skyld. Årsagen til den endelige erstatning mangler vi også data på, for vi ved ikke, om du får erstatning for eksempelvis tabt arbejdsfortjeneste eller reel erstatning for uberettiget varetægtsfængsling.”
Langvarig frihedsberøvelse, alternativer og mangelfude data
På spørgsmålet om hvorvidt man i dansk sammenhæng har en udfordring, når det kommer til andelen af langvarige varetægtsfængslinger, så er Henning Fuglsang Sørensen også opponerende. For det skal i hans øjne ses i sammenhæng med den aktuelle situation ved domstolene.
”Det siger jo ingenting – det siger kun noget om, hvor længe folk sidder fængslet, men ikke hvorfor. Selvfølgelig er det problematisk, at vi varetægtsfængsler længe, men når det er sagt, så må man samtidig sige, at vi ser jo også en sagsmængde, hvor vi har mange relativt store sager. Der er i diskussionen om nedbringelse af sagsbehandlingstider også det faktum, at der er mange nævningesager, og det er jo de tungere sager. Nogle anfører også, at bandekriminalitet fylder mere og mere,” siger Henning Fuglsang Sørensen.
I et svar fra Justitsministeriet til EU-Kommissionen tidligere på året anføres det, at man i Danmark også har mulighed for kaution som alternativ til varetægtsfængsling, ligesom retsplejeloven giver mulighed for surrogatvaretægtsfængsling. Men ifølge Henning Fuglsang Sørensen kender vi reelt ikke praksis for anvendelse af disse alternativer.
”Vi ved jo ikke noget om, hvordan folk er varetægtsfængslet. Hvis jeg sidder i retten og skal vurdere, om det kan lade sig gøre at fængsle i surrogat, kræver det nogle oplysninger om arrestanten. Det kunne eksempelvis være, at arrestanten fik begrænsninger om, hvor han skal opholde sig. Og det er bare oplysninger, der er svære at få afdækket ved retsmødet – hvis han handler narkotika, og han får at vide, at han skal blive i eget hjem under surrogaten, der begrænser jeg jo ikke nødvendigvis hans potentielt kriminelle færden. Og så kan jeg jo have svært ved at vurdere, om politiet kan håndhæve vilkåret i praksis," siger han og tilføjer:
”Det her handler om proportionaliteten. Hvis jeg bestemmer, at arrestanten skal surrogatvaretægtsfængsles i eget hjem, er risikoen for indblanding eller påvirkning i sagen reelt ikke så lille, at han måske slet ikke skal varetægtsfængsles?"
Selvom tallene i Danmark er nedadgående, når det kommer til varetægtsfængslede, så er vi stadig i toppen i europæisk sammenhæng. Så spørgsmålet er derfor, om vi har et problem i Danmark, når vi sammenlignet med vores europæiske naboer ligger så højt.
”Det er jo et spørgsmål, jeg har svært ved at svare på – jeg kan ikke sige noget om, hvad der er baggrunden for, at andre lande fængsler mindre. Strengere praksis, anden lovgivning? Det andet handler om, at som dommer er det min dommerpligt at afgøre den konkrete sag, op mod hvad der står i retsplejeloven. Så hvis man fra politisk side ønsker en given praksis, så er det jo bundet op på den lov, der er.”
Men hvad synes han egentlig selv om den danske praksis for varetægtsfængsling?
”Jeg kan godt have en holdning til, hvad der står i loven, for jeg er også et menneske af kød og blod. Men når det kommer til, hvordan jeg skal afgøre de sager, jeg skal afgøre, så er vores system indrettet sådan, at Folketinget vedtager lovene, og jeg dømmer ud fra dem."